Følelsesmæssig støtte i barndommen udvikler hjernen
Undersøgelser viser, at følelsesmæssig støtte i barndommen, især det første år af et barns liv, er meget vigtigt. Det påvirker barnets følelser så vel som hjernes udviklingen. Barnets miljø er afgørende. Det hjælper dem med at udvikle redskaber til at regulere deres følelser og have en god mental tilstand.
Følelsesmæssig støtte i barndommen giver mulighed for, at et pålideligt bånd kan knyttes mellem babyen og babyens forældre. Dette bånd sikrer, at deres behov bliver mødt. Støtten er en mulighed for at skabe et nært følelsesmæssigt bånd. Den bidrager med en sikker og sund tilknytning.
Udover de indlysende fordele ved rigtig følelsesmæssig støtte, har forskere også undersøgt dens indflydelse på forskellige områder. Fordelene ses i et barns mentale tilstand og følelsesmæssige regulering. Man har også fundet ud af, at følelsesmæssig støtte til børn kommer til at spille en rolle for den kognitive udvikling.
Følelsesmæssig støtte i barndommen
Børn mangler evnen til selv at regulere deres følelser. Fysisk så vel som følelsesmæssig kontakt trøster dem, når de har behov for det. Med tiden lærer børn selv at regulere deres følelser. De begynder at udvikle redskaber, som de kan anvende uden deres forældre.
Dette tidlige bånd har en direkte virkning på hjernen. Vi må huske på, at biologi, miljø og mental evne alle er relaterede til hjernes udvikling. Det er derfor, det hjælper hjernen med at modnes, hvis man vokser op i et miljø, som er rig på ydre stimulering.
Barndommen er en følsom periode, hvor vigtige aspekter med langsigtede følgevirkninger udvikles. I denne periode begynder børn at identificere sig med deres omgivelser og samle på ny information. Hjernen er på højdepunktet af sin udvikling. Neuroplasticiteten er i et altafgørende stadie. Miljøet bestemmer i høj grad retningen og hastigheden af udviklingen.
Følelsesmæssig støtte i barndommen og udviklingen af hippocampus: et videnskabeligt studie
Dr. Luby ledte et studie, som ville finde ud af de langsigtede virkninger på hjernen, som følelsesmæssig støtte har i barndommen. Forskere udførte et laboratorieforsøg, som skulle teste deres hypotese. I laboratoriet observerede uafhængige sagkyndige barnet og moren i en situation, som var stressende for barnet.
I forsøget fik barnet en gave, som han ikke fik lov til at åbne. Han skulle vente i otte minutter, mens forskerne noterede morens støttende adfærd. Senere blev barnets hjerne skannet tre gange fra barndommen til ungdomsalderen.
Det viste sig, at hippocampus voksede dobbelt så hurtigt i de børn, som fik mere følelsesmæssig støtte fra deres mødre, end de, som fik mindre støtte. Ifølge forfatterne viser resultaterne, at væksten i hippocampus bliver påvirket af tidlige oplevelser af moderlig støtte.
Hovedkonklusionerne fra studiet
Vi kan drage tre konklusioner fra dette studie. Den første er, at følelsesmæssig støtte i barndommen har en langsigtet virkning på størrelsen af hippocampus. Hippocampus er et område af hjernen, som kontrollerer følelserne, indlæringsevnen og hukommelsen. Derfor spiller den en vigtig rolle i udviklingen.
Det er en følsom periode, hvor et højt niveau af følelsesmæssig støtte har en stor indflydelse på udviklingen af hippocampus. De fandt ud af, at den er vigtigere og mere effektiv i alderen mellem 0-5 år, end senere. Så vi kan konkludere, at det ikke kun betyder noget, hvor meget følelsesmæssig støtte de modtager, men også hvornår de modtager den.
Sund hjerneudvikling fører til bedre følelsesmæssig sundhed. Derfor er miljøet afgørende. Ikke kun læring, men også fysisk og følelsesmæssig udvikling. Dette mindsker dog ikke betydningen af genetik, men i stedet for demonstrer det den indflydelsesrige rolle, som vores omgivelser har på vores hjernes udvikling. Det er et afgørende vindue for vores børn, som vi aldrig må lukke. For deres eget bedste, og fordi vi elsker dem.
