Forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge
Udsigterne er dystre. Tusindvis af teenagere tager deres eget liv. Tallene er langt fra at blive bedre, men bliver tværtimod værre. Derfor er forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge blevet et meget alvorligt problem. Derfor er der blevet afsat flere penge til dette emne i et forsøg på at vende udviklingen.
Faktisk er selvmord blandt unge blevet en epidemi. Det anses for at være en af de vigtigste dødsårsager i ungdomsårene. Dette er en fase, der er præget af ændringer på det biologiske, sociale og psykologiske plan (Fonseca-Pedrero et al., 2022).
“Forebyggelse af selvmordsadfærd hos mindreårige er fortsat et uafklaret emne.”
-Eduardo Fonseca-Pedrero-
Selvmordsadfærd hos unge: En alvorlig epidemi
Epidemien kan forebygges. Vi kan faktisk handle for at forebygge denne desperate adfærd. Dette er det centrale budskab i vores artikel. Der findes effektive indgreb. Forskning tyder på, at ud over at være effektive på det menneskelige plan er den rette investering i disse interventioner også rentabel på det sociale plan.
Selv om vi er langt fra at kunne beskrive selvmordsadfærd og alle dens potentielle udløsende faktorer, har vi meget mere viden end for få år siden.
F.eks. ved vi nu, at folk, der begår selvmord, normalt gennemgår visse fælles faser. Først tænker de over problemet. Dernæst kommunikerer de det (via trusler eller verbale og ikke-verbale udtryk), planlægger det og udfører det til sidst (Fonseca- Pedrero et al., 2020).
“Selvmordsadfærd er en del af den menneskelige mangfoldighed. Det er et komplekst, polyedrisk, flerdimensionelt og multikausalt fænomen”.
-Eduardo Fonseca-Pedrero-
Evaluering: Et vigtigt udgangspunkt
En grundig evaluering bør være den korte, men præcise optakt til enhver effektiv intervention. For at hjælpe fagfolk med denne opgave findes der forskellige spørgeskemaer. Det bedste redskab er dog samtalen med den mindreårige, som skal være empatisk og varm. Som et supplement hertil kan SENTIA-selvrapporteringsmetoden anvendes. Den indeholder spørgsmål som (Díez et al., 2021):
- Har du planer om at tage dit eget liv?
- Har du nogensinde haft tanken om at tage dit eget liv?
- Har du fortalt nogen, at du ønsker at begå selvmord?
Disse spørgsmål på SENTIA-skalaen er klare og direkte. Det skyldes, at vi ved, at når man taler om selvmord, er det bedre at gøre det beslutsomt og ligeud end med vage og forvirrende spørgsmål. For eksempel: “Har du nogensinde tænkt på at stoppe?”. Derfor er SENTIA-skalaen et godt redskab til at vurdere dette komplekse problem (Díez et al., 2021).
“Denne skala gør det muligt at vurdere selvmordsadfærd (tanker, planlægning, intention, kommunikation og adfærd) i ungdomsårene.”
-Eduardo Fonseca-Pedrero-
Interventioner til forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge
Verdenssundhedsorganisationen har under titlen Lev livet fremmet en række anbefalinger til forebyggelse af selvmord. Det er empirisk baserede strategier (understøttet af videnskabelig evidens) (Fonseca-Pedrero et al., 2022):
- Begræns adgangen til selvmordsmidlerne. F.eks. stoffer.
- Samvirk med medierne med henblik på ansvarlig rapportering om selvmord .
- Frem de socioemotionelle færdigheder hos unge.
- Identificer, vurder, håndter og følg tidligt op på alle, der er berørt af selvmordsadfærd.
Hvordan udføres forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge?
Svaret på dette spørgsmål er komplekst, da der findes et betydeligt antal interventioner, hvis formål er forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge (Reifels et al., 2022).
Faktisk kan forebyggelse gennemføres i et væld af sammenhænge. Disse spænder fra familien, skolen eller lokalsamfundet til den enkelte.
“Uddannelsescentre er det “naturlige” og ideelle sted at udvikle og gennemføre aktioner til fremme af følelsesmæssig trivsel og forebyggelse af selvmordsadfærd”.
-Eduardo Fonseca-Pedrero-
AIM-SP-modellen: En effektiv strategi til forebyggelse af selvmordsadfærd hos unge
AIM-SP-modellen integrerer forskellige interventioner. Den begynder med en vurdering, hvor klinikeren klart og tydeligt spørger den unge, om han/hun har selvmordstanker (enten nu eller tidligere). Formålet med spørgsmålene er at identificere faktorer og elementer, der kan betragtes som en risiko.
Efterfølgende gennemføres en intervention baseret på Stanley-Brown Safety Plan (Stanley et al., 2012). Andre psykoterapeutiske interventioner kan også integreres. F.eks. dialektisk adfærdsterapi (Fonseca et al., 2022).
Under hele processen og efter dens afslutning foretages overvågning til forskellige formål. Klinikeren er f.eks. i stigende grad opmærksom på en ung person i en højrisikosituation. Han/hun gør også forsøg på at inddrage familie og venner i forebyggelsen.
Ud over AIM-SP-modellen findes der andre interventionsmodaliteter. For eksempel programmet Youth Aware of Mental Health (YAM) (Carli et al., 2021). Formålet er at forebygge selvmord blandt unge.
I dag er emnet selvmord blandt unge et offentligt tema. Desuden er det på grund af disse unges lidelser og dødstallene vigtigt at forebygge dem. Derfor er det vigtigt, at de offentlige sundhedsinstitutioner vedtager planer med det formål at reducere tallene, indtil de når nul.
“Selvmordsadfærd blandt unge er et folkesundhedsproblem både på grund af dets udbredelse og de dermed forbundne personlige, familiemæssige, uddannelsesmæssige og social-sundhedsmæssige konsekvenser.”
-Eduardo Fonseca-Pedrero-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carli, V., Iosue, M., y Wasserman, D. (2021). Universal suicide prevention in schools. En D. Wasserman (Ed.), Oxford Textbook of Suicidology and Suicide Prevention (2 ed.) (pp. 653–664). Oxford University Press.
-
Del Casal, A. D. G., Enesco, C. S., de Albéniz Iturriaga, A. P., & Pedrero, E. F. (2021). Evaluación de la conducta suicida en adolescentes: Validación de la escala SENTIA-Breve. Actas españolas de psiquiatría, 49(1), 24-34.
- Díez, A., Enesco, C., Pérez de Albéniz, A., y Fonseca-Pedrero, E. (2021). Evaluación de la conducta suicida en adolescentes: Validación de la escala SENTIA-Breve. Actas Españolas de Psiquiatría, 49(1), 24-34.
- Fonseca-Pedrero, E., y Pérez de Albéniz, A. (2020). Evaluación de la conducta suicida en adolescentes: A propósito de la escala Paykel de Suicidio. Papeles del Psicólogo, 41(2),106-115. https://doi.org/10.23923/pap.psicol2020.2928
- Fonseca-Pedrero, E., Pérez-Albéniz, A., Al-Halabí., Susana. Conducta suicida en adolescentes: creando esperanza a través de la acción. Papeles del Psicólogo (2022). https://doi.org/10.23923/pap.psicol.3000
- Gillies, D., Christou, M. A., Dixon, A. C., Featherston, O. J., Rapti, I., Garcia-Anguita, A., Villasis-Keever, M., Reebye, P., Christou, E., Al Kabir, N., y Christou, P. A. (2018). Prevalence and Characteristics of Self-Harm in Adolescents: Meta-Analyses of Community-Based Studies 1990-2015. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 57(10), 733–741. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2018.06.018
- Organización Mundial de la Salud (2021b). LIVE LIFE: An implementation guide for suicide prevention in countries. Organización Mundial de la Salud.
- Reifels, L., Krishnamoorthy, S., Kõlves, K., y Francis, J. (2022). Implementation science in suicide prevention. Crisis, 43(1), 1–7. https://doi.org/10.1027/0227-5910/a000846
