Findes der "venskab ved første blik"?
“Venskab ved første blik” findes. Men det handler mere om fælles grin end “blik”. Det skabes gennem den magiske sætning “også dig??”. Det er et lykkeligt tilfælde, en venskabelig forelskelse, der starter med et positivt samspil. Senere forstærkes det gennem emotionel støtte og, ikke mindst, tillid.
Vi har alle hørt om kærlighed ved første blik. Fysisk tiltrækning og den altid mystiske, men ubestridelige, kraft i vores neurotransmitter, der mødes. Men noget, personlighedspsykologer har tænkt over på det seneste, er, om noget lignende sker med venskaber.
Lad os eksempelvis overveje alle de sociale scenarier, vi oplever hver dag: Arbejdspladsen, klasseværelset, opgangen, fitnesscenteret, festen, bussen… K ræver det kun, at to blikke mødes for at vide, om det kan være en god ven? Kan førstehåndsindtryk give os troværdige og præcise tegn?
“Hvad er venskab? Det er, når en enkelt sjæl lever i to kroppe.”
– Aristoteles –
Selv samme præmis blev undersøgt af en gruppe socialpsykologer i en artikel, udgivet i tidsskriftet Social Psychological and Personality Science. Resultatet er fascinerende. Eksempelvis var det tydeligt, at “venskabelig forelskelse” virkeligt eksisterer. Vi tager lynhurtigt stilling til, hvilken type ven, menneskerne omkring os ville være. Vi baserer disse vurderinger på små tegn og nuancer.
Naturligvis er vores vurderinger ikke fejlfrie. Men den “følelse”, der kommer fra et til tider mærkeligt indtryk, er ofte ægte – 70% af tilfældene. For psykologer og sociologer er venskab ligeså fascinerende som kærlighed og måske endda mere.
De kræfter, der tiltrækker os til en bestemt personlighedstype og ikke til andre, er det, der udgør vores sociale identitet. Vi vil alle gerne omgive os med personligheder, der minder om vores egen.
“Venskab ved første blik” sker hver dag
“Venskab ved første blik” sker hver dag. Det sker for det rædselsslagne barn på første dag i den nye skole. Det barn, der nervøst kaster et blik på sine klassekammerater og pludseligt skaber en forbindelse til et andet barn. Et barn, der er lidt mere selvsikker end dem selv, og som smiler til dem nede fra bagerste række. Heldigvis er det en person, der inviterer dem til at side på pladsen ved siden af.
Det sker også, når du starter på et nyt arbejde. Midt i rutinen sker der noget ligegyldigt, men uforventet, og det får dig til at smile – kun dig og en anden. Et smiler bliver til et grin, og du opdager, at et specielt venskab lige er begyndt.
Sådan er det med førstehåndsindtryk. De er fulde af tilfældigheder, følelsesmæssige nuancer og pludselige forbindelser. De sker ved hurtige blik, øjeblikkelige vurderinger og sammenfald.
Med det sagt, har noget, der måske virker magisk for os, en masse biologiske og neurokemiske faktorer bag sig. De områder af hjernen, der orkestrerer denne type venskab, er mandelkernen og konfliktdetektoren.
Førstnævnte arbejder med følelser og mere specifikt de impulser, der vedrører vores overlevelsesinstinkt. Vi føler alle, at en god ven ved vores side gøre livet lettere. Det får os til at føle os bedre beskyttet, gladere og tilfredse.
Konfliktdetektoren er den sofistikerede del af hjernen, der hjælper med at træffe beslutninger og tildele værdi til både ting og mennesker. Nogle gange sker det ekstremt hurtigt, og det spiller helt sikkert ind i “venskab ved første blik”.
Efter “venskab ved første blik”
Psykologerne, Jeremy C. Biesanz og Elizabeth W. Dunn, fra Columbia University er forfatterne bag den førnævnte undersøgelse om “venskabelig forelskelse”. De opdagede noget meget interessant. “Venskab ved første blik” findes, men der ligger sofistikerede mekanismer til grund, som vi skal have med i beregningen.
Når vi forbinder os med en anden person, gør vi det ud fra bestemte forventninger. Et eksempel er den nervøse dreng, der på sin første skoledag møder en smilende klassekammerat. Han vil sige til sig selv, at det andet barn kunne være hans allierede i et nyt, ukendt miljø. Han vil tænke, at det kunne være en person, han kunne dele ting med, lege og regne med.
“Venskab ved første blik” er faktisk en måde at kontrollere en person på, som vi tror, er ligesom os og har samme interesser. En person, der vil være værd at bruge tid og emotionel energi på. Mennesker er krævende, og vi forventer altid ubevidst ting retur. Ved de bedste venskaber er det en win-win, en giv og tag.
Afsluttende kan vi sige, at den “venskabelige forelskelse” er ægte. Og nogle gange tager det kun få minutter at skabe forbindelse med en fremmed, på en intens og fantastisk måde. Efter den første forbindelse er etableret, ud fra en masse små vurderinger, vil kun tiden vise, om vi gættede rigtigt.
Ethvert langvarigt, betydningsfuldt og værdifuldt venskab er baseret på tre ting: Tillid, forståelse og positiv følelsesmæssig støtte.
