Forbindelserne mellem traumer og afhængighed

Ifølge nogle undersøgelser kan traumer i barndommen og kronisk stress øge risikoen for afhængighed i voksenalderen.

Sammenhængen mellem traumer og afhængighed er veldokumenteret i den videnskabelige litteratur. I klinisk praksis møder behandlere desuden gentagne gange patienter med både misbrug og en traumatisk historie. Problemet for psykologer er at vide, om denne forbindelse skal behandles som et samlet problem eller ej.

Når det drejer sig om behandling af afhængighed, kan tilgangen være utilstrækkelig, hvis det traume, der forårsagede den, ikke behandles samtidig. Derfor bliver den lidende både offer og sin egen bøddel.

I denne artikel vil vi tale om den stærke forbindelse mellem traumer og afhængighed. Vi vil forsøge at forklare den stærke neurobiologiske ændring, som traumer forårsager i stresskredsløbet, især hvis der er tale om gentagne traumer. Faktisk fremstår afhængighed ofte som den eneste udvej til at regulere dette ændrede system.

Et ændret neurobiologisk system i forbindelse med håndtering af stress

Stresssystemet styres i vid udstrækning af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (HHA-aksen). Denne forbereder os på at reagere effektivt på et faresignal. Når en stressfaktor identificeres, forbereder HPA-aksen (sammen med andre systemer) os på “kamp eller flugt” ved at udløse udskillelsen af stresshormoner som adrenalin og glukokortikoider.

Når stressreaktionen aktiveres, har vi en tendens til at opleve hyperbegejstring, forhøjet blodtryk, hurtig hjertefrekvens og en følelse af alarm. Blod og energi omdirigeres til de hjernestrukturer, der kan tilbyde os øjeblikkelig hjælp.

Det er i modsætning til at aktivere den langsommere præfrontale hjernebark, som styrer den eksekutive funktion og selvregulering. Disse automatiske reaktioner hjælper os med at reagere på fare, indtil truslen er løst.

Der er dog tidspunkter, hvor vores stresssystem arbejder imod os. Det er typisk situationer, hvor de traumatiske begivenheder er vedvarende, og truslen aldrig bliver løst.

Traumatiske episoder kan forværre dysreguleringen af dette stresssystem. Mere specifikt er HHA-aksen kronisk aktiveret, hvilket fører til øgede stresshormoner og ledsagende hyperbegejstring.

Derfor kan børn eller voksne, der har været udsat for traumatiske begivenheder, især løbende, opleve vedvarende ophidselse, angst, hyperårvågenhed.

Traumer og afhængighed: Selvmedicinering som en måde at regulere smerte på

For mennesker med dysregulerede stresssystemer som følge af traumer kan misbrugsmedicin give lindring af kronisk hyperophidselse og angst. For eksempel har alkohol, benzodiazepiner, opiater og cannabis alle beroligende og berusende virkninger.

Nogle af disse stoffer tjener endda til at bremse centralnervesystemet. Det skyldes, at de er undertrykkende stoffer. For eksempel sætter spil (især elektroniske spilleautomater) spillerne i en slags trance, hvor de glemmer alt andet end maskinen.

Mennesker med en traumatisk historie kan være mere sårbare over for afhængighed som et middel til at regulere deres humør, berolige påtrængende tanker og undertrykke ophidselse forårsaget af øgede stresshormoner.

Problemet er, at disse stoffer og deres virkning aftager. Når dette sker, falder humøret kraftigt. Dette kan forværre virkningerne af traumatiske lidelser. En person oplever således, at han/hun er nødt til at bruge stofferne gentagne gange for fortsat at opleve de positive bevidsthedsændrende virkninger. Det er her, at afhængighedens cyklus ofte begynder.

Henviser vi kun til stofafhængighed?

Afhængighed viser sig ved enhver adfærd, hvor personen finder midlertidig nydelse eller lindring og har et intenst ønske om aktiviteten eller stoffet og helt eller delvist ignorerer andre områder af livet. De lider under de negative konsekvenser, men kan på trods af dette faktum ikke stoppe.

Dette kan omfatte narkotika, alkohol og stoffer af alle slags. Det kan også vedrøre sex, spil, indkøb, arbejde, onlinespil osv. Faktisk kan stort set alle aktiviteter blive vanedannende, afhængigt af vores forhold til dem.

Så længe der er konstant lyst og lindring med langsigtede negative konsekvenser og vanskeligheder med at stoppe dem, er der tale om afhængighed.

Stofmisbrug som risikofaktor for traumer

Traumer sætter ikke altid gang i afhængighedsspiralen. Faktisk kan stofmisbrug nogle gange føre til traumer. Vi ved f.eks., at stofbrug kan føre til en lang række risikable adfærdsmønstre. Det drejer sig bl.a. om ubeskyttet sex, fysisk vold og kørsel under påvirkning af alkohol.

Ofte følges disse risikable adfærdsmønstre af negative eller traumatiske følger. F.eks. uønskede graviditeter, alvorlige skader og bilulykker for blot at nævne nogle få eksempler. For mange kan disse traumatiske begivenheder føre til langsigtede følelsesmæssige konsekvenser, som skyldes traumet. Alt dette kan føre til yderligere stofmisbrug.

Behandling af traumer og afhængighed

Undertiden lykkes det i lange perioder med “selvhelbredelse” med medicin og alkohol at sløre hukommelsen om traumet. I disse tilfælde er det eneste tilsyneladende problem stofmisbrug og afhængighed.

En person, der har kvalt eller ignoreret traumatiske oplevelser, kan gøre sig store anstrengelser for at forblive ædru. Men andre vanedannende adfærdsmønstre dukker op i stedet og erstatter i det lange løb stoffer og alkohol. Disse kan omfatte enhver tvangsstyret aktivitet.

Håndtering af tidligere traumatiske begivenheder kan ikke gennemføres, når der stadig forekommer stof- og alkoholmisbrug. Derfor anbefales det altid, at man i første omgang begynder at arbejde med adfærdsændringsteknikker for at udrydde ethvert stof- og alkoholmisbrug.

Når den traumatiserede person har en større jordforbindelse i nutiden, kan vedkommende begynde at arbejde med en psykolog for at behandle sit traume. Der er faktisk blevet udviklet eksplicitte behandlingsmetoder til mennesker, der lider under langvarige chok efter tidlige eller relativt hyppige traumer.

Derfor går behandling af traumer og afhængighed typisk hånd i hånd. Der findes to terapier, der fokuserer på denne fælles opgave. Det drejer sig om traumeinformeret misbrugsintervention og traumeinformeret pleje.