Er det blot et tilfælde eller er det skæbnen?

Tilfældige hændelser har altid vækket vores nysgerrighed og fascination. Nogle gange synkroniseres alting så uforklarligt perfekt, at to tilsyneladende urelaterede situationer smelter sammen. Derfor har mennesker altid forbundet disse tilfældige hændelser med en højere magt. Det får os til at undre os over, om det er tilfælde eller skæbnen.

Tilfældigheder har også været en stor kilde til bekymringer og spørgsmål. Det er blevet studeret fra mange forskellige perspektiver, fra filosofien til det okkulte. Det er en kraft, der har været tilstede siden livets oprindelse. Hvorfor blev vi født? Hvorfor ind i denne familie, dette land, disse omstændigheder og ikke andre? Findes der noget, som kan forklare det, eller er skæbnen blot kaotisk og uforståelig?

Både skæbnen og tilfældigheder har givet ophav til en række teorier, som spænder fra det, der støttes af statistikkerne, og til en opfattelse af disse fænomener som noget overnaturligt. Et navn fra psykologiens verden stikker ud: Carl Jung. Psykoanalytikeren, den første tilhænger af Freud, og stifter af sin egen teori, dedikerede meget af sit arbejde til at studere disse fænomener. Det var ham, som foreslog det interessante koncept om synkronitet.

Hvad er der blevet sagt om tilfældigheder og skæbnen?

En af de første mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved tilfældigheder og skæbnen var Hippokrates, lægevidenskabens fader. Ifølge denne kloge, græske læge er alle universets komponenter bundet sammen af  “skjulte tilbøjeligheder.” Med andre ord, mente han, at der var love, som forklarede alt, vi kendte dem bare ikke endnu.

Arthur Schopenhauer, en velkendt tysk filosof, mente noget lignende: “Individets skæbne vil uvægerligt tilpasse sig en andens skæbne,  og alle er protagonisten i deres eget drama, mens de samtidigt spiller en rolle i den andens drama. Dette er noget, der overgår vores evne til at opfatte.”

Sigmund Freud udbredte teorien om “det kollektivt ubevidste,” mens Carl Jung gav den sin definitive form. Han definerede teorien som indhold, der ligger udenfor vores bevidsthed, og som er fælles for alle i menneskeracen. Den inkluderer minder, fantasier og længsler, vi ikke er bevidste om, men som eksisterer i os alle. Det kollektivt ubevidste er ophavet til den ubevidste kommunikation mellem mennesker. Og det ville forklare en del af det, vi kalder for tilfældige hændelser.

Senere udviklede psykoanalytikeren konceptet om synkronitet,  hvilket han definerede som “tilfældige tidsmæssige hændelser af urelaterede begivenheder.” Sagt med andre ord, så er det sammenfaldet af to situationer, hvoraf ingen af dem forårsager den anden, der har indhold, som komplementerer hinanden.

Eksisterer  skæbnen eller er den fantasi?

Mens Jungs teori er meget tiltalende, så er det ikke den eneste, der kan forklare tilfældigheder og skæbnen. For Freud, psykoanalysens fader og Jungs lærer, var det helt det modsatte. Fra hans perspektiv eksisterer skæbnen ikke rigtigt. Det er mennesker, som skaber den gennem deres stædige insisteren på at give betydning til alt, der sker. Neuroser får også mennesker til at gentage traumatiske situationer.

I den klassiske psykoanalyse har intet betydning i sig selv. Det er mennesker, som giver det betydning, baseret på deres længsler og traumer. Folk har det med at se betydning i tilfælde, hvor der ikke er nogen. “Jeg gik bare ned ad gaden, da jeg stødte ind i nogen, og det viste sig at være mit livs kærlighed.” Nå ja, og det samme skete 30 andre gange med mennesker, som ikke var dit livs kærlighed. Faktisk er ideen om “ens livs kærlighed” måske også bare en fantasi. Smuk, men stadig en fantasi.

Neurobiologer har opdaget, at når der er en forøgelse af dopamin i hjernen, så øger det tendensen til at se mønstre i alt. Det får folk til fejlagtigt at give betydning til tilfælde, hvor der ikke er nogen. De kan komme til at skabe fantasi-forbindelser, ofte nogle mærkelige nogle, mellem ting, der ikke er relaterede i virkeligheden.

Måske er de situationer, vi anser for at være skæbnen, mere relateret til den vejledende hånd fra ubevidste. Uden at indse det, ønsker vi at være i bestemte situationer eller have bestemte oplevelser. Måske er mennesker ikke så fri for skæbnen, som vi tror, vi er. Vores ubevidste fantasier og længsler er de ting, der udgør det, som vi kalder for skæbnen. Nogle gange kan det være tilfredsstillende at give ting en snert af magi.