Din hjerne og dens evne til at blive ved med at lære

Din hjerne har en fantastisk evne til at blive ved med at lære hele livet igennem. Det skyldes dens plasticitet.
Din hjerne og dens evne til at blive ved med at lære
Sara Clemente

Bedømt og godkendt af Psykolog og journalist Sara Clemente.

Skrevet af Sara Clemente

Sidste ændring: 27 december, 2022

Du kender sikkert ordsproget: “Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks”. Ikke desto mindre tyder de seneste undersøgelser inden for neuroplasticitet på det modsatte. Faktisk har mange længe vidst, at det altid er muligt at lære nye ting, selv i alderdommen. Med andre ord har du mulighed for at blive ved med at lære hele livet.

Du ved uden tvivl, at du er født med millioner af neuroner, og at de ikke kan erstattes, når de er døde. Det kan godt få dig til at undre dig over, hvordan det er muligt, at din evne til at lære og optage ny information kan vare ved, selv om du mister tusindvis af neuroner i årenes løb?

Hemmeligheden ligger i din hjernes evne til at skabe nye neurale forbindelser på baggrund af læring. Faktisk skaber du nye synapser, hver gang du udfører de samme handlinger, men på en anden måde, eller når du lærer nye ord på et andet sprog, og dermed sætter du dit mest afgørende organ på arbejde.

Hjernens plasticitet

Neuroplasticitet er et begreb, der henviser til hjernens medfødte evne til at tilpasse sig, danne nye neurale forbindelser og styrke synapserne mellem neuroner gennem hele livet. Det sker som en reaktion på dine oplevelser, udvikling og læring.

Undersøgelser betragter plasticitet som en proces med konstant ombygning af hjernen. Den gør det muligt for dig at udføre et stort antal opgaver.

Blandt dem er at assimilere ny information, skabe nye minder og være i stand til at fortsætte med at lære noget nyt hver dag. Dette er på trods af den normale nedgang i kognitive evner, der følger med aldringen, både fysisk og mentalt.

Synapser i hjerne

Opmuntre til at blive ved med at lære

Det mest interessante ved neuroplasticitet er, at der ikke er brug for “ekstern” hjælp for at sætte den i gang. Faktisk er det hverdagssituationerne, der lægger grunden til denne form for læring.

Det er således ikke nogen vanskelig opgave at udvikle neural plasticitet. Det hele afhænger af din vedholdenhed og din indsats i processen med at træne din hjerne.

Hvilke nøgler kan du sætte på plads for at blive ved med at lære?

Nogle undersøgelser hævder, at der er visse vaner, der er gavnlige, når det gælder om at holde din hjerne aktiv og “ung”. Blandt dem er:

  • At være analytisk: Du skal observere, hvad der er omkring dig, se og analysere, hvis du vil fortsætte med at lære dag for dag. En af de mentale operationer, som du kan udføre, er udenadslære. Hvis du f.eks. tæller, hvor mange træer der er på en strækning af et fortov, kan du, næsten uden at være klar over det, aktivere mange områder af din hjerne. Blandt dem er modtagelsen af idéer, evnen til at huske og tænkning. Du kan også prøve at gennemgå, hvad du har gjort i dag, siden du vågnede. Eller at huske en sang.
  • Få nok søvn: Det er vigtigt for hjernens udvikling at få en tilstrækkelig mængde søvn af god kvalitet. Faktisk sker processen med at konsolidere indlærte oplysninger, mens du hviler om natten. Desuden viser undersøgelser, at folk, der lider af søvnløshed, har svært ved at fastholde nye oplysninger.
Søvnløs mand er frustreret
  • Udfordre dine grænser: At løs krydsord, lægge puslespil eller bruge din ikke-dominerende hånd til at udføre opgaver er med til at fremme din intellektuelle udvikling. Disse aktiviteter kræver koncentration og ræsonnement, selv om de er enkle. Dette bidrager i sidste ende til at skabe nye neurale forbindelser.

Neuroplasticitet

Din hjerne er muligvis det vigtigste organ i din krop. Desuden er dens udvikling ikke begrænset til de første år af dit liv, men den udvikler og ændrer sig hele tiden. Det er uundgåeligt at blive ved med at lære. Derfor er neuroplasticitet noget, som din hjerne opnår dagligt.

Forskningen i neuroplasticitet er i rivende udvikling, og neurorehabiliteringsteknikkerne bliver stadig mere udbredt. For nylig blev der fremsat et forslag om at anvende disse på mennesker med Downs syndrom.

Målet er, at de skal kunne drage fordel af hjernens neuroplasticitet, da den er i stand til at aktivere og fremme de strukturer, som de er født og vokset op med. Det skulle hjælpe dem til at udvikle sig mere effektivt. Neurorehabilitering er også blevet anvendt til børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF).


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.