Følelsesmæssig håndtering hos idrætsudøvere
I dag er det accepteret, at følelser påvirker forskellige områder af vores liv. På samme måde spiller de en vigtig rolle i atleters liv og påvirker direkte eller indirekte deres handlinger (Hanin, 2000). Med andre ord er følelsesmæssig håndtering hos idrætsudøvere vigtig.
Af denne grund får udviklingen af følelsesmæssige faktorer i sportssammenhæng særlig relevans. Faktisk er det lige så vigtigt som træning af fysiske, tekniske og taktiske faktorer. Følelsesmæssige faktorer er nemlig tæt forbundet med sportspræstationer.
Følelsesmæssig intelligens er direkte og positivt forbundet med alder, og kontaktatleter er dem, der bedst håndterer deres følelser (Sánchez, Ortega og Chacón, 2018). Det skal dog bemærkes, at følelsesmæssig intelligens ikke er det modsatte af det traditionelle intelligensbegreb, der i mange tilfælde repræsenteres med intelligenskvotienten, men er dets supplement.
Følelsesmæssig håndtering hos idrætsudøvere er ekstremt vigtig i dag.
Selv om det er blevet bekræftet, at følelser er en afgørende faktor for sportspræstationer, er dette ikke en af søjlerne i de mange psykologiske interventioner, der udføres med atleter.
Dens fravær kan opstå af forskellige årsager. For eksempel manglende viden om anvendelsen af interventionsprogrammer på følelsesmæssig intelligens, misforståelser om hensynet til denne faktor – såsom blandt andet at tro, at det er en medfødt kapacitet, der ikke kan trænes – eller manglende træningstid. (Weinberg og Gould, 2010).
“Vrede og jalousi ændrer ikke andres hjerte – det ændrer kun dit eget.”
-Shannon L. Alder-
Behovet for følelsesmæssig håndtering hos idrætsudøvere: Neymar, spilleren, der stadig ikke har lært at håndtere frustration
Det brasilianske sportsforbund foreslog, at manglen på psykologer til deres sportsfolk i den seneste tid har været et muligt tilbageslag for dem på den internationale scene. Faktisk var Brasilien et af de første hold, der tog psykologer med til VM-kampe.
Ved det seneste VM var de dog overraskende nok et af de få hold, der ikke tyede til brug af psykologer. Ikke desto mindre har mange påpeget, at deres stjerne, Neymar, sandsynligvis ville have haft stor gavn af tilstedeværelsen af en kompetent professionel.
Faktisk har Neymar selv erkendt i en offentlig udtalelse, at han endnu ikke har lært at håndtere skuffelse. Og at når han opfører sig som en umoden atlet, er det ikke, fordi han er forkælet, men fordi han endnu ikke har lært at håndtere frustrationer.
Neymars problemer kunne have været behandlet af en professionel. Ikke desto mindre syntes de ansvarlige for at konfigurere holdets udvælgelse ikke at bemærke, hvor vigtig en psykolog kunne have været. En psykolog kunne nemlig have opstillet retningslinjer og foretaget interventioner for at kanalisere følelser, både på gruppe- og individniveau.
“Det er meget vigtigt at forstå, at følelsesmæssig intelligens ikke er det modsatte af intelligens. Det er ikke hjertets triumf over hovedet – det er det unikke krydsfelt mellem begge dele.”
-David Caruso-
Iniesta: Om at få psykologisk hjælp i tide
Andrés Iniesta erkendte selv, at han i 2009-2010 led af depression, lige efter at han havde opnået en enorm succes som spiller. Han begyndte at få det dårligt. Han følte det som om, han slæbte rundt på en tung vægt, som han ikke kunne slippe af med. Han forstod dog ikke, hvorfor han havde det på denne måde.
Han gennemgik tests, men der blev ikke fundet nogen lidelse. Ikke desto mindre havde han det bestemt ikke godt og befandt sig snart i en spiral af depression. Han erkendte til sidst, at han havde brug for professionel hjælp. Ellers ville han ikke være sluppet ud af situationen.
Med hensyn til psykologens rolle udtalte han: “Når man har brug for hjælp, skal man søge efter den: til tider er det nødvendigt. Folk er specialister; det er det, de er der for”.
Følelsesmæssig håndtering hos sportsudøvere er et nøgleaspekt for deres succes og for at føle sig godt tilpas med sig selv.
Tilfældene af depression er stigende
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste, at der i 2018 var mere end 300 millioner mennesker i verden, der led af depression, og mere end 260 millioner med angstlidelser.
I det sidste årti har videnskaben opdaget den rolle, som følelser spiller i vores liv. Faktisk har forskere fundet ud af, at hvor gode eller dårlige vi er til at håndtere vores følelser, har en betydelig indvirkning på den fremtid, vi bygger, endda mere end vores IQ.
Denne regel kan også anvendes i den professionelle sportsverden. Det er uden tvivl vigtigt at tage hensyn til den rolle, som følelsesmæssig håndtering sammen med fysisk træning spiller i professionelle atleters liv.
“Vi er heldige at være fodboldspillere; min hensigt med at forklare det dårlige øjeblik er ikke at få folk til at sige ‘stakkels dig’, langt fra. Bare at elementer af [en fodboldspillers] liv, følelserne, vanskelighederne, er ligesom alle andres.”
-Andres Iniesta-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gould, D., & Weinberg, R. (2010). Fundamento de psicología del deporte y del ejercicio físico. España, Editorial Médica Panamericana,.
- Hanin, YL (2000). Emociones en el deporte. Cinética humana.
- Meyer, BB, y Fletcher, TB (2007). Inteligencia emocional: una descripción teórica e implicaciones para la investigación y la práctica profesional en psicología del deporte. Revista de psicología deportiva aplicada , 19 (1), 1-15.
- Sánchez, M. C., Ortega, F. Z., & Cuberos, R. C. (2018). Inteligencia emocional en deportistas en función del sexo, la edad y la modalidad deportiva practicada. Sportis: Revista Técnico-Científica del Deporte Escolar, Educación Física y Psicomotricidad, 4(2), 288-305.