Forandringer holder mig i forbindelse med livet

Før eller senere gør vi det alle: vi indser, at ægte intelligens er at vide, hvordan man tilpasser sig forandringer, med hovedet holdt højt. Når det kommer til stykket, holder alting ikke for evigt. Intet, som forlader os, er helt tabt. Modstår man forandring, kan man virkelig blive såret. Accepterer man den, forstår man, at uden forandringer ville ting som sommerfuglen ikke eksistere.

Der er en meget interessant kendsgerning, når det drejer sig om forandringer. Vores art er nået til sit nuværende stadie af evolution takket være forandringer. Og også takket være evolutionsprocesser, som disse små fornyelser har budt os. Men hjernen foretrækker bestandighed, stabilitet og tryghedszone, uden nogen form for fare. Og i det stadie af ro og tryghed, hvor intet nyt sker, kommer utilfredsheden og irritationen uundgåeligt frem. 

“Når forandringens vinde blæser, bygger nogle mennesker mure. Andre bygger vindmøller.”

-Kinesisk ordsprog-

Charles Darwin sagde det selv i sine værker. Den person, som overlever i denne komplekse og nogle gange truende verden, er hverken den stærkeste eller den mest intelligente. Det er den, som tilpasser sig forandringer bedst. Men ingen har lært os, hvordan vi skal gøre det. Vi er ikke blevet uddannede i, hvordan vi skal være modige, når nogen forlader os. Og vi har ikke en manual i, hvordan man accepterer tidens gang. Og vi har heller ikke fået at vide, hvilke færdigheder vi skal have for at ændre vores tankegang, hvad vores tilværelse nogle gange har behov for, for at kunne blive en smule gladere.

Ligesom David Bowie forklarede i sin sang “Changes,” er der nogle gange intet andet at gøre, end at stå ansigt til ansigt med det ukendte. Det er “noget”, som vi har ventet på så længe, mens vi levede det forkerte liv.

Forandringer i kvinder: kriser og revolutioner

Når vi snakker om forandringer i kvinder, tænker vi næsten med det samme: overgangen fra barndommen til ungdommen, eller ungdommen til voksenalderen. I løbet af disse transformationer, styrtdykker de hormonelle skift ind i en sammensætning af forløb, faser og stadier, hvor vi bliver nødt til at se nye udfordringer og nye livslektioner i øjnene. Lad os nu sætte disse fysiske og hormonelle dimensioner til side og udforske det, som virkelig betyder noget. Og det er følelsesmæssige forandringer og udviklingen af nye holdninger.

Bowie sagde i en af sine sange, “Jeg ved stadigvæk ikke, hvad jeg ventede på.” Dette er en meget almindelig og vedvarende følelse i løbet af store dele af vores liv. Indtil vi pludselig beslutter os for ikke at vente længere og begynder at gøre noget. Det kan måske synes underligt, men det “spring” i en kvindes personlig udvikling, og den rigtige søgen efter forandring sker ikke, før du er i 40’erne. Det starter i denne periode, men slutter ikke, før du er i 50’erne.

Det er sådan, Rosi Braidotti, professor i filosofi og leder af humaniora fakultetet på Utrecht universitet, forklarer det. Han bekræfter, at kvinder i 50’erne er opløste myter i det moderne samfund. Dette er kvinder, som har overvundet vanskeligheder og starter på et nyt stadie i deres liv, hvor de kan opnå et nyt niveau af livsvigtig indfrielse. Det gør de takket være fuldførelsen af fornyede mål, en større personlig selvsikkerhed og overbevisningen om, at skilsmisse ikke er verdens ende. Og en tom rede er heller ikke en grund til depression.

Forandringer er nye muligheder, som du kan se i øjnene uden frygt –  uudforskede ruter du kan sejle på til lyden af livets musik.

3 følelser, som altid bringer forandringer med sig

Ikke alle forandringer er traumatiske eller forudsætter slutningen af et vigtigt stadie i livet. De fleste af dem er simple skridt fremad, som harmonerer perfekt med vores personlige udviklingsproces. Men her kommer konflikten i spil. V i er ikke alle villige til at se behovet for at bevæge os fremad i øjnene. Det er nødvendigt for at tage det modige skridt, som vil sætte os uden for grænsen af vores tryghedszone.

“Du kan ikke ændre på begyndelsen, men det er aldrig for sent at skrive en ny slutning.”

Takket være en interessant undersøgelse udført af Havard Decision Science Laboratory, blev det fastslået, at når en forandring starter, sætter vores hjerne 3 typer følelser igang. Meget specifikke følelser, som vi bliver nødt til at analysere og forstå, men ikke undgå. M an bliver nødt til at gennemleve og opleve dem, for at kunne kanalisere og muliggøre en proces fremad.

Lad os se lidt nærmere på det.

Vrede

Hvis vi tillader os selv at føle en stærk følelse en gang i mellem, er det ikke negativt. F or eksempel kan vrede være et godt motivationselement. Den afslører den nuværende utilpashed, du føler, i dens rå stadie.

På samme måde kan vrede og raseri give os en vis følelse af kontrol, når tiden er inde til at motivere os selv til at tage chancer og igangsætte forandring.

Lidenskab

Vi ved det: det kan lyde lidt modstridende at tro på, at efter vrede kan lidenskab blomstre. Men du vil forstå det med det samme, hvis du har disse detaljer i tankerne:

• Vreden har overbevist os om, at vi har brug for forandring
• Denne “vrede” skubber os til at kæmpe for det, vi længes efter. Til gengæld inspirerer målet i horisonten os hver dag. Det fylder os med en lidenskab og en længsel.

Ydmyghed

Når vi har sat forandringsmaskinen igang og fodret den med lidenskab og ønsketænkning, må vi ikke bukke under for falsk stolthed. Vi må kigge os selv i spejlet hver dag og gentage for os selv, at alt skal nok blive godt.

Succes er ikke altid garanteret. Og derfor er der intet bedre end at fastholde en rolig og ydmyg tankegang, som hele tiden ser på realiteterne.

Forandringer kræver viljestyrke og inspiration. Men de kræver også, at vi altid holder vores livsvigtige kompas roligt mod nord, så vi ikke afviger fra vejen. Så vi altid holder en sikker, rolig og tilfredsstillende kurs igennem hver en forandring, vi gennemlever.