Feminister i den arabiske verden

Folk kender ikke meget til arabiske feminister. I denne artikel vil vi kort gennemgå livet og bidragene hos fire af dem. 

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Roberto Muelas Lobato

Sidste ændring: 14 april, 2023

I denne artikel vil vi tale om fire feminister i den arabiske verden. Feminisme søger ultimativt lige rettigheder og muligheder for kvinder. For at opnå dette søger feminismen at sætte en stopper for mandlig dominans og eliminere kønsroller.

Selvom feminisme virker til at have en større indflydelse i Europa, er der andre typer af feminisme, der er sprunget frem rundt omkring i verden, såsom i den arabiske verden.

Feminister i den arabiske verden

I begyndelsen af det 20. århundrede, så Egypten, Syrien og Libanon en opvågning af bevægelser, der søgte at give magt til kvinder. Malak Hifni Nasif, Huda Sha‘rawi, Hind Nawfal og Fay Afaf Kanafani er blot nogle af ansigterne på disse bevægelser.

Dog er der mange af disse personer, der ikke er velkendte uden for den arabiske verden. I denne artikel vil vi tale om nogle af de mest berømte feminister fra denne region.

Doria Shafik (1908–1975): En af de største feminister i den arabiske verden

Doria var en egyptisk videnskabskvinde, journalist, professor og aktivist. Hun studerede på Cairo University og Sorbonne. Hun blev før eller senere en førende person inden for de politiske kampe på dette tidspunkt.

Regeringen placerede hende under husarrest, fordi de anså hende for at være en trussel. Shafik kæmpede for sekularisme og demokrati. Ydermere argumenterede hun for, at islam taler om lighed mellem kønnene, at det ikke kræver, at kvinder skal bære hijab, og at det ikke er fortaler for undertvingelse af kvinder. 

En af hendes største bedrifter var skabelsen af et magasin, der fremmede politiske og kvindelige rettigheder. Hun grundlagde også en feministisk association for middelklassen med målet om at øge kvinders kompetencer og deres politiske deltagelse. Shafik grundlagde partiet, Bint-Al Nil political, selvom de andre partier før eller senere opløste det.

Hun gik også gennem en sultestrejke for at opnå politiske rettigheder for kvinder. Takket være hendes strejke, garanterede den nye konstitution kvinder rettigheden til at stemme.

Dog stoppede folk med at støtte hende, da hun besluttede sig for at begynde en ny sultestrejke for at protestere mod Nasser-diktaturen og den israelske besættelse af Sinai. Efter dette led hun af hyppige emotionelle kriser, der ultimativt fik hende til at begå selvmord.

Zaynab Al-Ghazali (1917-2005)

Zaynab Al-Ghazali var en egyptisk forfatter, der fremmede etableringen af en islamisk stat styret af Sharia (islamisk) lov. Hun troede på, at dette ville give kvinder flere rettigheder. Al-Ghazali grundlagde den muslimske kvindeassociation. Denne gruppe afviste nationalisme og den semi-sekulære natur i landet.

Al-Ghazali kommunikerede med andre islamiske bevægelser, såsom det muslimske broderskab. Da regeringen satte nogle af medlemmerne i fængsel, fungerede Al-Ghazali som et kommunikationslink mellem fangerne. Hun blev lederen af den islamiske opposition. Derfor satte regeringen hende i fængsel og torturerede hende.

Nawal El Saadawi (1931)

Nogle har kaldt El Saadawi “Simone de Beauvoir af den arabiske verden”. Denne psykiater har dedikeret sin professionelle karriere til at forsvare kvinders politiske og seksuelle rettigheder.

Hun blev fyret fra sin stilling hos sundhedsministeriet på grund af de ting, hun skrev. Hun kom også i fængsel i to måneder på grund af sit arbejde. I løbet af denne tid skrev hun Memoirs from the Women’s Prison blot ved brug af en toiletrulle og en eyeliner.

I løbet af sin produktive karriere forsøgte El Saadawi at grundlægge et feministisk, politisk parti i Egypten. Dog kunne hun ikke udføre denne plan, fordi regeringen forbød det. Nawal var også medgrundlægger af den arabiske association for menneskerettigheder og arabiske kvinders solidaritetsorganisation.

Islamistiske grupper truede hende på grund af hendes overbevisninger. Det tvang hende til at flygte fra sit land. Hun vente før eller senere tilbage til sit land i 2011 på grund af Det Arabiske Forår.

Fatema Mernissi (1940–2015) – den fjerde på vores liste over feminister i den arabiske verden

Fatema Mernissi var en af de mest berømte marokkanske feminister. Mernissi var en global autoritet i feltet med koranske studier. Efter at have studeret forskellige versioner af Koranen konkluderede Mernissi, at profeten Mohammad var både progressiv og feminist.

Hun bemærkede også, at han ikke var den, der begyndte at anse det modsatte køn for at være andenklasses borgere.

Du kan læse om hendes teorier i bogen, The Veil and the Male Elite: A Feminist Interpretation of Islam. 

Denne bog blev forbudt i hendes hjemland, Marokko, fordi den fremsatte, at de hellige skrifter var blevet fejlfortolket af autoritære mænd, der forsvarede deres misogyni med besnærende, religiøse argumenter. Dog vandt den adskillige priser, inklusiv Princess of Asturias Award i år 2003.

Gennem historien har feminister i den arabiske verden kæmpet for kvinders rettigheder på trods af den høje pris ved at gøre dette. Nogle har gjort dette ved at argumentere for, at deres religion var mere egalitær, end nogle folk mente.

Andre søgte at gøre dette ved at fremme sekulærisme eller demokrati. Uafhængigt af deres filosofi har feminister i den arabiske verden efterladt deres mærke, og folk bør ikke ignorere dem.