Eksisterer evig kærlighed?
En ældre mand læser en bog op for en kvinde. Den handler om et pars kærlighed, der mødtes i 1940’erne: Allie og Noah. De blev forelskede, men hendes forældre var imod, at hun var i et forhold med en dreng, der ikke havde de store økonomiske ressourcer.
Livet adskiller dem, men de glemmer aldrig hinanden, indtil de en dag finder hinanden igen og opbygger et liv sammen. Disse to unge mennesker i historien er faktisk de to ældre mennesker. Manden læser historien om deres kærlighed op for sin kone. Hun har mistet sin hukommelse hver eneste dag. Han læser den for at minde hende om en kærlighed, de aldrig vil glemme.
Dette er historien fortalt i filmen “The Notebook”. Det er en af de mest romantiske og rørende film udgivet i de seneste år. At se noget som dette får os til at undre os over, om vi kan formå at have sådan et intenst, ægte og vedvarende forhold i en verden, hvor mange forhold starter meget hurtigt og forsvinder i løbet af et par dage eller måneder.
Det virker som om, at alting er for overfladisk; det efterlader os tomme. Hvor finder vi den nødvendige tid til at lære personen at kende? Hvorfor er vi så bange for at blotte vores sjæl? Forhold varer måske eller måske ikke evigt, men vi giver ikke engang os selv tiden, og har heller ikke modet, til at finde ud af det.
Harvard University offentliggjorde en undersøgelse, der konkluderede, at evig kærlighed eksisterer, og at der kun er en hemmelighed bag det: at føle ægte empati overfor den anden person. Ifølge terapeuten Charlotte Pasquier, “For at et par kan fungere må de to mennesker gå i samme retning, men ikke nødvendigvis have de samme meninger omkring alting eller ønske sig de samme ting. De skal bare være bevidste om den anden persons ønsker.”
