Når forældre bruger skyld i opdragelse af deres børn

03 marts, 2019
Opdragelse af børn handler ikke kun om at lære dem at følge regler blindt. Det er præcis, hvad skyld fører til. Det får barnet til at tro, at de skal opføre sig, som autoriteten siger, de skal. 

Der findes stadig mange forældre, der retfærdiggør skyld i opdragelse. De mener, at belønning og straf er grundlaget i en god opdragelse. Det er måske også rigtigt, specielt det første år. Det er dog nødvendigt at forstå, at det er et springbræt, de skal overkomme.

Skyld fører til emotionelle problemer. Det kommer af en symbolsk og social straf. Det fører dog ikke til ansvar, det udvikler ikke selvstændighed og tillader heller ikke hver person at træffe beslutningen om, hvilke værdier personen vil følge. Skyld i opdragelse uddanner ikke barnet, det tilpasser dem kun.

“Ignorance fører til slaveri, uddannelse fører til frihed.”

– Diego Luis Córdoba

Det er sandt, at skyld giver mere kontrol over et barn. Det gør arbejdet lettere for autoritære forældre. Barnet bliver fuld af frygt og moralsk betinget, og derved lettere at håndtere. Barnet følger instruktioner lettere, fordi de bliver svagere. De følger normerne, fordi frygten er for stor. De bliver let-medgørlige personer, men ikke frie og glade.

Skyld i opdragelse ødelægger barnets selvværd

Børn har brug for orientering, og forældrene bør give dem det på en måde, der styrker dem. Skyld i opdragelse gør det stik modsatte. Målet er at få dem til at tænke, at det, de gør, føler, ønsker og tænker, er uacceptabelt.

Pige spiser med hænderne

Lad os se på et eksempel for at kunne forstå det bedre. Barnet vil ikke spise grøntsager, fordi de har en bitter smag, som de ikke kan lide. Fra et perspektiv af skyld, fortæller forældrene barnet, at de skal spise grøntsagerne uden brok. Fra et perspektiv, der vil styrke dem, fortæller forældrene barnet, at vindere spiser grøntsager, fordi de giver styrke.

Intet barn beklager sig for at genere forældrene. Modsat, handler de ud fra, at de gerne vil gøre dem glade og stolte. Deres moralske umodenhed er det, der gør, at de ikke tilpasser sig visse regler og normerForældrene skal få dem til at forstå, hvorfor disse normer eksisterer, og hvor de kommer fra.

Skyld forhindrer udvikling af bevidstheden

Opdragelse af børn handler ikke kun om at lære dem at følge regler blindt. Det er præcis, hvad skyld fører til. Det får barnet til at tro, at de skal opføre sig, som autoriteten siger, de skal. Derudover får det dem til at tro, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved regler, og at det er dårlig opførsel at bryde dem.

Det, forældrene opnår med dette, er kun at skabe kløft mellem ønsker og ansvar. Problemet er, at det ødelægger barnets kritiske sans. Derfor bliver der ikke udviklet en decideret bevidsthed for deres adfærd.

Løftet pegefinger overfor datter viser anvendelsen af skyld i opdragelse

Bevidsthed udvikles, når en person kan vælge, hvordan de vil agere. Personer med stor bevidsthed er sværere at manipulere, trække ned og misbruge. Hvis en person derimod er opvokset med skyld, når de aldrig det punkt, hvor de rationaliserer deres værdier. De er afhængige af autoriteters accept af deres handlinger.

Opdragelse uden skyld

Mennesker er egocentriske, når de fødes. Det er umuligt for et lille barn at se verden udover egne behov. I denne fase skal forældrene dække disse behov og hjælpe barnet til at føle, at de er i sikre omgivelser. Det vil opbygge deres selvtillid og kærlighed til sig selv.

Med opdragelsen starter en lang vej mod opbygningen af en normativ struktur som kultur. Begrænsninger skaber selvfølgelig frustration og dermed afvisning. Det er svært for barnet at forstå, at hele verden ikke handler om dem. Det kan skabe problemer, der under ingen omstændigheder må føre til skyld i opdragelsen.

Far kysser datter på hoved

I løbet af denne lange proces er det vigtigt, at forældrene lærer deres børn at tænke over konsekvenserne ved deres handlinger. Derfor er det vigtigt, at forældrene også lærer dem at genkende deres følelser, ønsker, begrænsninger og grundene til dem.

Grænsen mellem hvordan de træffer et valg, og hvordan de skal beslutte sig, skal forstørres progressivt. Forældre gør sjældent dette perfekt, men deres intentioner skal altid være de rigtige.

Ferguson, T. J., Stegge, H., Miller, E. R., & Olsen, M. E. (1999). Guilt, shame, and symptoms in children. Developmental Psychology35(2), 347–357. https://doi.org/10.1037/0012-1649.35.2.347