De forskellige typer af bipolar lidelse
De forskellige typer af bipolar lidelse har en stor indflydelse på de lidendes mentale tilstand, og det påvirker personerne omkring dem. Det er en psykisk tilstand, der svinger mellem depressive og maniske tilstande. Derfor kan den lidende gå fra den mest intense eufori og overdreven selvtillid til en tilstand af dyb fortvivlelse, kvaler og negativitet.
Udtryk, såsom at “Den person er en smule bipolar” eller “I dag er ikke min dag. Jeg føler mig en smule bipolar”, findes i overflod i vores daglige liv. Vi bruger udtryk som disse ret løst til at beskrive det foranderlige humør, som vi mennesker ofte oplever.
Selvom vi måske alle oplever en emotionel rutsjebane fra tid til anden, er livet hos dem, der lider af bipolar lidelse, noget helt andet. De har det virkelig svært med denne komplekse lidelse.
Til at begynde med er der ikke to folk, der lider af bipolar lidelse, der er ens. Hvert tilfælde er forskelligt.
Nogle følger deres behandling effektivt og opnår et helt normalt dagligdags liv. På den anden side er der andre, der bliver involveret i risikabel adfærd, der ikke følger de medicinske retningslinjer og ikke er i stand til at kontrollere deres sociale, personlige og arbejdsmæssige liv på en hensigtsmæssig måde.
Lad os dykke lidt dybere ned i de forskellige typologiger af denne mentale lidelse.
De fem typer af bipolar lidelse
Bipolar lidelse er en af de mest almindelige mentale lidelser, og det er også en af de mest alvorlige. Du bør vide, at det påvirker mellem tre og fem procent af verdens befolkning.
Desuden er det mere almindeligt hos voksne, men det kan også opstå i den tidlige barndom. Vi står her overfor en lidelse, der varer ved i årevis, og så kan den gå i remission for en stund. Dernæst kan den vende tilbage senere.
Som vi har set, er der ingen med denne lidelse, der oplever den på samme måde. Nogle kan have en alvorlig depression, mens andre oplever mildere episoder af eufori. Andre kan lide af maniske episoder med stor intensitet og påvirkning. Nogle bliver fanget i månedsvis i en tilstand, mens andre skifter mellem episoder på en regelmæssig basis.
Alt dette viser, at det ikke kun er afgørende at diagnosticere denne sygdom så hurtigt som muligt. Det er også vigtigt at vide, hvilken form for bipolar lidelse, man står over for. Vi vil analysere dem nedenfor.
Cyklotymisk lidelse
Cyklotymi er den mildeste form for bipolar lidelse. Det opstår som regel for første gang i ungdommen, hvilket gør det svært at diagnosticere på grund af de adfærdsmæssige ændringer, der er karakteristiske for dette livsstadie. Det kan dog udvikle sig til situationer, som en familie ikke længere kan håndtere på egen hånd. Dette vil være karakteristikaene:
- Mental ustabilitet. Personen er bevidst opmærksom på sin tilstand.
- Milde episoder med depression opstår (melankoli, tristhed, irritabilitet, søvnændringer og spisemæssige ændringer).
- Faser med eufori, hyperaktivitet eller begejstring, der ikke er for intens. Dette er klassificeret som hypomani.
- Måneder går, hvor en persons følelser, adfærd og humør er stabilt og balanceret. Før eller senere kan depression eller risikabel adfærd og udfordrende praksisser dog hurtigt opstå.
- Personens familie kan muligvis observere, at personen har en meget problematisk karakter med meget bemærkelsesværdige udbrud og dårligt humør.
Bipolar lidelse type I
Denne type af bipolar lidelse bliver som regel diagnosticeret, når patienten har oplevet en manisk fase, der har varet mere end en uge, foruden forekomsten af psykotiske udbrud. Dette er særligt alvorlige situationer, hvor indlæggelse som regel er nødvendigt.
- For ikke så længe siden gik denne typologi under navnet manisk-depressiv psykose. De mest bemærkelsesværdige maniske episoder er dem med voldelig adfærd, der endda kan inkludere selvmordsforsøg.
- Bipolar lidelse type I kan rangere fra mild til invaliderende. I alvorlige tilfælde vil personen have alvorlige problemer med at føre et autonomt liv (studere, arbejde, økonomiske aspekter osv.).
Typer af bipolar lidelse: type II
Den primære karakteristik af denne typologi er, at den inkluderer den mildeste version af mani: hypomani. Tilbagevendende episoder med alvorlig depression er dog også mere almindeligt. For at diagnosticere denne type er personen nødt til at have oplevet:
- Mindst én hypomanisk episode og mere end én alvorlig depressiv episode.
- Søvnproblemer: Enten insomni eller overdreven søvn (hypersomni).
- Intens udmattelse.
- Uforklarlig gråd.
- Selvmordstanker.
- Lavt selvværd og lav motivation.
Rapid cycling
Man definerer rapid cycling hos patienter, når de gennemsnitligt har omkring fire episoder om året. Disse episoder kan være depressive, blandet depressive, maniske eller hypomaniske. Som et resultat kan nogle folk med type I eller type II have rapid cycling.
Denne typologi er dog ikke særlig almindelig. Kun 10% har denne karakteristik inden for de forskellige typer af bipolar lidelse.
Bipolar lidelse på grund af medicin eller stofmisbrug
Blandt de forskellige typer af bipolar lidelse er dette den mest uspecifikke. Årsagen hertil? Nogle folk viser ikke et specifikt mønster ligesom dem, vi har nævnt ovenfor. De får dog diagnosen på grund af deres humørsvingninger, medicinske historie og adfærd.
Mange af disse tilfælde har to oprindelser: Enten lider personen af en sygdom (såsom skizofreni) eller af en afhængighed af et bestemt stof.
For at konkludere har vi set, at de forskellige typer af bipolar lidelse definerer særlige situationer, men de er alle lige alvorlige.
Det er dog vigtigt at understrege et par punkter her. For det første kan drastiske humørændringer holdes under kontrol med den rigtige behandling. Som et resultat heraf vil patienterne få en bedre livskvalitet.
For det andet kan psykologisk støtte være meget hjælpsomt for at lære dem at udvikle nye færdigheder og også for at forbedre deres relationer på både arbejdet og inden for familien. Med lægelig og psykologisk vejledning kan folk opnå autonomi og tilfredsstillelse i livet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Connolly, Kevin R.; Thase, Michael E. (2011). «The Clinical Management of Bipolar Disorder: A Review of Evidence-Based Guidelines» [El manejo clínico del trastorno bipolar: una revisión de guías clínicas basadas en la evidencia]. Prim Care Companion CNS Disord.
- Harrington R. (2005). Affective disorders. Child and Adolescent Psychiatry. 4th ed. Oxford: Blackwel Publising.
- Hilty, D.M., Leamon, M.H., Lim, R.F., Kelly, R.H. y Hales, R.E. (2006). A Review of Bipolar Disorder in Adults. Psychiatry (Edgmont), 3(9), 43-55.
- Phillips, M.L. y Kupfer, D.J. (2013). Bipolar Disorder Diagnosis: Challenges and Future Directions. Lancet, 381(9878), 1663-1671
- Rowland, T. y Marwaha, S. (2018). Epidemiology and Risk Factors for Bipolar Disorders. Therapeutic Advances in Psychopharmacology, 8(9), 251-269.
