Lær dig selv bedre at kende med tidslinjeteknikken

· januar 21, 2019
For at kunne udføre tidslinjeteknikken skal du have kendskab til to vigtige faser: Udarbejdelsen af tidslinjen og den kritisk-refleksive analyse.

Psykologien bruger mange forskellige teknikker og redskaber under terapeutiske processer. Tidslinjeteknikken er én af dem. Den bruges til at opnå forståelse og viden om sig selv. Selvom teknikken har et humanistisk og systematisk perspektiv, bruger alle typer psykologer den, fordi den kan give dem mange informationer om deres patienter.

Mennesker har en nutid, fortid og fremtid, der former deres individualitet. Alt, vi har oplevet, er en del af vores syn på verden. Det er vitalt at give mening til ting, der sker i vores liv, for at vi kan vokse som mennesker, udvikle selvtillid og totalt acceptere os selv.

I denne artikel vil vi lære dig, hvordan tidslinjeteknikken virker, og hvordan du bør bruge den.

Hvordan fungerer tidslinjeteknikken?

Denne teknik har analyse og refleksion som grundlæggende fundamenter. Du opnår ikke det ønskede resultat ved blot at “udføre” teknikken. Det er vigtigt at vide, at det også kræver en analytisk og refleksiv indsats. 

En analyse af vores tidslinje giver os mulighed for at udlede og håndtere forskellige, forbundne følelser. Det inkluderer dem, vi altid føler, samt dem, vi ikke bevidst har bearbejdet.

“At kende andre er intelligens; at kende sig selv er sand visdom. At styre andre er styrke; at styre sig selv er sand kraft.”

Lao Tse

Når du har lavet din tidslinje, skal du dykke dybere ned i meningen af hvert element, du har tegnet. Tidslinjeteknikken kræver en reflekterende analyse, der normalt guides af spørgsmål som “Hvordan ændrede den oplevelse mig?”, “Hvad mistede jeg, og hvad vandt jeg i øjeblikket?” eller “Kom jeg over den oplevelse?”.

Sådan kan vi analysere vores oplevelser på en sund og tilpasset måde. En konstruktiv samling af vores fortid og nutid hjælper os til bedre at forstå os selv.

Kvinde i græs anvender tidslinjeteknikken

De bedste øjeblikke til at bruge teknikken

Tidslinjeteknikken kan (næsten) bruges hele tiden. Det er dog bedst at bruge den i starten af en terapeutisk proces eller til at bringe os ud af en forvirrende tilstand. Tidslinjeteknikken er altid nyttig, hvis en person gerne vil lære sig selv bedre at kende. En forståelse for alt, vi er gået igennem, giver os mulighed for bedre at forstå, hvorfor vi handler og føler, som vi gør.

På den anden side anbefales det ikke at bruge teknikken, hvis patienten lige har været udsat for en smertefuld og traumatisk oplevelse. Ifølge en undersøgelse fra University of Arizona er det normalt for patienter, i en sorgperiode (eller reaktion på et tab), at vise tegn på depression.

Hvis en person går gennem en traumatisk tid, vil deres humør sandsynligvis skabe en negativ tilgang til analysen.

“De to vigtigste dage i dit liv er dagen, du blev født, og dagen, du finder ud af hvorfor.”

Mark Twain

Sådan udføres teknikken

For at kunne udføre tidslinjeteknikken skal du have kendskab til to vigtige faser: Udarbejdelsen af tidslinjen og den kritisk-refleksive analyse. Først skal du tage et stykke papir og en kuglepen, tegne en lige linje og begynde at udpege følgende begivenheder i kronologisk rækkefølge:

Fase 1

Definér og udpeg nogle meget vigtige begivenheder såsom fødsel, søskendes (eller vigtige familiemedlemmers) fødsler, en nær persons død, din bryllupsdag osv. Dette kan du bruge en blå farve til.

Fase 2

Udpeg betydningsfulde begivenheder eller livsændrende øjeblikke i dit liv, såsom flytning til nyt hus eller land, start eller afslutning på uddannelse, en rejse osv. Det er dig, der bestemmer, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Brug en grøn farve til denne opgave.

Mand med lukkede øjne tænker over tidslinjeteknikken

Fase 3

I denne fase er det vigtigt, at du udpeger bestemte vendepunkter. Disse øjeblikke fungerer som nøgler, der kan åbne op for kritiske situationer eller faser, der bør bearbejdes ordentligt. Her kan du bruge en rød farve. Sørg for at udpege de øjeblikke, du mener, har gjort dig stærkere.

Fase 4

Til sidst skal du udpege “brydende” situationer eller begivenheder. Disse er situationer, der markerer et før og efter i dit liv. De situationer, du mener, ændrede dit liv eller dine rutiner, og som også var svære traumatiske at gennemgå. Til disse begivenheder kan du bruge en sort, eller anden mørk farve.

Når du har tegnet din tidslinje, skal du bruge noget tid på at analysere hver enkelt begivenhed, du har markeret, og deres påvirkning af dit liv. Det er okay at analysere udover begivenhederne, du har tegnet, og hvordan de har gjort dig til den, du er i dag. Husk, at det kun er muligt krydse personlige grænser og gro som individ, når du virkelig kender dig selv.

Bryant, R. A., Kenny, L., Joscelyne, A., Rawson, N., Maccallum, F., Cahill, C., … Nickerson, A. (2014). Treating Prolonged Grief Disorder. JAMA Psychiatry. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2014.1600