Er hjernevask en myte eller virkeligt?
H jernevask er faktisk ægte, og der er meget specifikke teknikker involveret. Du har sikkert hørt historier om folk, som tager del i en religion eller en sekt og de bliver pludselig fuldstændig helt anderledes. De tænker ikke, handler ikke og føler sig endda ikke, som de plejede.
Vi har tendens til at sige, at de er blevet hjernevasket, men vi mener det på en dagligdags måde.
Hjernevask har fundet sted siden omkring 1950´erne, men folk har prøvet at ændre andres tanker i meget længere tid. Det er blot sådan, at i 1950´erne så man de første systematiske forsøg på at udvikle en metode til at “reprogrammere” folks hjerner på en vedvarende og effektiv måde.
Begrebet hjernevask blev opfundet af journalisten (og CIA agenten) Edward Hunter i 1950. Det blev derefter et stort tema i noveller, såsom 1984 og film såsom The Serpent´s Egg. Forholdet til fiktive historier fik mange mennesker til at tro, det blot var en fantasi. Det er uheldigvis ikke tilfældet.
Historien bag hjernevask
Når man går tilbage til koreakrigen, var folk i USA ofte chokerede over adfærden hos soldater, som kom tilbage efter at have været holdt som fanger. De opførte sig meget besynderligt og havde mærkelige idéer. Nogle forsvarede kommunisterne efter netop at have kæmpet imod dem. Nogle personer kom slet ikke tilbage. De skiftede simpelthen side.
Edward Hunter besluttede sig for at studere dette. Han fandt ud af, at kineserne havde udviklet teknikker til at reprogrammere sindet hos deres folk under den famøse kulturrevolutionen. De delte derefter deres metoder med koreanerne, som brugte disse teknikker på fanger under krigen.
Det var sådan, Hunter opdagede, at hjernevask er forskelligt fra tortur, selvom tortur ofte kan være en del af processen. Den primære forskel er, at der er et meget specifikt mål med tortur, såsom en tilståelse eller et forræderi af venner og allierede. Hjernevask handler på den anden side fuldstændig om at restrukturere en persons tanker.
Hvordan “vasker” man en hjerne?
Det er blevet opdaget, at der er fire basale måder at få en person til at ændre sine overbevisninger og attituder overfor verden. Disse fire måder er rationel overtalelse, forslag, tortur og til sidst hjernevask.
Overtalelse er den eneste, som involverer et “ligestillet forhold”. De andre tre involverer alle en magtbaseret dynamik. Her er nogle af de specifikke mekanismer, der er involveret i hjernevask:
- Total kontrol over en persons kommunikation med verden udenfor.
- Fysisk og/eller psykologisk straf som en reaktion på ulydighed. Hjernevaskerne sætter regler, der skal følges, og hvis man ikke følger dem, torturerer de en på en eller anden måde.
- En forpligtelse til at tilstå. De lader dig ikke have et privat liv.
- Belønninger for lydighed. De får dig til at tro, at ved at være lydig overfor personen i kontrol, redder du dig selv fra pine.
- Dogmatisk propaganda, som de vil få dig til at se som 100% rationel. Idéerne, de giver dig, er ekstremt præcise.
- En forenkling af intellektuel aktivitet. Dette afholder dig fra at tage del i abstrakt, kritisk tænkning.
- At give en anden person retten til at kontrollere dit liv og din skæbne for “dit eget bedste”.
Alle disse mekanismer drager nytte af vores menneskelige behov for en følelse af sikkerhed, tilhørsforhold og beskyttelse. Du begynder at se det som et nødvendigt onde at lægge dit liv og tankerne i en anden persons hænder. Det er en måde at få noget stabilitet og fred på.
Tvangs rolle
Hjernevask ville ikke være muligt uden tvang. Vi har et naturligt instinkt til at kæmpe mod at miste vores uafhængighed og følelse af identitet. Det betyder, at det kræver en ekstrem mængde af pres for at få nogen til at ændre deres adfærd.
Du bryder en persons naturlige modstandsdygtighed ved at vække kraftfulde følelser. På samme tid skyder du også deres stressniveau højerer op end normalt. For at hjernevask skal fungere ordentligt, har du brug for, at personen er ekstremt følelsesladet og stresset. Det gør dem meget mere modtagelige overfor presset.
De magtpersoner, der er, har anvendt denne teknik så godt, at de kan presse os og forme vores tanker næsten uden, at vi indser det. Der er mange personer, som frivilligt undergår denne proces, uden at kæmpe imod.
Forbrugerkultur er et perfekt eksempel på dette. Vores tilknytning og afhængighed af sociale medier er et andet godt eksempel. Hvis du tænker over det, involverer de begge taktikker fra hjernevask. De er så effektive, at folk ikke engang indser, at det sker for dem. De tænker blot at det er tegn på deres frihed at købe ting og dele deres private liv på internettet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rodríguez Carballeira, A. (1992). El lavado de cerebro. Psicología de la persuasión coercitiva. Barcelona: Editorial Boixareu Universitaria.
