Ligheder og forskelle mellem socialpsykologi og sociologi
Socialpsykologi og sociologi: Kender du forskellen? Selvom de måske lyder ens, er de det ikke. På den anden side er det dog stadig sandt, at de deler visse ting. En af dem eksisterer delvis på grund af den anden.
Først var der kun sociologi og psykologi. Men et område af psykologi interesserede sig for sociale processer og gruppeprocesser, hvilket er, hvor social psykologi kom fra. Derfor er navnene så ens: Socialpsykologi opstod ved at blande psykologi og sociologi.
På samme måde interesserede sociologien sig for de enkelte processer, som psykologi fokuserer på. Interaktioner mellem mennesker og deres miljø blev et interessepunkt for sociologer.
Dette betød, at de bevægede sig væk fra makro-sociologisk (stort billede) fokus. Derfor kan du måske bemærke, at socialpsykologi og sociologi har haft en stor indflydelse på hinandens udvikling, og omvendt. I sidste ende har de virkelig udviklet sig sammen.
I dag har begge videnområder udviklet sig i retning af specialisering. Begge har sat en indsats i mere specifikke, bestemte ting. Det førte til, at de begge har bevæget sig væk fra hinanden.
Så sociologer har fokuseret på typer af makrovariabler, som social struktur (Bourdieu, 1984) eller migration (Castle, 2002). I mellemtiden har socialpsykologi fokuseret på mikrovariabler som gruppidentitet (Tajfel og Turner, 2005) eller påvirkning (Cialdini, 2001).
Et had-kærligheds-forhold mellem socialpsykologi og sociologi
Det er også værd at påpege, at både socialpsykologi og sociologi studerer det samme: Menneskelig adfærd. Men socialpsykologi er mere som en gren af psykologi, der studerer, hvordan vores miljø direkte eller indirekte påvirker vores handlinger og adfærd (Allport, 1985).
Til gengæld er sociologi en samfundsvidenskab dedikeret til en systematisk undersøgelse af samfundet, sociale handlinger og de grupper, der udgør et samfund (Furfey, 1953). Dybest set kan vi sige, at de begge studerer forholdet mellem mennesker, men ser på tingene fra hver sin vinkel.
Faktisk betyder de forskellige synspunkter, at de kan berige hinanden, mens de vokser fra hinanden. En af de vigtigste forskelle mellem dem er, at psykologi studerer effekten af sociale ting på individet, mens sociologien fokuserer på de kollektive fænomener selv. For at sige det på en anden måde, socialpsykologi studerer menneskelig adfærd på individniveau og sociologi på koncernniveau.
Socialpsykologi
Socialpsykologiens hovedmål er at analysere samspillet mellem individer og samfundet (Moskovici og Markova, 2006). Disse interaktionsprocesser finder sted på forskellige niveauer, som forskere normalt opdeler i intrapersonelle, interpersonelle, intragruppe og intergruppe processer.
I bund og grund er de processer med mennesker og processer med grupper. Når det kommer til interpersonelle processer (forskelle mellem mennesker), studerer de behandlingen af information og hvordan folk bruger disse oplysninger inden for deres grupper. Og i tilfælde af intergruppe processer (forskelle mellem grupper) fokuserer de på at studere den rolle, som grupperne spiller i at opbygge individuelle identiteter.
Socialpsykologi har altid sociale fænomener i tanke, men gør dem ikke til hovedfokus. I stedet analyserer det, hvordan disse sociale fænomener har indflydelse på enkeltpersoner. Således forsøger socialpsykologi grundlæggende at forstå, hvordan de fleste individer er påvirket af sociale faktorer uden at bekymre sig om forskellighederne mellem folks personligheder.
Sociologi
Sociologiens forskning studerer, hvordan de organisationer, der former vores sociale strukturer, skabes, vedligeholdes og ændres. Desuden studerer det effekten, som forskellige former for sociale strukturer har på gruppers og individers adfærd. Samt de ændringer, som disse strukturer gennemgår på grund af social interaktion.
For at forklare det på en anden måde, siger Richard Osborne (1994): “Sociologi handler om at forklare noget, der virker åbenlyst (hvordan vores samfund virker) til mennesker, som synes det er enkelt og ikke forstår, hvor kompliceret det rent faktisk er.” Det betyder, de ting, vi gør i vores dagligdag, nogle gange har forklaringer, som du aldrig ville have tænkt på.
Store spillere i begge felter
Selvom det er rigtigt, at socialpsykologi og sociologi begge har tusindvis af vigtige mennesker i dem, er der et par, der virkelig skiller sig ud. Da vi ikke kan give ære til alle de store forskere, der har efterladt et mærke, vil vi her lave en liste over nogle af de teorier og metoder, som nogle af de mest velkendte forskere i begge felter kom frem til. Dette vil også hjælpe dig med at forstå forskellene mellem de to videnskaber bedre:
- Først har vi Pierre Bordieu (1984), kendt for blandt andet at finde på begrebet habitus. Det er en gruppe af rammer, som vi alle bruger til at se på og handle i verden. Det betyder, at vores habitus har stor indflydelse på vores tanker, opfattelser og handlinger.
I denne teori er habitus det grundlæggende, der forklarer samfundslag. Så du bliver en del af et samfundslag, afhængig af hvilke karakteristika den har. Og det betyder, at når du udfører visse handlinger, så er det netop det, der sætter dig i et bestemt samfundslag eller en anden.
- Henri Tajfel, sammen med John Turner (2005), udviklede teorien om social identitet. Ifølge denne teori er der kategoriseringsprocesser, der fører os til at identificere med grupper med regler, som vil regulere vores adfærd. Så jo mere du identificerer dig med en gruppe, jo mere villig vil du være til at følge gruppens regler. Du ofrer måske endda noget for at holde det i gang.
Bourdieu siger, at de rammer, du ser verden igennem, afgør din adfærd. Men Tajfel mener, at tilhøre en bestemt gruppe og følge dens regler er det, der vil afgøre det. Som konklusion studerer de begge det samme, bare fra forskellige vinkler.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Allport, G. W. (1985).The historical background of social psychology. In G. Lindzey & E. Aronson (Eds.). The handbook of social psychology. McGraw Hill.
- Bourdieu, P. (1998). Distinción: Una crítica social del juicio. Taurus.
- Castles, S. (2003). Globalización y transnacionalismo: implicaciones para la incorporación de inmigrantes y para la ciudadanía. Revista de Occidente, (268), 22-44. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=669345
- Cialdini, R. B. (2001). Influence: Science and practice. Allyn & Bacon.
- Furfey, P. H. (1953). The scope and method of sociology: A metasociological treatise. Harper.
- Marín, A. (2006). Sociología: Una invitación al estudio de la realidad social. Ediciones Universidad de Navarra, S.A.
- Moscovici, S. & Markova, I. (2006). The making of modern social psychology. Polity Press.
- Osborne, R., Loon, B., Fernández Aúz, T. y Eguibar Barrena, B. (2005). Sociología para todos. Paidós Ibérica.
- Sebastián, M., Martínez, J. y Scandroglio, B. (2008). La Teoría de la Identidad Social: una síntesis crítica de sus fundamentos, evidencias y controversias. Psicothema, 20(1), 80-89. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=72720112
- Tajfel, H. y Turner, J. C. (2005). An integrative theory of intergroup contact. In Austin, W. G. y Worchel, S. (eds.) The Social Psychology of Intergroup Relations ( pp. 34-47). Nelson-Hall.
- Tezanos, J. (2006). La explicación sociológica: Una introducción a la sociología. Universidad Nacional de Educación a Distancia.
- Varela, S. (2009). Habitus: Una reflexión fotográfica de lo corporal en Pierre Bourdieu. Iberoforum. Revista de Ciencias Sociales de la Universidad Iberoamericana, 4(7), 94-107. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=211014858005
