Fem film, der viser forskellen mellem land og by

I de seneste år har der fundet en slags konfrontation sted mellem land- og bybefolkningens interesser. Disse film afdækker denne forskel.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 14 april, 2023

Visse film viser forskellen mellem land og by. Det er et meget interessant emne inden for psykologi og sociologi i dag. Den måde, vi opfører os på, er nemlig direkte forbundet med, hvor vi bor. Som eksempel kan nævnes filmen Nomadland, der fremhæver de forskellige måder at leve på i et land som USA.

Forskellen mellem land og by har eksisteret i et par årtier. En stadig mere fjern adfærd fremhæves i de to ret forskellige måder at leve på. Det drejer sig om alt fra den måde, folk stemmer på, til den mad, de spiser, det arbejde, de udfører, den måde, de opfatter naturen på osv.

Landdistrikterne og byerne har altid eksisteret side om side. Faktisk har de altid haft brug for hinanden og har formået at opnå en social balance. Dette har dog ændret sig på det seneste, og de synes at være uenige, ikke kun ideologisk, men også følelsesmæssigt.

I denne artikel vil vi se på fem film, der viser forskellen mellem land og by. De vil hjælpe dig med at blive opmærksom på, at de store menneskelige spørgsmål trods alt er universelle, uanset om vi er født i byerne eller på landet.

1. Hillbilly Elegy (2020): En skildring af forskellen mellem land og by i USA

Denne film handler om forskellen mellem land og by i USA. Det er en filmatisering af J.D. Vances kontroversielle erindringsbog Hillbilly Elegy.

Den fik ikke ret mange gode anmeldelser. Mange hævder dog, at den er en yderst præcis forklaring på, hvad der sker, og hvordan folk nu stemmer i USA.

Filmen fortæller historien om en jurastuderende fra Yale, som drages til sin hjemby i Appalacherne. Han reflekterer over sin families historie, og hvordan den har påvirket hans uafhængige liv i en anden by. Faktisk findes denne type landfamilier i alle byer og stater i USA, selv om de ikke er synlige.

Historien om James David Vance handler om en mand, der ønsker at finde sig selv i sin fortid og bedre forstå, hvem han er, og hvor han kommer fra. Ron Howard’s, Hillbily Elegy har bl.a. Amy Adams, Glenn Close, Gabriel Vasso og Freida Pinto med på rollelisten.

2. Winter’s Bone (2010)

Denne film er baseret på romanen af Daniel Woodrell og er tilpasset af instruktøren Debra Granik. Den etablerer en formidabel spænding mellem mystik og virkelighed. Faktisk er den dystre film lige så hård, urokkelig og medrivende som de karakterer, der med nød og næppe klarer sig i de kolde, grå bakker.

Jennifer Lawrence er Ree, en 17-årig pige, der skal tage sig af sine to yngre brødre. Hendes mor er syg, og hendes far er ude mod kaution og forsvundet. Hvis familien ikke får styr på tingene, bliver deres hus taget fra dem.

Senere i filmen bliver det mistænkt, at den lokale forbryderboss måske har dræbt hendes far på grund af gammelt nag. Ubrydelig i lyset af al den fattigdom og vold, der omgiver hende, modstandsdygtig og opfindsom, begiver hun sig ud på en farlig færd for at finde ham og ordne gælden. Hele hendes families skæbne er nemlig lagt i hendes hænder.

3. Familien Bélier (2014)

Denne franske dramatiske komedie fungerer på mange niveauer: Som en rustik familiehistorie, en film om døvhed og sang og et studie af småbypolitik.

Louane Emera spiller Paula, datter af de sexfikserede landmænd Rodolphe og Gigli (François Damiens, Karin Viard), der besidder en lidt grotesk humor.

Hendes forældre og lillebror er døve, og Paula er deres tolk, især når de sælger deres oste fra gården på markederne. Rodolphe beslutter sig for at stille op til borgmestervalget, og Paula får mulighed for at deltage i en sangkonkurrence i Paris, som kan ændre hendes liv.

Hendes forældre kan dog ikke tåle tanken om, at hun har en smuk stemme, især ikke hvis det betyder, at hun forlader dem. Paula må derfor stå over for en beslutning, ikke kun om hvor vidt hun skal forlade sin familie, men også om hun skal skifte sin landbrugsrutine i Loire-regionen ud med det kosmopolitiske og moderne Paris.

4. The Spirit of the Beehive (1973)

The Spirit of the Beehive af Víctor Erice fortæller historien om to søstre. De er den fantasifulde og letpåvirkelige otteårige Ana (Ana Torrent) og den mere realistiske og drilagtige Isabel (Isabel Telleria) på ti år.

Det er 1940, lige efter den spanske borgerkrig og general Francos fascistiske sejr. Søstrene bor i en lille, næsten øde castiliansk by i et palæ, der blev reddet fra ødelæggelse under krigen.

De bor sammen med deres far, Fernando (Fernando Fernán Gómez), en biavler, der skriver digte om bier om aftenen. Deres ensomme og hjælpeløse mor, Teresa (Teresa Gimpera), skriver mystiske breve til en elsker, som nu bor i udlandet. Det meste af tiden er pigerne alene, bortset fra en enkelt gang, hvor deres far tager dem med ud for at lede efter svampe.

En dag viser en omrejsende filmudstiller den spansk synkroniserede udgave af James Whales Frankenstein-film fra 1931 på rådhuset, som søstrene besøger. Ana er fascineret af monsteret, men forstår ikke, hvorfor det dræbte pigen, eller hvorfor landsbyboerne dræbte monsteret.

The Spirit of the Beehive har påvirket både spanieren Carlos Saura og mexicaneren Guillermo Del Toro. Hans film, The Labyrinth of the Faun, der havde premiere i Cannes i 2006, er tydeligt påvirket af Erices værk.

5. Vredens druer (1940): En film, der skildrer forskellen mellem land og by

Vredens druer er John Fords instruerede filmatisering af John Steinbecks klassiske roman. Det er en film fra 1940, der foregår under den store depression.

Joad-klanen søger et bedre liv i Californien. Efter at banken har beslaglagt deres af tørkeramte gård, læsser familien med sønnen Tom (Henry Fonda) i spidsen en lastbil, og de drager alle mod vest.

Undervejs, hvor de er plaget af modgang, møder de dusinvis af andre familier, der foretager den samme rejse. De klynger sig til den samme drøm. De er alle berøvede og elendigt trængende mennesker. Da de først er i Californien, indser Joads snart, at det forjættede land ikke er helt, som de havde forventet.

Denne film er stadig en vigtig krønike om en vanskelig tid i den amerikanske historie og rejser stadig relevante spørgsmål om fattigdom, landbrugsarbejde og de store kløfter mellem rig og fattig.