Hans Eysenck: Model af individuelle forskelle

Hans Eysenck er på en måde en kontroversiel person inden for verden af psykologi. Men der er ingen tvivl om værdien af hans videnskabelige tilgang til den psykologiske research. 

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Hans Eysenck er en af de mest respekterede navne inden for psykologiens historie. Mange folk krediterer ham for at bringe psykologi ind i den videnskabelige verden. Som et resultat heraf, bliver han ofte refereret til som “faderen af psykologi”.

Hans Eysenck blev født i Berlin i Tyskland i år 1916. Da Hitler fik magten, besluttede Eysenck sig for ikke at blive en del af det nationale socialistiske arbejderparti (Nazi-partiet), så han flygtede til England.

Der studerede han psykologi på University of Exeter. Senere arbejdede han på Mill Hill Emergency Hospital i London, hvor han gav psykiatrisk behandling til det militære personale. 

Eysenck blev senere professor på University College London, hvor han begyndte at formulere sin teori. Klassiske behaviorister, såsom Ivan Pavlov og John Watson, inspirerede Eysencks arbejde. Eysencks teori fremhæver genetik og fysiologiske faktorer af personligheden. Han var også meget interesseret i, hvordan man kan måle adfærd

Oprindelse af Hans Eysencks teori

Mange folk mener, at Hans Eysencks teori er tættere relateret til studiet af temperament fremfor personlighed. Ikke desto mindre, blev den kendt som personlighedsteorien. Interessant nok baserede Eysenck den først på Galens fire temperamenter: Sangvinsk, hidsig, melankolsk og flegmatisk.

Basalt set fremsatte Hans Eysenck, at ethvert menneskeligt væsen har visse karakteristika, der forbliver stabile med tiden. Konfigurationen af hver persons nervesystem er en afgørende faktor. Hvert individ har et nervesystem med en unik genetik og fysiologisk sammensætning. Derfor er hvert individ forskelligt.

Hans Eysenck tog også sociokulturelle påvirkninger på personligheden i betragtning. Ikke desto mindre mente han altid, at biologiske faktorer var mere relevante for forskelle i personligheder.

En ting, der adskilte ham fra andre psykologer, var, at han havde en interesse for at have en empirisk base for sin teori. Derfor foretog han en række eksperimenter for at teste sin teori. Disse tests bidrog en del til psykometrik.

De tre primære dimensioner

Eysenck påstod, at der er tre primære dimensioner af personlighed, der bliver afgjort af arv, og de manifesterer sig selv fysiologisk. Han mente, at man kan måle dem ved at observere reaktionerne i det autonome nervesystem. Dernæst definerede Eysenck de tre basale dimensioner af personlighed og deres struktur og træk.

Disse tre dimensioner er:

• Ekstraversion-introversion: Træk, såsom vitalitet, impulsivitet, sociabilitet, dynamik, dominans, dogmatisme og udforskning korresponderer med denne dimension.
• Neuroticisme: Denne dimension inkluderer træk, såsom generthed, irrationalitet, følelsesladethed, lavt selvværd, angst, skyld og ustabilitet.
• Psykoticisme: Træk, såsom aggressivitet, koldhed, ondskab, egocentrisme og problemer med at føle empati, falder ind i denne kategori.

For Hans Eysenck afhænger udviklingen af disse træk af excitationen eller hæmningen af cortex. Med andre ord bliver basale personlighedstræk afgjort af biologiske faktorer.

Transcendensen af teorien af Hans Eysenck

Hans Eysencks radikale, behavioristiske holdning gør ham til en kontroversiel forfatter. Ikke desto mindre er der ingen, der vover at stille spørgsmålstegn ved hans teoris validitet.

Hans eksperimenter er upåklagelige, så alt, han fremsatte, har et empirisk grundlag. Ydermere bliver hans systemer til at måle personlighed stadig brugt og anerkendt verden over.

Eysenck var en hård kritiker af de populære terapier på hans tid. Generelt mente han, at det psykodynamiske og psykoanalytiske fokus grundlæggende set var ineffektivt.

Som et resultat af det dedikerede han sit liv til at skabe en teori, der ville kunne overføres til målbare og effektive terapeutiske interventioner. Hans primære bidrag var, at han bidrog med et empirisk grundlag for adfærdsbaseret terapi. 

Nogle af Eysencks mest berømte værker er The Biological Basis of Personality (1967), Sex and Personality (1976), og Intelligence: The Battle for the Mind (1981).

Han designede også adskillige spørgeskemaer og tests til at vurdere personlighedstræk. Det mest berømte er Eysenck Personality Inventory. Eysenck døde af en hjernetumor i London i 1997, men hans arv lever stadig.