Fordelene ved historiefortælling og fortællingsterapi

Siden tidernes morgen har historier healet alle former for menneskelige konflikter, og derfor er der udviklet fortællingsterapi.

Siden verdens begyndelse har historier og fortællinger sat ord på de mest forskelligartede aspekter af den menneskelige natur. Det er derfor, at de stadig er så vigtige i dag. Faktisk er de ofte et værdifuldt redskab/supplement i terapier for både børn og voksne. Dette er kendt som fortællingsterapi.

I fortællingsterapi fungerer fortællingerne som redskaber til behandling af visse vanskeligheder eller lidelser. For børns vedkommende er det en sjov og didaktisk måde for dem at komme i kontakt med deres indre verden og elementer, der er en del af det kollektive ubevidste.

Fortællingsterapiens oprindelse

Udtrykket fortællingsterapi blev opfundet for ca. 20 år siden af psykologen Lorenzo Hernández Pallares. For ham er fortællingsterapi kunsten at helbrede gennem historier. Han mener, at historiernes symbolske kraft hjælper de små børn med at identificere elementer af deres indre verden. Desuden hjælper det dem med at få redskaber til at klare alle former for problemer i deres hverdag.

“Historietterapi er baseret på en række teorier, der bygger på psykologiske strømninger”, fastslår psykologen. “Den er også baseret på aspekter af antropologi, folkloreverdenen og menneskehedens og religionernes historie”, tilføjer han i en video fra den iberoamerikanske sammenslutning for fortællingsterapi, som han selv har udviklet.

Formålet med dette initiativ er at fremme fortællingen og dens lærdom for at akkreditere forskellige lærere som formidlere af fortællingsterapi.

Idéen er at identificere “helbredende elementer fra fortiden, der er blevet overført gennem fortællinger”. Pallares taler faktisk om healing, men ikke i helbredende forstand. Faktisk henviser han til fremskridt eller udvikling. Denne spanskfødte psykolog siger faktisk, at fortællingsterapi er en støtteterapi.

En støtteterapi

Pallares udviklede begrebet fortællingsterapi for at udfylde det tomrum, som andre typer rationalistiske terapier havde efterladt. “Det betyder ikke, at man skal være syg for at gå i gang med denne terapi, men at historierne åbner bevidsthedens veje”, forsvarer han. “Disse bevidsthedsstier kommer fra et andet sted end andre terapier, der normalt er meget verbale.”

“Vi arbejder med symboler. Og symbolerne går direkte til menneskets essens”, forklarer Pallares. Ifølge grundlæggeren af den iberoamerikanske sammenslutning af fortællingsterapi “er disse elementer sammenflettet i fortællingen og får personen til, når han eller hun lytter til dem på et følelsesmæssigt plan, at identificere et bevidsthedskort”.

Den består i at give redskaber til at klare hverdagens udfordringer, da alle historier tilbyder en vej ud af utallige problemer.

Som sagt er fortællingsterapi ikke kun en terapeutisk ressource, da den også har en forebyggende virkning. Den fremmer trods alt indre vækst hos alle. Dens hovedformål er at træne den følelsesmæssige intelligens hos både børn og voksne.

For børns vedkommende har fortællingsterapi til formål at hjælpe dem med at løse problemer som autisme, dysleksi og ADHD. For Pallares fungerer historier som psykologiske og bevidsthedsmæssige kort, hvormed barnet internaliserer ekstremt dybe symbolske aspekter af det kollektive ubevidste. Identificeringen af disse elementer kan være meget nyttig i behandlingen af forskellige lidelser.

Fordelene ved fortællingsterapi

Blandt fordelene ved fortællingsterapi er fremme af følelsesmæssig modenhed, gode værdier og forebyggelse af visse lidelser. Her er nogle flere:

• Giver redskaber til problemerne i hverdagen.
• Fremmer fantasi og kreativitet.
• Forebygger mange lidelser.
• Giver voksne mulighed for at opretholde et sundt forhold til deres indre barn.
• Fremmer gode relationer i familien.
• Introducerer børn til litteraturens verden.

Forskellige typer af historier i fortællingsterapi

Når man nærmer sig fortællingsterapi, er det nyttigt at skelne mellem de forskellige typer af historier:

• Monosemisk. Det er de børnehistorier, der fokuserer på enkeltstående lærdomme. F.eks. fabler eller lignelser i kristendommen.
• Polysemisk. Det er den slags fantastiske fortællinger, der tilbyder forskellige læsninger ud fra en større variation af situationer, karakterer og konflikter. De fantastiske fortællinger, som Disney har tilpasset, er glimrende eksempler på polysemiske fortællinger.
• Emosemiske: Fortællinger, der overfører og producerer følelser. F.eks. den moderne novelle. Det er den slags bøger, som de fleste forlag trykker. De ses i enhver boghandel, behørigt illustreret til børn.

Som mange psykologiske terapier kræver fortællingsterapi ikke, at barnet eller den voksne oplever problemer. Men dens fordele viser, at det er en anbefalet støtteterapi. Desuden er det en måde at fremme udviklingen af vores indre verden og følelsesmæssige intelligens på.

Når alt kommer til alt, er fortællinger og historier sandsynligvis de elementer, der bedst definerer os som mennesker. Faktisk tilbyder de en dyb symbolsk læsning af vores kollektive ubevidste.