Når mødre føler skyld over ikke at amme

Mange mødre føler skyld over ikke at amme deres børn. Det burde ikke være på den måde. Mødre burde støtte hinanden, uanset deres beslutning om, hvordan deres barn skal få deres næring.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 23 januar, 2023

Der findes anvisninger, som kvinder skal følge, så snart de finder ud af, de er gravide. Men disse anvisninger omfatter at skulle træffe en masse svære beslutninger. Der er så meget, kvinder skal tænke på, når de bliver mødre – det er en ny og spændende verden. En af de store beslutninger er, om de skal amme eller ej. Med det kan der følge en følelse af skyld over ikke at amme.

Hver kvinde har sine egne grunde til at vælge at amme eller bruge modermælkserstatning. På den ene side er der kvinder, der taler for amning, og på den anden side er der kvinder, der enten ikke kan eller ikke vil gøre det.

Vi prøver ikke at starte en debat om modermælk eller erstatning. I stedet er denne artikels mål at tale om, når mødre føler skyld over ikke at amme af en eller anden grund. Vi taler om mødre, der er for amning, men som ikke kan.

At føle skyld over ikke at amme

Der findes flere medicinske grunde, der støtter beslutningen om ikke at amme. For eksempel, hvis en kvinde har bestemte sygdomme, lav produktion af mælk, mastitis eller lignende. Disse grunde medfører vigtige psykologiske virkninger på grund af to modstridende idéer. De er:

• Moderens naturlige behov for at amme sit barn.
• Når det ikke er muligt at gøre det naturligt.

Når dette sker i virkeligheden, opstår der en meget frustrerende situation. Der er babyen, der græder af sult, og den desperate mor, der prøver alt for at mætte barnet. Her fungerer amningen ikke, af den ene eller den anden grund.

Engang fortalte en mor mig, at hun var rædselsslagen, hver gang hun skulle amme sin søn. Hun producerede masser af mælk, men hun havde skader, der forhindrede god sutning. Babyen havde svært ved at sutte mælken ud, og hun havde også problemer med at bruge en brystpumpe.

Hendes problemer var så slemme, at hun på et tidspunkt spurgte sig selv, “men hvorfor skal jeg amme dig?”. Hendes brystvorter var konstant sprukne, blødende og brændende. Selv når hendes trøje rørte dem, gjorde det ondt. På trods af disse problemer føler mange mødre sig angrebet, hvis de ikke vil fortsætte. En jordemoder sagde endda, “Hvis du allerede er blevet træt af det…”.

Hvornår er det tid til at opgive amningen?

Er det virkelig nødvendigt? Det mener jeg ikke. Det stress og de frustrationer, en mor i denne situation videregiver til sit barn, er værre end at fratage det de eventuelle fordele, der måtte være ved at modermælk.

I de første måneder af et barns liv er måltiderne tid til, at barnet og moren kan knytte sig til hinanden. Det er et øjeblik, hvor tilknytningen styrkes, hvilket har emotionelle fordele for både barnet og moren. Men hvis det giver smerter, kan det have den modsatte virkning.

Hvis en mor når dertil, at hun beslutter at droppe amningen, er den næste beslutning at vælge den bedste mælk, der findes. Modermælkserstatning er slet ikke farligt, og det bærer ingen større risiko for barnet. En børnelæge er den bedste til at rådgive forældre i den situation.

Amning er en mulighed, ikke en forpligtelse

Det er rigtigt, at amning har nogle fordele i forhold til emotionel tilknytning mellem moren og barnet. Men forskning viser, at den samme tilknytning kan opnås uden amning.

Man ved, der er noget galt i et samfund, hvor en kvinde føler skyld over ikke at amme. Værre er, at det er andre, der får hende til at føle sådan. Det, de burde fortælle hende, er: “Du gør det fint. Det vigtigste er, at du er glad, så du kan give det videre til dit barn”.

Ingen bør angribe en kvinde for hendes beslutning, så længe barnet ikke tager skade. Mødre bør støtte hinanden uafhængigt af deres beslutning om amning. H ver kvinde står i sin egen, unikke situation.

Til de kvinder, jeg ikke kender: I skal ikke være kede af at vælge at give jeres barn mad gennem en flaske. J eg lover jer, at jeres oplevelse af at være mor ikke bliver ringere af den grund. Det gør dig ikke til en dårligere mor. Du giver dit barn alt, hvad det har brug for, og du kan give dit barn al den emotionelle støtte, det har brug for, når det er spisetid.