Fire forkerte former for vredeshåndtering

Vrede er en invasiv følelse. Desuden er det ekstremt vigtigt, at den udtrykkes korrekt. Det skyldes, at forkert vredeshåndtering kan ende med at skabe stressede situationer.

Vrede forsvinder ikke af sig selv. Der findes heller ikke nogen magisk måde at håndtere den på. Når du oplever denne invasive følelse, er det faktisk ekstremt vigtigt, at du udtrykker den på passende vis. Hvis du ellers anvender forkerte former for vredeshåndtering, kan det ende med at gøre dig virkelig stresset.

Dårlig vredeshåndtering er en forfærdelig vane, der kan få katastrofale konsekvenser. Det skyldes, at vrede er en af de invasive følelser, som ofte får dig til at handle dumt. Derfor siger eller gør du med forkerte former for vredeshåndtering ofte ting, der skader dig selv eller andre, herunder de personer, du elsker.

Vrede kan ses i et mere eller mindre positivt lys. F.eks. kan en skrigende chef eller en streng forælder tro, at deres udbrud er et tegn på deres seriøsitet eller engagement. Ukontrolleret vrede genererer dog næsten aldrig noget positivt. Tværtimod gør det ondt og ender med at skabe mere vrede som reaktion. Dette omfatter forskellige følelser af vrede.

Derfor er det vigtigt at lære at styre sin vrede. Det betyder ikke, at du ikke skal føle den, for vrede er som alle andre følelser i de fleste tilfælde en legitim reaktion.

Det, du ikke må gøre, er at lade den tage kontrollen. Med andre ord skal du ikke lade den diktere, hvad du gør som det næste. I denne artikel vil vi vise dig fire forkerte former for vredeshåndtering.

1. Absolut inddæmning

Absolut inddæmning er aldrig en gyldig måde at håndtere din vrede eller andre følelser på. Du bør faktisk aldrig benægte det, du føler, eller undgå dine følelser. Hvis du gør det, vil du finde dig selv fanget.

Faktisk er ingen form for undertrykkelse nogensinde vellykket. Det skyldes, at den energi, som du forsøger at kvæle i dig selv, altid vender tilbage i form af et andet fysisk eller psykisk symptom.

Det er faktisk ikke korrekt at bide sig i læben og forsøge at komme videre, som om intet er sket. Ikke desto mindre er det, du kan gøre, at du kan forhindre, at disse vredesudbrud vender sig mod dig eller andre. Ro giver faktisk plads til en langt mere befordrende ramme, hvor du kan udtrykke dine følelser.

2. At vende vreden mod dig selv i stedet: Forkerte former for vredeshåndtering

En af konsekvenserne af at undertrykke den energi, der følger med din vrede, er, at den ender med at eksplodere i dig selv. For dine følelser forsvinder ikke bare. Når du ikke håndterer dem, ender de med at blive til noget endnu mere uønsket. Faktisk vil vreden, hvis den bliver dæmpet, vende sig mod dig i stedet.

Depression dækker ofte over undertrykt vrede. Vreden er der, men i stedet for at rette sig mod den, der har skabt den, kan den i stedet vende sig mod dig. Som følge heraf opstår der selvbebrejdelse.

Disse følelser kan manifestere sig som migræne, svimmelhed og andre fysiske symptomer. Af denne grund bør du ikke miste kilden eller årsagen til din vrede af syne. Spørg dig selv, hvad der udløste den i første omgang.

3. Indtagelse af passiv-aggressive holdninger

Passiv-aggressive holdninger er holdninger, hvor dine ord, fagter eller handlinger angiver vrede. Du giver dog ikke direkte udtryk for den. I realiteten er din vrede skjult. Du skjuler den, men du hverken kanaliserer eller løser den. Det mest typiske eksempel er at bruge hentydninger og indirekte kommentarer.

Det er forkert at maskere din vrede, fordi det skaber forvirring. Både for dig og for andre. Desuden er det umuligt at udtrykke din irritation åbent med hentydninger og indirekte kommentarer.

På den anden side er det på grund af vredens flygtighed heller ikke en mulighed at tie stille. Afslutningsvis kan det at maskere vrede føre til unødig forlængelse af konflikter eller være en direkte kilde til nye konflikter.

4. Uberettiget at lade vreden gå ud over en tredjemand: Forkerte former for vredeshåndtering

Nogle gange skaber vrede aggressionskæder, der er helt irrationelle i deres natur. Lad os f.eks. sige, at en chef irriterer sin medarbejder. Medarbejderen nægter at forsvare sig. Senere, når vedkommende taler med sin partner, lader han/hun imidlertid vreden gå ud over partneren. Partneren forsvarer sig ikke, men begynder at blive irriteret på sig selv.

Derfor tager partneren hjem og bliver overdrevet intolerant over for sin yngre søskendes fejltagelser og råber af dem. Barnet nægter at forsvare sig selv, men lader senere vreden gå ud over hunden.

Dette eksempel viser en kæde af aggressioner, hvor ikke et eneste led er blevet forvaltet korrekt. I den slags tilfælde kan en person, der er helt uinddraget i den oprindelige strid, ende med at betale prisen for følelsesmæssig dårlig håndtering. Som du kan se, kan forkert følelsesmæssig håndtering forringe hele kæder af relationer.

At lære at håndtere sin vrede er afgørende for at opbygge sunde miljøer og mere konstruktive relationer. Det er også vigtigt at udtrykke din irritation over for den person, der genererede disse følelser i første omgang.

Du kan f.eks. åbent sige, at du afviser uretfærdig, ubetænksom eller respektløs behandling. Det anbefales, at du gør dette, efter at du har genvundet din ro. Men hvis dette ikke er en mulighed, kan du udtrykke det ufiltreret.