Du har altid brug for dine forældre (selv når de ikke længere er der)
Der er en mærkelig ting ved os mennesker. Det er det faktum, at vi bruger en stor del af vores liv på at forsøge at distancere os fra og blive uafhængige af vores forældre. Men når du først har erobret din dyrebare autonomi, bliver du klar over, hvor meget du egentlig har brug for dine forældre. Det gør du imidlertid lige samtidig med, at de begynder at miste deres uafhængighed.
Man siger ofte, at det ikke er en god idé at være for trængende, og at det derfor er tilrådeligt at undgå tilknytninger. Men vi er sociale og følelsesmæssige væsener, og vi har brug for at opbygge og pleje vores relationer.
Faktisk er det at føle sig knyttet og opleve det naturlige instinkt til at være tæt på vores forældre langt fra patologisk, men er et naturligt instinkt, der gør det muligt for os at tage vare på hinanden.
Nogle gange har man, selv om man er voksen, stadig brug for sine forældres støtte på mange måder. F.eks. råd, følelsesmæssig støtte, hjælp til opdragelsen af dine egne børn og bare følelsen af at være tæt på dem.
Uden tvivl udgør dine forældre en ubestridelig søjle i dit følelsesmæssige velbefindende, der ikke handler om alder. Dette forklarer, hvorfor du ofte, når de ikke længere er sammen med dig, stadig længes efter at have dem tæt på dig.
Uanset hvor rejsen i dit liv fører dig hen, har du altid et behov for at vende hjem.
Når dine forældre har brug for dig, gennemgår din kærlighed til dem en ny fase baseret på medfølelse.
Når dine forældre bliver sårbare
Du har altid brug for dine forældre, selv på det tidspunkt, hvor de har mest brug for dig. Faktisk er der få oplevelser, der er sværere end dem, hvor de personer, der for ikke så længe siden vogtede over dig som titaner, pludselig bliver sårbare. Den virkelige alderdom skyldes ikke årene, men fysiske begrænsninger, skrøbelige kroppe, sind, der glemmer, og personligheder, der ændrer sig.
Hvor overraskende det end kan virke, så har du fortsat brug for dine forældre på uendelige måder, når de bliver afhængige af dig. Det er ligegyldigt, at de ikke længere ordner alting for dig, giver dig lommepenge eller laver dine yndlingsretter til dig.
At tage sig af dem, der tog sig af dig, indebærer handlinger baseret på kærlighed, ansvarlighed og social retfærdighed.
Indeni er du stadig det barn, der ofte længes efter dine forældre fra før i tiden. Du længes efter at finde din far, der ville krydse tusind bjerge for dig. Eller din mor, som gjorde det umulige let og mindede dig om, at du var værdig til at gå efter dine drømme.
Når du bliver forælder til dine egne forældre, har du brug for, at de bliver hos dig så længe som muligt. Men du savner også de år, hvor du var barn, og de var din mest solide og motiverende fortøjning.
Når en af dine forældre bliver afhængig, åbner der sig en ny fase. Du skal lære at elske dem på en anden måde. Du skal forstå, at din rolle ikke længere er den samme. Det er også en normal proces, at en del af dig fortsat har brug for den person, som din forælder plejede at være.
Du har altid brug for dine forældre
Det lader til, at vi stadig har brug for vores forældre, selv når de ikke længere er hos os. Faktisk hævder en undersøgelse foretaget af University of Liverpool (Storbritannien), at det har stor indflydelse på udviklingen at opleve en forælders død som barn.
Det påvirker os dog også i voksenalderen. Voksne, der mister deres forældre, oplever nemlig ofte vedvarende komplekse sorglidelser. Det betyder, at de ikke er i stand til at overvinde deres fravær og følelser af tomhed. I realiteten er deres smerte frosset fast. Det kan tage måneder eller år at genoptage deres liv og slippe ud af den følelsesmæssige følelsesløshed.
Derfor har man på den ene eller anden måde altid brug for sine forældre, selv om de måske ikke længere er der fysisk. Dette er helt normalt og forståeligt. Når alt kommer til alt, forbliver aftrykket af din hengivenhed og længsel efter de mennesker, som har været en søjle i dit hjerte i så lang tid, tilbage. Med tiden vil du formå at leve uden dem og holde dem i live i din erindring, mens du gradvist bevæger dig fremad.
At miste vores forældre er en af de mest traumatiske livserfaringer, som vi må stå over for.
Nogle gange kan du måske komme i den situation, at du fortryder, at du ikke har haft de forældre, som du syntes, du fortjente.
Ikke at have de forældre, som vi mener, vi fortjener
Nogle fædre elsker ikke deres børn. Og nogle mødre gør det heller ikke, selv om de måske påstår, at de gør det. Faktisk er der snesevis af grunde til, at moderskab og faderskab måske ikke bliver udøvet godt.
Nogle gange er der psykiske eller sociale problemer. Eller der kan være personlighedsfaktorer eller misbrug. På den anden side er der i nogle tilfælde ikke nogen klar årsag til, hvorfor en sådan situation opstår.
Som følge heraf vokser mange mennesker op uden den slags omsorgspersoner, de fortjener. På grund af dette sår og deres forældres mangler har de brug for noget konkret.
På grund af skaderne gennem årene ønsker en del af dem faktisk, at de havde fået gyldig følelsesmæssig støtte. De ønsker, at deres forældre havde været anderledes. De ville ønske, at de havde været mindre skadelige og mere nærende kilder til støtte.
At have brug for det, de ikke har haft og burde have haft som mennesker, er gyldigt og forståeligt. Fordi ethvert menneske fortjener kærlige omsorgspersoner, der opdrager med tryghed, kærlighed og respekt. Ethvert barn har brug for dette for at kunne overleve og udvikle sig. Hvis dette ikke lykkes, forbliver manglen og det tavse ønske om det, vi burde have haft.
Afslutningsvis er der intet så almindeligt som fortsat at have brug for de personer, der var eller stadig er vores kilder til støtte. Forældre er ikke evige, men de er for evigt i vores hjerter, selv når de ikke længere er her.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hareven, T. (2001). Historical perspectives on aging and family relations. In R. Binstock & L. K. George (Eds.), Handbook of aging and social sciences (5th ed., pp. 141–159). San Diego, CA: Academic Press.
- Hayslip, B., & Patrick, J. H. (2002). Working with custodial grandpar New York: Springer.
- Pearlin, I., Pioloi, M. F., & McLaughlin, A. E. (2001). Caregiving by adult children. In R. Binstock & L. K. George (Eds.), Handbook of aging and social sciences (5th ed., pp. 238–254). San Diego, CA: Academic Press.
- Uhlenberg, P. (1996). The burden of aging: A theoretical framework for understanding the shifting balance of caregiving and care receiving as cohorts Gerontologist, 36,761–767.
- Yalom, I. (2012). Love’s Executioner & Other Takes of Psychotherapy. New York, NY: Basic Books
