Den hårfine grænse mellem blufærdighed og skam

Religion har været med til at gøre os blufærdige.

Selvom blufærdighed og skam på en måde er relateret, så er det ikke præcis det samme. En blufærdig person forsøger at holde sit private liv adskilt fra det offentlige liv. Men én ting er, at man gerne vil gemme sig væk, noget andet er, at man ikke ønsker at dele ting.

Blufærdighed er en kontroversiel størrelse. Nogle folk anser det for at være positivt. De siger, at det er nødvendigt at etablere nogle grænser og beskytte sig selv socialt. Andre derimod mener, at det er relateret til generthed og hæmninger.

De mener, at dets ulemper kommer til at vinde over fordelene. Men der er et presserende spørgsmål, som vi er nødt til at stille: Er der en forskel på blufærdighed og skam?

Mange folk klager over, at blufærdigheden er forsvundet, og de ønsker, at det ville vende tilbage. For andre betyder det, at man kan befri sig selv fra blufærdigheden, at de føler sig befriet for en byrde, der har forhindret dig i at leve livet fuldt ud med alle dets mange og varierede oplevelser.

Nogle eksperter anser blufærdighed, som noget religionen har påført os mennesker. Dets første nedslag findes i biblen i skabelsesberetningen. Adam og Eva skammede sig over deres nøgenhed, da de havde syndet overfor Gud første gang. Herefter findes der mange referencer til blufærdighed, som regel altid forbundet med nøgenhed og sex.

Blufærdighed og religion

Folk forbinder ofte følelsen af blufærdighed med religion. De forbinder det direkte med seksuel intimitet, og hvordan folk portrætterer sig selv seksuelt. Alle kristne teologer ville fordømme mangel på skam, og de fleste kristne troende vil anse blufærdighed for en dyd.

I den muslimske religion er det endog kommet helt frem foran, og de anser det for en af kvindens ypperste pligter.

Biblen fordømmer, at man overværer nøgenhed hos sin far og mor, ligesom mellem brødre, sønner, onkler, svigerdøtre, svigersønner med mere. Målet med denne lære er helt klart, at man forsøger at undgå incest.

Omkring det 15. århundrede begyndte folk at referere til kønsorganerne som “skamfulde ting”. Desuden anser den kristne kirke mådehold, forsigtighed, blufærdighed og alle værdier, der har sammenhæng med blufærdighed for at være noget positivt.

Blufærdighed og humanistisk psykologi

Humanistisk psykologi og adskillige personlige filosoffer har et noget bredere syn på blufærdighed. Her taler vi ikke kun om nøgenhed, men også om intimitet generelt.

Derfor betyder det at være blufærdig, at man beskytter alle områder af sin personlige intimitet. Idéen er her, at man ikke tillader alle og enhver at komme uinviteret til de intime områder i dit liv.

På samme måde forbinder de blufærdighed med sociale og kulturelle barrierer. Disse er frugten af uddannelse, og i mange tilfælde handler de om respekt, både for sig selv og overfor andre. Disse grænser kan nemt overskrides af ting, vi siger, gør eller viser overfor andre. Som et resultat af dette ser vi ned på dem.

Dette ville blive en udvidelse af begreberne om det private og det offentlige liv. Nogle aspekter har at gøre med det sidste, mens andre forbinder sig til en bredere sfære.

At fastholde adskillelsen mellem det ene område og det andet område er en sund måde at leve på, fordi det indebærer, at man opbygger forskellige niveauer af tillid. Hvis der er mere tillid, er der mindre blufærdighed og modsat. Det er en enkel måde at beskytte individet på.

Blufærdighed og skam

Psykoanalysen er ikke så langt fra humanistisk psykologi i denne sammenhæng. I denne henseende laver de en klar adskillelse mellem  blufærdighed og skam. Det, de er fælles om, er, at der i begge tilfælde sker en følelse af hæmning mod den anden person.

Med skam føler personen sig eksponeret eller blotlagt på en eller anden måde, mens man ved blufærdighed føler, at ens intimitet er blevet brudt.

Du føler skam, hvis noget, som du ønskede at holde som en hemmelighed, kommer frem i det åbne. Du kan også føle det, hvis du for eksempel taler offentligt og så pludselig glemmer noget vigtigt, du skulle sige. Du ville her gerne fremstå som en ekspert, men nu kan alle og enhver se, at du ikke ved så meget alligevel! Du er blevet afsløret.

Følelsen af blufærdighed derimod kommer frem, hvis en eller anden forsøger at trænge ind i din personlige intimsfære uden at have fået tilladelse til at gøre det.

Et eksempel på dette kan være, når du er ved at klæde dig af, og du bemærker, at en anden ser på dig imens. Et andet tilfælde kan være, når du ikke ønsker at dele noget privat information om dit liv, når andre spørger til det.

Det får dig til at føle dig fornærmet fremfor at skamme dig. Du ville ikke have, at alle og enhver skulle sig dig nøgen eller kende til dit private liv, men nu er det blevet synligt for andre. Det fremkalder ikke skam som sådan, men du er nærmere indigneret, fordi en har gjort noget ved dig imod din vilje eller dit ønske.