6 støttende og hensynsfulde svar til børn

Lige meget hvordan børn opfører sig er det utrolig vigtigt at give dem følelsesmæssigt hensynsfulde tilbagemeldinger på de negative bemærkninger, de giver sig selv. Vores svar til børn har en stor betydning. Frem for alt så får vi et glimt af deres tiltro til deres egne evner, når de snakker om dem selv i første person.

Vi kan med andre ord ikke ignorere deres daglige bemærkninger, såsom: “Jeg kan ikke,” ” Jeg gør det bare forkert”, “Jeg bliver forlegen” eller “Der er ikke noget interessant at lave”. For disse bemærkninger har en vigtig undertone, som kunne være et tegn på lavt selvværd.

Hvis vi ved, hvordan vi skal løse disse situationer og kan finde de rigtige svar til børn, kan det hjælpe os med at opbygge en gavnlig omsorgsfuld og eftertænksom natur, fra de er helt små. Ved at være opmærksom på, hvor vigtigt det er aldrig at ignorere en følelse, kan vi give en række tilbagemeldinger, som kan hjælpe dem med at genoverveje deres ødelæggende påstande. Lad os kigge på nogle eksempler.

1. Guldkornet: “Jeg kan ikke”

“Jeg kan ikke” er guldkornet. For mange af os har inkluderet det i vores indre dialog (nogle gange endda ydre også), siden vi var meget unge.

Dette er et normalt udtryk, som er tegn på træthed, mangel på energi, ligegyldighed og mangel på selvtillid. Vi plejer at svare ved at sige “jo du kan”. Nogle gange følges det af disse forfærdelige udtryk “sikke noget sludder” eller “vær nu ikke doven.”

Hvordan kan vi hjælpe dem med at sætte spørgsmålstegn ved disse tanker eller denne væremåde? Husk på, at mange gange er det bedst først og fremmest at svare igen med spørgsmål, såsom disse:

Hvad mener du med, at “du ikke kan”? Hvilket bevis har du på, at du ikke kan? Hvordan ved du det, hvis ikke du prøver? Tror du, det hjælper dig at sige: “jeg kan ikke”? Sig ikke: “jeg kan ikke,” men sig “det kommer til at koste mig, men jeg kan godt gøre det.”

2. Det bedste svar til børn, når de siger “Jeg har ikke lyst. Jeg gør det ikke”

Modvilje og mangel på interesse, når det drejer som om bestemte opgaver, er for det meste normalt. Det kan være, det virker håbløst, men de må forstå, at der er bestemte opgaver, som skal løses for deres eget bedste.

Det bedste svar til børn og den bedste måde at støtte dem på, når man stiller dem de følgende spørgsmål, er ved at sende dem dette budskab: sig ikke, “Jeg har ikke lyst til det, så derfor gør jeg det ikke,” sig i stedet for, “jeg gør det, selv om jeg ikke har lyst til det lige nu.”

Efter alt dette handler det alt sammen om at stille spørgsmål som “Hvad ville der ske, hvis vi alle lige nu gjorde præcis det, vi havde lyst til? Skal vi aldrig gøre noget, vi ikke har lyst til? Kan du forestille dig en verden, hvor ingen tog sig sammen? Hvad nu hvis en bilist blev træt af at respektere trafikreglerne? Eller hvis lægen blev træt af at helbrede andre?” Denne type spørgsmål kommer til at hjælpe dem med at reflektere over deres modvilje og ændre deres indstilling. 

3. “Jeg har ikke lyst til at gøre det, fordi jeg er genert.”

Når du tænker over det er det en forfærdelig ting at grine over nogens forlegenhed. Hvis vi griner af en følelse, som kunne være med til at skabe lidelse, så gør vi nar af deres følelsesmæssige sårbarhed. Vi må skabe en følelse af tryghed omkring det, som viser dem, at samtidig med, at vi ikke helt skal lade som ingenting, skal vi have forståelse og vise, at vi kan hjælpe og sympatisere.

4. “Jeg er træt/trist/sur”

Det er en stor fejltagelse, vi begår, når vi benægter deres følelsesmæssige reaktioner. Det er måske, fordi det virker så normalt for os. Dette er ikke så mærkeligt. For lige siden vi var børn, har vi hørt folk reagere på nogens gråd ved at sige: “græd ikke, der er intet galt”. Der er følelsesmæssige udtryk, som gør de fleste mennesker i vores samfund forlegne. Men ved at benægte dem, lukker vi ned for noget meget vigtigt i både børn og voksne.

5. Sæt dem ikke i bås som værende “klodsede,” “uartige” eller “dumme”

Dette hjælper ikke med at give et sundt selvværd. Når et barn gør noget forkert, er der mange måder at fortælle ham det på. “Det er ikke i orden at slå din bror”. “Du behøver ikke at ødelægge dit legetøj” eller “Du bliver nødt til at gøre dig lidt mere umage med at læse op på matematik”.

6. Men brug heller ikke ord som “klog,” “dygtig” eller “intelligent”

Et barn kommer ikke til at forstå, hvad det bunder i, når du taler til dem på den måde. Du kan i stedet for sige: “Du har virkelig gjort det godt med dine lektier”, “Du har gjort meget fint rent” eller “Jeg elsker at se, når du maler”. Det vil sige vi kan vurdere deres adfærd, men vi skal ikke vurdere barnet. 

Husk på, at hvis vi gerne vil nå til dem, så må vi bruge et passende toneleje og aldrig angribe dem. At snakke til dem med en omsorgsfuld og sympatisk tone er grundlæggende for en god opvækst og nye indlæringsopdagelser. Husk, at det er fra os de får den psykologiske model, så vi bør tage styringen af deres opdragelse alvorligt. Derfor bør vi tænker over vores svar til børn.