Enlig forælder: Fordele og ulemper
Nutildags er der mange forskellige slags familier. En af disse er enlig forælder. De er karakteriseret ved, at der kun er en forælder.
Som med alle familietyper, så har denne sine særligheder, der gør den anderledes fra andre typer, såsom kernefamilien. Blandt disse særligheder, så er der det faktum, at disse børn har været nødt til at leve i en konfliktsituation, som deres forældre har skabt.
Men der er mange forskellige, der viser den tilpasningsproces, som disse familier har været nødt til at gennemgå for at være en del af samfundet. Og, selvfølgelig, så har samfundet også været nødt til at udvikle sig for fuldt ud at acceptere disse familier.
Undergrupper af familier bestående af en enlig forælder
Familier bestående af en enlig forælder er grundlæggende familier, hvor en voksen er fuldkommen ansvarlig for et eller flere børn. Men dette er et meget bredt koncept, fordi familier bestående af en enlig forælder kan være opstået på mange forskellige måder. Her er nogle eksempler:
- En skilt far eller mor, der bor med deres børn.
- En enke eller enkemand, der bor med deres teenagebarn.
- En singlekvinde eller -mand, der beslutter sig for at adoptere.
- En teenagepige, der fik en baby og besluttede at blive derhjemme for at passe sit barn
“Forlk plejer at blive skilt af mange forskellige årsager, men i bund og grund så bliver de skilt, fordi de ikke var i stand til at opbygge et godt ægteskab eller ikke var villige til at finde sig i et dårligt ægteskab.”
-Paul Bohannan-
Fordele ved familier bestående af en enlig forælder
Manglen på den ene forælderfigur vil i mange tilfælde styrke den følelsesmæssige tilknytning imellem forælderen og barnet. På samme måde, så gør denne mangel på den ene forælderfigur ofte den enlige forælder mere uafhængig, når det kommer til at tage beslutninger om deres barn.
Det betyder også, at de ikke er nødt til at have skænderier om, hvordan de vil opdrage deres børn. Dette fleksible og afslappede miljø kan skabe en rarere familieatmosfære.
I familier med en enlig forælder er individer, der ikke har den ene af de to tilknytningsfigurer, som regel mere uafhængige. Mange børn er nødt til at spille rollen som den manglende forælder og påtager sig større ansvar, end de burde, deres alder taget i betragtning.
Disse krav og tvungne tilpasninger kan hjælpe dem til at blive mere modne, men det kan også være en ulempe.
Ulemper ved familier med en enlig forælder
Et af hovedproblemerne, som disse familier har, er, at børnene har været udsat for forældrenes konflikt. Det er helt tydeligt, at disse problemer har en direkte effekt på børnene. Ofte, så efterlader det dybe sår, der går langt ud over børneårene.
Derudover, så kan børn opleve afvisning som resultat af ikke at have en traditionel familie.
Og problemer med at vedligeholde sunde samtaler og nå enighed tilskynder egenrådighed, når det kommer til at tage vigtige beslutninger.
På den anden side, så øger det at opdrage et barn alene den enlige forælders daglige arbejdsmængde. Derfor plejer de at bruge mindre tid på at tage sig af dem selv. Eller de ser ikke deres egne behov som værende en prioritet.
Enlige forældre mangler også muligheden for at høre andre meninger, diskutere løsninger til eventuelle problemer, eller blot til at uddelegere ansvaret for visse beslutninger til en anden person.
Mindre privatliv og mere ‘frihed’ til barnet
I familier bestående af en enlig forælder, så respekterer børn ofte ikke deres forælders privatliv. De ved ikke, hvad par-intimitet er.
I visse tilfælde, så kan det gøre, at de ofte afbryder samtaler eller deltager i beslutninger, der ikke er passende for deres alder. Det kan også føre til, at forælderen giver barnet mere frihed til at gøre, som de vil. Og det udnytter de naturligvis.
Men, som tidligere nævnt, somme tider er barnet også nødt til at spille rollen som den fraværende forælder. De kan, for eksempel, bestemme, at deres mor ikke må gå i byen med hendes venner. Eller de kan kræve, at de deler seng med hende.
Det mest negative ved denne situation er, at den voksne forælder ubevidst tilskynder det. Enlige forældre har ofte ikke en partner, der er en del af deres barns opdragelse til at fortælle dem, at de gør noget forkert.
Men uanset hvad, så er familier med en enlig forælder stadig bundet sammen af den samme “lim” som alle andre familier. Nemlig kærlighed, beskyttelse, sikkerhed og konstant pleje.