Empati: at sætte sig selv i andres sted
Vi er forbundet til vores indre jeg, men også til den ydre verden, og empati spiller en vigtig rolle i begge forbindelser. Empati er at kunne sætte sig selv i andres sted og forstå andres følelser. Med alle de fremskridt i teknologien så bliver den ydre verden, vi interagerer med, større for hver dag.
I takt med at verden bliver større, og vi får flere måder at kommunikere på – men med mindre information – så bliver det sværere for empatien at slå igennem.
Tænk for eksempel på, hvor kompliceret det kan være at være emaptisk, når man kommunikerer i en sms. Eller hvor nemt det kan være at udvise empati for nogen, man taler med ansigt-til-ansigt.
Hvad er empati? Hvad betyder det “at sætte sig selv i andres sted?”
Vi kan definere empati som evnen til at forstå den følelsesmæssige og kognitive (tanker og idéer) tilstand hos andre mennesker eller os selv. Og denne forståelse kommer som et resultat af at sætte sig selv i andres sted.
Det er ikke en simpel ting at gøre. For virkelig at gøre det, så skal vi tilsidesætte de stereotyper, der sidder fastgroet i vores sind.
Udover dette, er det svært, for den anden persons verden, og endda vores egen, er så kompliceret. Det kræver meget dedikation.
Sandheden er, at der findes mennesker og omstændigheder, som er nemmere at udvise empati overfor. Det vil for eksempel være nemmere for os at vise empati over for mennesker, som er lig os, eller hvis de beder om vores hjælp.
I det førstnævnte tilfælde er det nemmere at sætte sig selv i andres sted, fordi de ikke er så ulig en selv. I det sidstnævnte tilfælde er det, fordi vi får motivationen til at føle empati, hvis vi føler, at deres råb om hjælp er oprigtigt.
Empatiens fjender
Mennesker er til dels et produkt af de situationer, vi gennemlever. Helt fra den dag, vi fødes, til den dag, vi dør. Ligegyldighed over for andre har mange forskellige grunde, såsom:
- Narcissisme
- Mistro
- Mangel på værdier
- At sætte sig selv først for enhver bekostning
- Race, udannelsemæssige og socioøkonomiske forskelligheder
En mangel på empati slider på os. Det afholder os fra at få varme knus, uselviske gaver og venlige smil. En håndsudrækning til os uden en forventning om at få noget tilbage.
Hvis det kun er de stærkeste, som overlever, så forhindrer det os i at forstå andres behov. Uanset om det er vores partner, familiemedlem, nabo, kollega eller ven. Hver eneste dag ser psykologer tusinde tilfælde, der kunne forbedres af enkel, aktiv lytning: empati.
Min frihed ender, hvor alle andres starter.
Hvad kan empati gøre for os og alle omkring os?
Lad os forsøge at besvare dette spørgsmål ved at gennemgå et par forskellige situationer:
- Vores forhold vil fungere bedre ved engang imellem at sætte sig i andres sted. På den måde kan vi bedre forstå den anden persons behov for omsorg, og hvor deres følelser kommer fra. At acceptere effekterne af fortidens oplevelser (positive såvel som negative) vil hjælpe forholdet med at trives. Og ikke bare overleve.
- Lad os sige, at en medarbejder ser et område, hvor forretningen bliver nødt til at blive forbedret. Og hendes chef giver hende, hvad hun behøver for at gøre det. Medarbejder-chef forholdet vil være i harmoni.
- At være empatisk gør os mere bevidste og respektfulde over for andres grænser. Med empati kan vi for eksempel forstå, hvor frustrerede forældre til børn med autisme kan føle sig, når de ikke kan kommunikere med dem.
- Og hvorfor bør vi udvise empati overfor os selv? At udforske vores styrker og svagheder ærligt vil minde os om, hvem vi er. Samtidigt vil det være nemmere for os at adskille vores egen identitet fra andres.
Empati og børn
- En lærer vil se sin indflydelse vokse, hvis hun udviser empati overfor sine elever. Empati vil for eksempel give hende muligheden for at se, at den voldelige lille dreng blot kopierer den adfærd, han ser i hjemmet. At kunne forstå genertheden, hyperaktiviteten, udadvendtheden og tristheden hos sine elever vil gøre hendes job nemmere og mere værdifuldt.
En lærer uden empati vil ikke være i stand til effektivt at løse problemer i klasseværelset.
- Hvis forældre kunne huske dengang, de selv var børn eller teenagere, ville de have mere forståelse. Så ville skellet mellem generationerne ikke være så stort. I sidste ende betyder det at være forælder ikke, at man sletter alle fortidens minder.
- At dyrke empatien hos børn og teenagere, at appellere til deres følelser, er en fantastisk måde at forebygge uønsket adfærd på. Det kan for eksempel være mobning eller ikke at gøre noget ved det. Kiva-metoden fra Finland er rettet mod dem, der bevidner mobning, ved at inspirere til empati for offeret.
Som vi har set, så kan det, at sætte sig selv i andres sted, forbedre forhold, forstærke bånd og bringe hjerter sammen. Det er også meget nyttigt til at forhindre en alt for almindelig, moderne lidelse: tomhed og ensomhed.