Hikikomori: Social isolationssyndrom
Der har på det seneste været et voldsomt stigende antal af folk, som har social isolationssyndrom eller hikikomori i Japan. Vi vil tale om denne tilstand her.
I de seneste år har der været et voldsomt stigende antal i forekomsten af social isolationssyndrom. Fænomenet er kendetegnet ved frivillig tilbagetrækning og isolation. Folk, der rammes af denne tilstand, opfatter deres ydre verden som fjendtlig, voldelig og aggressiv. På grund af dette søger disse folk at opholde sig ekstremt isolerede.
Dette syndrom var oprindelig kendt under navnet hikikomori, som betyder “være isoleret” på japansk. Det blev opfundet af den japanske psykiatriker Tamaki Saito i 2000. Denne læge definerede det som en ny social lidelse baseret på frivillig tilbagetrækning for en periode på mindst 6 måneder.
Dette sociale isolationssyndrom rammer hyppigst unge voksne, som ikke har nogle sociale kontakter, deltager i uddannelse eller arbejdsfællesskaber.
Social isolationssyndrom
Folk, der lider af social isolationssyndrom, har en tendens til at undgå enhver type af kontakt med den omliggende verden. De frygter helt enormt meget at komme ud af deres komfortzone.
For at klare dette isolerer den ramte person sig totalt for sig selv. De låser sig selv inde på deres værelser i lange perioder. Deres vigtigste grund til ikke at komme ud er, at de ønsker at være alene.
Disse folk lukker lige så langsomt af for deres kommunikation, indtil de til sidst indelukker sig selv på deres lille område. I starten lukker de sig selv inde på deres værelser i dagevis. Så bliver det til uger og kan ende med at blive til år. De bruger dagen på at sove, se TV eller fordybe sig i et eller andet videospil.
I de fleste tilfælde er deres vennekreds meget lille eller ikke-eksisterende. Unge mennesker med social isolationssyndrom har kontakt med omverden gennem deres elektroniske enheder. Folk, som er meget hårdt ramt, benytter sig slet ikke af at være online.
Forandringer i deres døgnrytme
Social isolationssyndrom skaber en midlertidig forandring i den påvirkede persons biologiske variabler. For eksempel vil disse unge sove i løbet af dagen og spille computer om natten. Når det handler om måltider, vil folk med dette syndrom, spise på meget skæve tidspunkter.
De spiser uden begrænsninger og tænker ikke over madens sundhedsværdi. De kan spise fastfood ofte leveret til døren eller færdigretter til at varme op.
Ved samme lejlighed tænker de ikke så meget på hygiejne. Der er typisk en masse affald omkring dem. Det kommer der, fordi de nægter at komme ud på gaden eller forlade deres værelse for at smide det beskidte affald væk fra det, de har spist.
Forældrenes rolle
Shinguru er et japansk udtryk, som sådan lidt frit betyder “single parasit” på dansk. Det henviser til voksne, som bor hos deres forældre, som passer og plejer dem. De søger det behagelige liv, som de ikke kan opnå ved at bo alene.
Teenagere med dette syndrom har ikke meget kontakt med resten af deres familie. Nogle gange kan disse unge skræmme deres forældre og opføre sig aggressivt. Andre ser ud til at være opslugt af en tristhed, som forvandler sig til angst og depression over tid. I særlige tilfælde kan denne tilbageholdende livsstil og dybe utilfredshed føre dem ud i selvmord.
Symptomer på social isolationssyndrom
Alle undertyper af social isolationssyndrom er kendetegnet ved frivillig tilbagetrækning. Men de lukker sig ikke alle inde og isolerer sig på samme måde. Eksperterne har fundet fire forskellige typer af hikikomori:
- Præ-hikikomori: Disse folk går ud til deres undervisning på gymnasier og universiteter. Men de forsøger at undgå enhver type af sammenkomst så meget som muligt.
- Social hikikomori: De nægter at arbejde eller studere, men de har nogle få sociale relationer. Det er mest online venner.
- Tachisukumi-gata: Denne type af personer viser udpræget social fobi. Når de møder den ydre verden, lammer deres frygt dem.
- Netogehaijin: Ordret betyder det “computer zombie.” Disse unge mennesker er komplet isolerede og tilbringer al deres tid med at være bag deres computer eller i andre virtuelle verdener.
Nogle hypoteser, der kan forklare hikikomori fænomenet
Indtil nu er man ikke klar over, hvad der skaber denne psykologiske forandring. Nogle teorier mener, at det er teknologien i sig selv, der får disse mennesker til at miste kontakten med virkeligheden. Andre mener, at det er et produkt af overdreven pres fra familien, som får dem til at trække sig tilbage.
Hvis det er tilfældet, er det forældrenes forventninger til dem om deres fremtid, som får dem til at afskære kommunikationen med dem i første række. Lidt efter lidt kommer de til at gøre det samme med andre mennesker. Andre teorier nævner også socioøkonomiske eller bare økonomiske faktorer.
Syndromet blev beskrevet første gang i Japan. Derfor blev det i begyndelsen kædet sammen med det individualistiske og konkurrenceprægede samfund, der er der. I det land er der millioner af folk, som er påvirkede. I de seneste år er der dog dukket tilfælde op med dette syndrom eller lignende tilfælde i lande som Spanien, Italien, USA, Oman og Indien.
