Følelsesmæssig afpresning ødelægger vores børn

· februar 2, 2019
Når vi stopper med at bruge afpresning i opdragelsen af vores børn, er det mere sandsynligt, at de ender med at vælge bestemte måder at opføre sig på. Måder, der virkelig gavner dem og personerne omkring dem.

Følelsesmæssig afpresning er desværre en strategi, som mange forældre bruger, når de opdrager deres børn. De bruger skyld, frygt, intimidering, trusler og ofte også tålmodighed og kærlighed, alt sammen for at få deres børn til at gøre, som de ønsker.

Sagens kerne er, at mange forældre ikke er opmærksomme på de konsekvenser, dette kan få for deres børn. De er ikke klar over, hvordan deres tvivlsomme metoder kan påvirke det forhold, de har til dem.

Brug af følelsesmæssig afpresning mod børn er en meget fristende form for manipulation for at tilpasse deres adfærd. Afpresning er også noget, som børn kan lære af fra deres forældres “eksempel”. Det er ikke en metode, som vi normalt vælger bevidst. Men når vi ser, hvor effektiv den er, beslutter vi ofte at fortsætte med at bruge den.

Online er der tusindvis af artikler, der omtaler følelsesmæssig afpresning i familier. Dette kan være forældrene, der bruger det på deres børn, men også deres børn, der bruger det mod deres forældre, ved hjælp af raseri og trusler for at få det, de ønsker.

Virkeligheden er, at dette er noget, børn lærer hjemme. Når forældre siger ting som: “Hvis du ikke får gode karakterer, vil vi ikke elske dig mere”, “Hvis du er uartig, vil du ikke få nogen gaver af julemanden” eller “Hvis du ikke rydder op på dit værelse, vil vi ikke give dig mere legetøj”.

“Der er kun to sikre måder at få folk til at gøre, som du vil. Enten tager du jernhandsken på og tvinger dem, eller du fortæller dem, at Gud vil have dem til at gøre det.”

-Raymond Khoury-

Hvorfor vælger vi afpresning?

Vi tyer ofte til afpresning, fordi det kan give os kontrollen tilbage, når vi ikke ved, hvordan vi kan få det på anden måde, eller hvordan vi får børn til at adlyde uden at protestere.

Kontrol er ikke synonymt med opdragelse. At fortælle vores børn hvad de skal gøre, hvordan man gør det og true dem, hvis de ikke gør det straks, reducerer deres evner til at tage beslutninger til et minimum. Dette skaber en grobund for dem til enten at blive for afhængige eller meget oprørske i fremtiden.Mor anvender følelsesmæssig afpresning overfor barn

Brug af følelsesmæssig afpresning mod børn kan være det værste middel mod vores usikkerhed som forældre. Det er også en af de værste måder at “beskytte” os selv mod vores børns spørgsmål.

Det kan også vise, at vi ikke har megen tålmodighed til at respektere deres tid til at gøre ting og/eller tolerance til at acceptere, at de kan gøre tingene på deres måde. En måde, der adskiller sig fra vores.

Anvendelse af følelsesmæssig afpresning mod vores børn kan måske hjælpe os med ikke at blive så trætte. Det kan lette det at tage de beslutninger for dem, der er de nemmeste for os, for at få dem til at gøre alt det, vi vil have dem til. Men hvad er de langsigtede konsekvenser? Som vi allerede har påpeget, kan denne strategi blive meget farlig på langt sigt.

“Hvis der anvendes løgn eller bedrageri i kommunikationsprocessen, vil der være manipulation, som kan være gensidig.”

-Albert Jaquard-

Hvad producerer følelsesmæssig afpresning i vores børn?

Følelsesmæssig afpresning mod børn er en form for manipulation, der efterlader dem uden et valg. De vil adlyde os… sandsynligvis. Men inden længe vil denne strategi høre op med at være effektiv.

De vil sandsynligvis også bruge den mod os, hvis vi er dem, der viser dem, hvordan man gør det. Som med alle former for afpresning, er det en strategi, der næppe producerer nogen form for positive følelser.

Desuden kan dette skabe vrede, som de måske ikke kan forklare, men som vil vokse med tiden. Børn kan normalt meget hurtigere identificere, når folk forsøger at manipulere med dem, end vi ville have troet. Og ingen kan lide at blive manipuleret med, vel?

På grund at dette, vil de ofte overveje de mennesker, der forsøger at afpresse dem, som værende en trussel. De vil ikke være sammen med dem, da de ikke får dem til at føle sig godt tilpas.

Ofte bruger folk følelsesmæssig afpresning mod børn for at få tegn på kærlighed. Ironisk nok, hvis der virkelig er kærlighed i det forhold, så vil denne tilgang faktisk reducere den kærlighed. Udover dette, og som vi tidligere har sagt, vil de snart lære at bruge afpresning til deres fordel.

Deres måde at se det på er, at det er en helt gyldig strategi, fordi deres kære bruger den også. Hvis det fortsætter, vil det desværre blive meget svært for dem at kunne opretholde relationer, der ikke kun er overfladiske eller symbolske.

“Kærligheden kommer, når manipulationen ophører. Den kommer, når du tænker mere på den anden person end på deres reaktioner på dig, og tør at åbenbare dig selv fuldt ud. Den kommer, når du tør at være sårbar.”

-Joyce Brothers-

Hvorfor afpresning ikke virker

Det meste af tiden virker afpresning ikke. For det bruger trusler, der ikke følges op på, hverken på kort eller langt sigt. Ingen forældre vil holde op med at elske deres barn, bare fordi han ikke rydder op på sit værelse, for eksempel.

Psykologer har bevist (og forsøgt at overføre det til forældre med varierende grad af succes), at disse trusler ikke holder ret længe og har et meget kedeligt resultat.

Med denne form for afpresning vil barnet aldrig lære den virkelige grund til at holde orden på værelset. De vil aldrig lære, at ved at have et ryddeligt værelse, vil de kunne finde ting i det. De lærer aldrig, hvorfor det bare er vigtigt at børste tænderne, selvom de sommetider ikke har lyst til det (indtil det selvfølgelig er for sent, og de er tvunget til et besøg hos tandlægen).

Det mest sandsynlige resultat er, at når afpresningen stopper eller hører op med at have nogen virkning, vil de gode vaner eller den gode adfærd, vi ønskede, at de erhvervede, også forsvinde.

Afpresning lærer ikke vores børn at være i stand til at løse problemer eller at gøre ting, fordi det er bedst for dem selv, og det de gerne vil. Den “ændrer” deres barns adfærd alene for det øjeblik eller det formål, men der er ingen reel forandring eller varig motivation.

Når vi bruger følelsesmæssig afpresning og ikke udfører truslen, hvis barnet ikke adlyder, så mister vi troværdighed.

“Opdragelse handler om at hjælpe et barn til at gøre dets evner til virkelighed.”

-Erich Fromm-

Forældre peger fingre af pige, der skjuler ansigt bag hænderHvilke alternativer er der til følelsesmæssig afpresning?

Hvis vi vil have vores børn til at gøre noget, er det bedste at hjælpe dem eller ledsage dem, i stedet for, for eksempel, at give ordrer fra sofaen. Det gælder især, når de er meget ungeFor ældre børn, er det bedste værktøj vores eksempel. Hvis vi vil have dem til at gøre det, vi vil, skal vi give dem noget positivt at efterligne.

Vores børn er ikke robotter. Kun robotter eller maskiner reagerer og gør ting første gang, de bedes om det. Af denne grund skal vi gentage ting mere end en gang for at få børn til at gøre det.

Vi bør også sørge for, at deres tøven ikke er ren dovenskab eller en bevidst handling for at gøre os vrede. Børn arbejder med en anden hastighed og i de fleste tilfælde, lærer de.

Vigtigheden i at diskutere ting med barnet

Det er også at diskutere ting med dem, tilbyde dem muligheder og lytte til, hvad de har at sige. Når vi vil have dem til at gøre noget, må vi først spørge os selv, om det er på grund af deres behov, at vi beder dem, eller på grund af vores.

Hvis det er på grund af vores behov, skal vi tilbyde alternativer, tid og frem for alt forklaringer på, hvorfor vi vil have dem til at handle på en bestemt måde. Når det har noget med dem at gøre, deres trivsel og deres fremtid, så er den mest effektive tilgang at forklare fordelene ved at gøre disse ting.

Når vi stopper med at bruge afpresning i opdragelsen af vores børn, er det mere sandsynligt, at de ender med at vælge bestemte måder at opføre sig på. Måder, der virkelig gavner dem og personerne omkring dem. Hvis vi lader dem vise deres intelligens, så vil de få mulighed for at være intelligente.

Måske skal vi arbejde lidt mere, diskutere ting og være der for dem lidt mere. Fordelen ved dette er, at de vil vokse op og blive mere selvstændige med et bedre selvværd. De vil også lære værdien at indsats og arbejde. Det er helt sikkert det værd, ikke?

“Forsøg ikke at holde dit barn væk fra livets vanskeligheder, men lær dem hellere at overvinde dem.”

-Louis Pasteur-

de Becker, E. (2011). The child and the conflict of loyalty: A form of psychological abuse. Annales Medico-Psychologiques. https://doi.org/10.1016/j.amp.2010.12.012