5 grunde til, at psykoterapi kan fejle

God terapi er en gave, alle bør give sig selv ind i mellem. Det er ikke noget, der løser alle dine problemer eller garanterer lykke.

Psykoterapi kan fejle af forskellige årsager, men fejlen er altid relativ. Bare det at have startet processen er positivt. Målet om at forbedre sig og interessen for det repræsenterer en kærlighed til sig selv og en vilje til at blive bedre.

Det er ikke let at tage beslutningen om at udstille hele sin indre verden til en person, man ikke kender. Du ved, at personen er professionel, men det ændrer ikke på, at de fleste har brug for at kende personen bedre, før de deler følelser med dem.

Hvis vi går til en psykoterapeut, er det, fordi vi har brug for hjælp. Men nogle gange er der bare noget, der går galt og ikke virker.

Ligemeget hvilken årsag, der ligger til grund for fejlen, skal du altid give det en ny chance. I denne verden er der aldrig noget, der går lige efter planen. Det vigtige er dog, at vi er indstillede på at blive bedre. Det er altid en god idé at huske på de primære grunde til, at psykoterapi kan fejle.

1. Manglende engagement er en grund til, at psykoterapi kan fejle

Hovedrollen i en terapisession indtages af klienten. En person, der tager til en psykoterapeut, bør komme med et grundlæggende engagement. Det er mest af alt engagement for sig selv.

Engagementet ligger i at møde til tiden og gøre alt, man kan, for at overkomme sine problemer. Nøglen er et ønske om at forstå problemets årsager og måden, de kan løses på. Sådan foregår det dog ikke altid.

2. For store forventninger til psykoterapeuten

En af de mest almindelige grunde til, at psykoterapi kan fejle, er for store forventninger til terapeuten. Nogle klienter forventer at få svar på alle deres problemer. Sådan fungerer det slet ikke.

Terapeuter er ikke troldmænd, guruer eller spåmænd. De er heller ikke guider. Deres arbejde er at ledsage os og føre vejen, så vi kan lære os selv bedre at kende. De er uddannede i at hjælpe alle, der beder om det. Målet er en mere objektiv og intelligent udlægning. De har altså ikke magten til at ændre nogens liv.

3. For meget modstand

Det er normalt at blive opslugt af vores problemer og dårlige løsninger. Ethvert problem har sekundære fordele, ligemeget hvor alvorligt det er. Offermentalitet kan eksempelvis hjælpe til at retfærdiggøre manglende handling eller tøven med ændring. Derfor er det svært for os at give slip på vores problemer.

Det er dét, vi kalder modstand. I de fleste tilfælde er det en ubevidst beslutning. Denne modstand kan få os til at droppe sessionerne, når vi når et kritisk punkt. Psykoterapi kan fejle, hvis klienten ikke overkommer deres modstand mod ændring.

4. Forkert bevæggrund

Et terapeutisk rum giver os mulighed for at reflektere på den måde, vi tænker, føler eller agerer på. Målet er at identificere de faktorer, der gør os utilpasse. Det hjælper også til at finde andre måder at opfatte vores personlige virkelighed på og skabe et rigere og mere tilfredsstillende liv.

Disse er ofte årsagerne til, at folk ikke altid starter med terapi. Nogle gange gør de det, fordi de vil løse et bestemt problem. De vil ikke udforske deres indre. De søger i stedet at finde en udvej på en blindgyde. 

Et eksempel er, at de vil have deres partner til at ændre sig, og de tager til en session for at finde ud af, hvordan man gør det. Psykoterapi kan fejle, hvis bevæggrunden er af denne type.

5. Et dårligt forhold til psykoterapeuten

Forholdet til psykoterapeuten er udelukkende professionelt. Det ændrer dog ikke på, at det er et bånd mellem to mennesker. Derfor er der aldrig garanti for, at kemien mellem de to personer er god. Psykoterapi kan nogle gange fejle af den grund.

God terapi er en gave, alle bør give sig selv ind i mellem. Det er ikke noget, der løser alle dine problemer eller garanterer lykke. Ingen er garanteret lykke. Men det er et rum, der kan få folk til at tænke. En rensning af din indre verden og organisering af dit liv er altid positivt, selv hvis psykoterapien fejler.