Det er blevet normalt at have en frygt for at blive såret

Vi lever i et samfund, som synes at mangle nærvær. Det er forkert for drenge at græde, fordi det at græde er for piger og viser svaghed. Unge mennesker foretrækker at have et engangsknald for at undgå at bliver sårede. Voksne er i forhold med mennesker, som ikke elsker dem. Ældre mennesker bor alene, fordi de bliver set som en plage. Det er på tide at overvinde vores frygt for at blive såret og føle noget. Hvor er menneskeligheden blevet af?

Det er svært at finde to mennesker, som omfavner hinanden på gaden, uden at de er et par. Man kan ikke sige “jeg elsker dig”, uden at det lyder underligt. Græde, uden at føle sig flov eller skamme sig. Det kan virke, som om vi lever i en kultur, der ikke føler. For hvis vi føler eller snakker om vores følelser, bliver vi betragtet som svage. Så i stedet for at få en empatisk og kærlig omfavnelse, bliver der bare joket om det hele.

“Hvor meget mister vi ikke af frygt for at miste?”

-Paulo Coelho-

Frygt for at blive såret

Forestil dig, at du går igennem en skov, og det bliver mørkt. Du ser pludselig en skygge eller noget, som bevæger sig. Din hjerne sætter din krop i alarmberedskab, selv før den identificerer, om det er et dyr eller bare vinden. Denne måde at reagere på bunder i vores overlevelsesinstinkt. I hjernen har vi en lille struktur, som hedder mandelkernen, som behandler oplevelser af frygt.

Mandelkernen er nødknappen, som aktiveres, når faren lurer. En professor i psykobiologi, Luis Carretié Autonomous, på Madrids universitet, argumenterer for, at systemet er i stand til at aktivere reaktionerne, selv før vi er klar over faren.

To studier, som blev udgivet i 2010 i tidsskriftet Nature, ledet af et team af neurobiologer fra David J.Anderson ved California Institute of Technology (CalTech) og professor Andreas Lüthi fra Friedrich Miescher Intitute (FMI), afkodede i arbejdsprocessen det, de kalder “frygtens cirkel”.

Studier har bevist, at der eksisterer to former for neurologiske celler i mandelkernen, som skiftes til at åbne og lukke frygtens “låge”. Men Carretié argumenterer for, at studierne bør ses på med varsomhed, fordi der er andre forhold i mennesker, som er relaterede til frygt. For eksempel spiller det også en vigtig rolle i den prefrontale hjernebark, som sætter situationen i sammenhæng og gør, at reaktionen ikke er så automatisk, men mere omstændelig.

“Vi ældes mere af fejhed end af tid. Årene giver kun rynker på vores hud, men frygt giver rynker på vores sjæl.”

–Facundo Cabral–

Hvis en person sårer os, om det er en ægtefælle, en chef eller et familiemedlem, eller selv ord som sårer os, vil mandelkernens responssystem automatisk reagere. Men det er den prefrontale hjernebark, som sætter alting ind i sammenhæng. Det er den, der får os til at stoppe op et øjeblik, hvis vi kan, før vi handler. På den anden side må vi overveje, om frygt mest er påvirket af vores erfaring, og derfor kan blokere vores følelser.

Sådan overvinder du din frygt for at blive såret

På et tidspunkt, eller mange gange, er vi blevet såret, men det betyder ikke, at det altid vil ske, eller at vi bliver nødt til at ændre os selv. I denne situation vil vi give nogle ideer til, hvordan man kan stoppe op og reflektere og fjerne den rustning, som dækker for vores følelser:

Erkend det, som skræmmer dig

Det første og måske sværeste skridt til at overvinde en frygt for at blive såret er at erkende den. Hvad er der sket i fortiden, som er årsag til denne frygt? Hvad er vi bange for og hvorfor? En dyb refleksion omkring dette vil hjælpe os med at forstå det, som sker, og give et realistisk syn på problemet.

Kend dine følelser

Vi føler mange ting, og nogle gange holder vi fast i disse følelser dybt inde i os, på grund af forlegenhed eller frygt. Vi gør dette uden at indse, at hvis vi sætter et skjold op, skader vi kun os selv. Måske har vi behov for hjælp fra andre, som vi kan snakke med, eller en specialist. Men det vigtigste er at lære, hvordan vi skal kende os selv og udleve det, vi føler.

At udtrykke dig selv igennem kunst

At danse, male, skrive og alle andre former for kunst kan hjælpe os med at udtrykke os selv og slippe vores følelser fri med mod og uden frygt. En vigtig ting er at finde en aktivitet, som vi kan lide. Samt at opmuntre os selv til at udtrykke, hvad vi føler.

“Følelser er det universale sprog, som må æres. De er autentiske udtryk af den, vi er.”

-Judith Wright-