Din hjerne under en spirituel oplevelse
Konceptet ved “spirituel oplevelse” er subjektivt, hvilket gør det meget sværere at forske i. Et hold af specialister har dog besluttet sig for at undersøge, hvad der sker med din hjerne under en spirituel oplevelse, alt afhængig af hvordan du definerer det. Resultatet tilbyder os en indsigt i det spirituelles rolle for vores mentale sundhed.
Folk mener, at spirituelle oplevelser er besvimelseslignende oplevelser med en højere sandhed eller kraft. Disse oplevelser kan tage sig ud på mange måder afhængig af, hvordan du forstår konceptet. Så hvad sker der med din hjerne, når folk oplever en spirituel oplevelse?
Forskerne har udforsket dette spørgsmål ved en lang række lejligheder. Faktisk har de kigget på betydningen af det spirituelle i folks liv gennem årtier. En særlig undersøgelse fokuserede på, hvad der sker i din hjerne, når folk oplever en dyb åndelige forbindelse med et eller andet.
Forskellige måder at forstå en spirituel oplevelse på
Et af de afgørende spørgsmål ved at studere dette område er, at folk har meget forskellige opfattelser af, hvad en spirituel oplevelse er. Derfor kan næsten alt, hvad folk kalder en “spirituel oplevelse”, stimulere hjernen på meget komplekse måder. Derfor er det ikke nogen let opgave at dykke ned i det spirituelle område i hjernen.
På trods af udfordringerne i denne særlige form for forskning, er forskerne fortsat med at lede efter svar. Nogle af dem konkluderer, at det at forbinde med noget højere involverer flere områder i hjernen.
Andre konklusioner kan drages fra adskillige andre studier. En er, at individer, der involverer sig med spirituel praksis, har nedsat aktivitet i deres isselappe. Dette særlige område i hjernen har fokus på selvorientering. Med andre ord, så vil spirituelle oplevelser dukke frem for at øge en manglende interesse i hjernen, så at sige.
“For at kunne opleve spirituelle ting i hverdagen skal vi huske, at vi er spirituelle væsener, som tilbringer noget tid i en menneskelig krop.”
-Barbera de Angelis-
Spiritualitet og depression
Lisa Miller, forfatter til The Oxford Handbook of Psychology and Spirituality, har gennemført mange undersøgelser over, hvad der sker i hjernen hos folk, som har levet meget intense spirituelle liv. Hendes forskning viser, at den slags mennesker har en forstørret præfrontal cortex.
Interessant nok siger Miller, at den præfrontale cortex hos patienter med kronisk depression faktisk svinder ind. Dette tegn hjælper hende med at formulere en hypotese om, at spiritualitet og depression er to sider af samme sag.
Miller og hendes team af forskere ved Spirituality Mind Body Institute brugte funktionel MR-scanning til at finde frem til, hvad der skete i folks hjerner, når de oplevede en intens spirituel oplevelse.
De rekrutterede personer, der var villige til at være med til forskellige spirituelle og religiøse ceremonier. I dette første eksperiment bad de folk om at huske på en spirituel oplevelse, mens de kørte en scanning af deres hjerne.
Da deltagerne havde meget forskellige spirituelle baggrunde, inkluderede eksperimentets vejledning en ekstensiv række af oplevelser. Et af dem var “en tovejs kommunikation med en højere magt”.
Andre var beskrevet som “en følelse af et med naturen ved siden af et hav eller på et bjerg”. De kunne også bestå af “at være i en tilstand af intens fysisk aktivitet (som sport eller yoga) og føle en pludselig opmærksomhed, forbindelse eller svævende fornemmelse”.
Forskerne argumenterede med, at dette var en mere moderne og bred fortolkning af spiritualitet, som kan findes uafhængig af religion. De udgav deres opdagelser i tidsskriftet Cerebral Cortex.
Spiritualitet og stress
Ved at studere deltagernes hjerne, mens de forestillede sig en spirituel oplevelse, fik forskerne også mulighed for at identificere de områder i hjernen, som spiller en vigtig rolle i at bearbejde de spirituelle oplevelser.
Miller og hendes kollegaer sammenlignede også hjernens aktivitet på to forskellige tidspunkter: Imens deltageren beskrev en spirituel oplevelse, og mens de forestillede sig stressfyldte eller neutrale oplevelser, der ikke triggede deres stærke følelser.
Under disse forsøg observerede de et mønster, der kun optrådte under de spirituelle oplevelser. De sagde, at deltagerne havde nedsat indre aktivitet i isselappen, når de beskrev en spirituel oplevelse.
Som vi har nævnt ovenfor, så har den del af hjernen at gøre med selvopfattelse og opfattelse af andre. På den anden side blev denne aktivitet forøget, hvis deltagerne tænkte på stressfyldte eller neutrale ting.
Derfor foreslog forskerne, at dette bestemte område kunne spille en afgørende rolle for disse øjeblikke. Det er relevant for at bearbejde opfattelse og andre forekomster under en spirituel oplevelse. Dette ser ud til at støtte idéen om, at spirituelle oplevelser kan hjælpe med af afbøde de effekter, som stress har på ens mentale helbred.
På samme måde tiltrækker disse resultater opmærksomhed fra forskellige neurale mekanismer under de spirituelle oplevelser. Forskerne argumenterer også med, at ved at udføre lignende eksperimenter under kliniske former kan man forklare, hvordan hjerne bearbejder spirituelle oplevelser.
Vi vil så bedre kunne forstå, om spirituel praksis kan hjælpe med at forbedre vores mentale sundhed og velvære eller ej.
