Giv selvsikkert udtryk for det, som generer dig, i det øjeblik det sker, ikke senere
Den bedste tid at gøre opmærksom på, at noget generer dig, overvælder dig eller sårer dig, er nu. Kun i det øjeblik det sker, kan du sige det selvsikkert og med de bedste ord. Derefter bliver det for meget for dig, og du ender med at blive alt for sur. Du får et vredesanfald, som du egentlig ikke ønsker.
Nogen tror, at det er svært at bruge en passende portion selvsikkerhed og at det er egoistisk. Men at være sikker på sig selv uden at skade andre, er den mest effektive fremgangsmåde til at forsvare vores personlige og følelsesmæssige rettigheder. På samme tid skal man også vide, hvordan man skal respektere personen, som man konfronterer.
Det generer mig, at du krænker min personlige zone. At du gør mig sårbar. At du får mig til at føle mig lille, når mit hjerte og min vilje er så stor. Det generer mig, og jeg forsvarer mig selv, så du ved, hvor mine grænser er. Og den linje du ikke må krydse, hvis du virkelig værdsætter mig.
Et aspekt, som bør overvejes og som også kan findes i avisen “The Guardian“, er behovet for at udvikle selvsikkerhed i skolen og i universitetssammenhæng. Et selvsikkert barn, elev eller voksen er mere fri, mere respektfuld og en gladere person.
At give udtryk for det som generer mig: det handler om personlig værdighed
Værdighed burde altid komme før frygten eller bekymringen for ikke at stille tilfreds, eller frygten for ikke at være det, som andre forventer af dig.
At have selvsikkerhed er en del af det at have et godt selvværd. Det er evnen til afgørende, men respektfuldt at fastholde sig selv i den komplekse sociale sammenhæng, som vi lever i i dag. Det står også klart, at vi ikke kan opføre os selvsikkert ved at kræve vores rettigheder, som hvis vi var i en jungle. Nøglen er balance, respekt og at vide hvordan.
Behovet for, at alle skal synes godt om en
Der er ingen større kilde til stress og personlig lidelse end behovet for, at alle skal synes godt om en, og prøve at passe ind i det, folk forventer af os. Det er ikke en sund fremgangsmåde. Den sociale udmattelse, som kommer fra dette, er gevaldig.
Bag ved denne form for fremgangsmåde gemmer der sig helt sikkert et konstant behov for bekræftelse. Det bygger også på den følgende misforståelse: “det, som andre tænker om mig, er vigtigere end den mening, jeg har om mig selv.”
Selvsikkerhedens første regel fortæller os, at før vi bliver accepterede af andre, bliver vi nødt til at acceptere os selv. Dette omhandler, at man er modig nok til at løsne forskellige knuder:
- Knuden som binder dig fast til mennesker, der ikke accepterer den måde du føler og ser tingene på.
- Modet til at klippe det bånd, som fastholder dig til behovet for bekræftelse og indvilligelse. Hav mod til at tænke for dig selv og acceptere, at ikke alle kommer til at dele dit verdenssyn, eller den måde du forstår lykken på.
- Hav mod til at løse knuden, som gør dig passiv og giv slip på frygten for, hvad andre vil sige.
Sådan udtrykker du selvsikkert dine følelser
Når noget generer os, men vi er stille omkring det, skaber det en sårskorpe. Hvis vi sluger én irritation efter den anden, ender det med, at vi bliver syge af vores egen gift. Så, hvis vi vælger først at reagere i sidste øjeblik, når vi er fulde af vrede og frustration, vil andre blive forvirrede, når de finder ud af alt det, vi har ladet stå, uden at sige noget.
Selvsikkerheden er kompasset til vores selvtillid. Det er stemmen, som giver os værdighed og forsvarer vores rettigheder. Derfor er det afgørende at udvikle de tilsvarende strategier, og forene dem med vores måde at være på.
Her er nogle elementære retningslinjer:
- Indsæt verber, så som “jeg ønsker”, “jeg synes om”, “jeg føler” i dit daglige sprogbrug. Vær opmærksom på, hvilken sindsbevægelse eller følelse, som forekommer, hver gang du bruger dem.
- Hvis du oplever en forvirrende situation, så se ikke igennem fingrene med den. Hvis noget generer dig, bekymrer dig eller gør dig nervøs, så prøv at skaf dig klarhed over det “i øjeblikket det sker”.
- Anerkend de positive sider af andre. Vis dem, at denne måde at være på beriger dig og bekræft det, du ser som noget positivt, eller som Kant ville sige, er udtryk for en “almengyldig regel”.
- Hvis du oplever en situation, som fylder dig med vrede eller raseri, så gå ud og få noget frisk luft, træk vejret eller sæt ord på hver en følelse ved at bruge passende sætninger, så som: “jeg er ked af det, fordi…”, “jeg føler mig såret, fordi…”
- Irettesæt ikke for meget, eller gør brug af ironi eller fornærmelser. Fortæl om dine rettigheder og dine behov. Lyt til andre og vær ikke bange for at forsvare dig selv. Respekter dig selv, som du respekterer andre. Vær klog og vid, at du er værdig.
Selvsikkerhed er et intelligent våben og en personlig sikkerhed. Når den bliver brugt på den rigtige måde, er det den bedste energi til at nære vores selvtillid med. Gå selvsikkert frem i livet.