Fordelene ved behandling med terapidyr

Fordelene ved behandling med terapidyr
Sara Clemente

Skrevet og kontrolleret af Psykolog og journalist Sara Clemente.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hunde er vores bedste ven. Og det er ikke uden grund. Uanset hvor dårlig en dag, du har haft, og uanset hvor hårdt du har haft det på arbejdet, så er de der altid for dig. Udover denne medfødte loyalitet, så kan hunde også yde en anden form for assistance; nemlig som terapidyr.

Eksperter bruger denne terapiform til at hjælpe folk med Alzheimers, handicap, depression og selv autisme. Dyreterapi fører både fysiske, psykiske og sociale fordele med sig. Lad os kigge nærmere på dem.

Hvem kan drage fordel af terapidyr?

Hunde er ofte det foretrukne dyr inden for dyreterapi. Undersøgelser viser, at de hjælper til et forbedret helbred og velvære hos patienten.

Vi bør gøre opmærksom på, at dyreterapi skal betragtes som et supplement til klinisk terapi. Det er ikke en erstatning for eller et alternativ til traditionel behandling. Og på samme vis skal enhver type behandling overvåges af sundheds- eller uddannelsespersonale. Tværfagligt arbejde er nøglen til et succesfuldt dyreterapiforløb.

Terapeuter benytter denne type terapi til at behandle folk med en række lidelser. Det kan være følelsesmæssige og opmærksomhedsforstyrrelser så som ADHD, stress, angst eller depression. Derudover kan det bruges til at hjælpe folk med afhængighed og mentale eller neurologiske lidelser som Alzheimers. Dyreterapi kan også bruges til at hjælpe folk med autisme spektrumforstyrrelser, kønssygdomme som AIDS og til at hjælpe ældre.

Dyreterapi med hund. Kvinde klapper hund.

To typer af terapihunde

Terapeuter leder efter hunde, som kan leve op til en række bestemte krav eller karaktertræk. De vil have hunde, som er adrætte, aktive, som adlyder, er tålmodige og har et tålmodigt temperament. Når først hunden er godkendt på alle disse parametre, kan dens træning i at blive en terapihund begynde.

Terapeuter skelner mellem to typer af terapihunde afhængig af, hvad målet for terapien er:

  • Assistancehunde: Hundetrænerne forbereder disse hunde på at hjælpe folk med specifikke behov. For eksempel førerhunde til blinde eller døve, eller som støtte til folk med handicap.
  • Terapihunde: Disse hunde optræder mere i rollen som terapeutens assistent eller “med-terapueter”. Terapetuerne bruger dem til at have bedre eller mere effektiv interaktion med patienten. Deres arbejde kan fokusere på ældre, børn med autisme eller folk med forskellige typer af mentale lidelser.

De mange psykologiske og følelsesmæssige fordele ved brug af terapidyr

For folk med hjerneskader kan det at arbejde sammen med dyr være utrolig motiverende. Interaktionen med dyret virker som et incitament til at arbejde og forblive aktive. Det fremmer helingsprocessen. At fodre hunden eller lave en aktivitet sammen med den giver en fantastisk mental stimulation. Derudover forbedrer det patientens koncentrationsevne.

Derudover hjælper det på ensomhed. Folk anser hunden som deres bedste ven, fordi den elsker os ubetinget. Præcis som vi er. Det er derfor, at de er naturlige terapeuter. De er den perfekte medicin mod angst, depression og stress.

Mange patienter – og ikke bare dyreelskere – finder deres selskab behageligt. Normalt foretrækker folk at komme sig i selskab af et levende væsen, frem for at tilbringe tid sammen med en livløs motionsmaskine.

Derudover, så er båndet, der skabes mellem hunden og mennesker, langt mere end blot gensidig hengivenhed. Mange ser det ligesom det bånd, der skabes mellem en mor og hendes barn. Som resultat af alle disse fordele, så kan terapihunde forbedre det generelle humør hos patienterne.

Fysiske og sociale fordele

Terapidyr hjælper også patienten med at blive mere fysisk aktiv. Leg med dyret, strækøvelser og gåture sammen med dyret styrker muskler, knogler og led. Det hjælper dem også med balancenerven og giver en forbedret proprioception.

Listen med fordele fortsætter. Dyreterapi forbedrer fin- og grovmotorikken samt koordinationsevnerne. Det er, fordi alle sanser bliver stimuleret hos patienten, fra synet til hørelsen, til følesansen. Aktiviteter som at klappe, fodre og børste hunden forbedrer kontrollen i visse bevægelser, specielt i hænder og arme.

Udover også at fungere som en kommunikativ “bro” mellem patienten og terapeuten, så bliver patienten – af alle de førnævnte grunde – opfordret til læring gennem leg. Terapidyr opfordrer til social kontakt og udviklingen af sociale kompetencer. De udvikler også ting som empati, respekt, kommunikation, samarbejde og teamwork.

Mand i kørestol klapper sin terapihund

Den store fordel: alsidighed

Terapeuter kan bruge terapidyr i grupper eller individuelle sammenhænge. Det afhænger af den enkelte patients behov og den bedste måde at imødekomme handicappet, forstyrrelsen eller patientens generelle tilstand på.

Derudover kan dyreterapi bruges overalt og ikke i særlige centre, som nogle terapiformer kræver. Folk i alle aldre – unge som gamle – kan nyde godt af den personlige opmærksomhed.

Udover at være en favorit hos både børn og voksne, så har hunde en helende kraft. At bruge dem som et supplement til terapien er gavnligt på alle niveauer. Det er derfor, vi ser, at eksperter i stadig stigende grad inkorporerer dyr i deres terapi, og de oplever lovende resultater.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.