Differentieret epidemiologi: Sindet og dødelighed

Kan vi indrette vores sundhedssystem efter vores personlighed?

Differentieret epidemiologi er et nyt område. Det ser nærmere på de faktorer, der kommer i spil hos folk, der benytter sig af sundhedssystemet, og hvorvidt de følger deres anviste behandling. To af dem er nu blevet præsenteret: De fem personlighedstræk og G faktoren ved intelligens.

Det langsigtede mål med differentieret epidemiologi er at etablere en forbindelse mellem intelligens (eller G faktor,) personlighedstræk og dødelighed.

I en undersøgelse udført ved University of Edinburgh i 2017 opdagede forskerne en forbindelse mellem folk, som viste tegn på intelligens, som børn og deres endelige død. De konkluderede, at jo højere ens intelligens er ved 11-års alderen, jo mere sandsynligt er det, at de vil blive over 80 år gamle.

Med andre ord så ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem G faktor og det at praktisere en sund livsstil, at følge den anviste medicinering, følge en behandlingsplan, træne og spise en balanceret kost.

Differentieret epidemiologi

Dette kan betyde, at vi udover at kunne ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt eller fatte komplekse ideer, også kan forbinde vores intelligens med en forventet levealder. Hvis din G faktor er mindre end 85, vil det i følge forskerne indebære en risiko.

Åbenbart handler G faktor ikke bare om at følge en behandling for en sygdom. Det kan også hjælpe med at tilskynde og forhindre uventede ulykker. Nogle studier viser, at folk med en IQ under 85 har tre gange så stor risiko for at være i en bilulykke end folk med en IQ over 115.

Den svære del ved at lave en konklusion over det er, at ikke alle folk modtager den samme medicinske behandling. Vores sundhedssystem tager ikke højde for G faktoren overhovedet. Men hvis den gjorde, kunne vi bedre behandle folk med en lav IQ.

Hvis det virkelig er tilfældet, så står vi her overfor et spørgsmål om mangel på tilgang i vores nuværende sundhedssystem. I begyndelsen giver det måske ikke den store mening, men nøglen til at forbedre vores medicinske behandlinger ligger måske ikke i bare at tilbyde mere service.

Det rigtige svar kan i lige så høj grad handle om at give den rigtige behandling til en person efter vedkommendes G faktor og personlighed.

Dødelighed og personlighed

G faktoren ser ikke ud til at være det eneste, der har indflydelse på en persons dødelighed. Studier over dette inkluderer ikke udelukkende differentieret epidemiologi.

De fem træk, som Goldberg har opstillet, åbenhed mod oplevelser, samvittighed, udadvendthed, venlighed og neuroticisme kan også spille en stor rolle, når det handler om medicinsk behandling.

I tilfældet med personlighedstrækkene har forskerne undersøgt muligheden for, at forskellige personlighedstræk kan være roden til visse lidelser.

For eksempel vil samvittighed have en sammenhæng med forbrug af alkohol, drinks, cannabis og tobak. Neuroticisme vil have en sammenhæng med depression, angst og fobier. Venlighed vil have sammenhæng med ting som OCD, voldsomme udbrud og skizofreni.

På samme måde vil disse personlighedstræk kunne have en praktisk sammenhæng med din almindelige sundhed. I forbindelse med den integrative model for personlighed kan vi se, at der er nogle faktorer, der er vigtigere end andre.

Det er tilfældet med samvittighed eller selvkontrol, som regulerer vores temperament defineret af andre træk. For eksempel er åbenhed mod oplevelser relateret til irrationelle opfattelser, aggressivitet og impulshandlinger.

Således burde en læge se på et menneskes faktor for samvittighed for at kunne lave en behandlingsplan. Selvfølgelig er de også nødt til at se på andre træk og gå igennem den samme grundlæggende proces.

Fænokopi med psykologiske profiler

Vigtigheden af differentieret epidemiologi er mere tydelig, hvis du tænker over, hvad det kan betyde for folks G faktor at tilpasse sig medicinsk behandling. Hvis forskerne bliver ved med at forske i dette felt, kan vi blive i stand til at udvikle profiler baseret på folks gener og deres interaktion med deres omgivelser.

Det ville hjælpe os til bedre at kunne forstå, hvordan en persons intelligens og personlighedstræk får indvirkning på deres liv og måden, de lever deres liv på. Herfra kan man udvikle en psykologisk profil for at finde den ideelle måde at planlægge ting som operationer, visse typer af medicin, eller hvornår de har brug for et tjek.

Ting, vi kunne omsætte til praksis, vedørende differentieret epidemiologi

Selvom vi bestemt ikke har nok forskning på de individuelle gener og differentieret epidemiologi, så kunne vi begynde med at implementere visse ting ved lægeundersøgelser, operationer og medicinske behandlinger. Det ville være det første skridt på vej mod at udligne de forskelle, der findes for folk med forskellig IQ.

Nogle andre ting i relation til G faktor kunne være nemme at implementere. For eksempel ikke forvente et vist niveau for læsevne. Desuden bør man kommunikere præcis, hvad en patient skal gøre (og ikke gøre).

Man kan også gøre recepter lettere for almindelige mennesker at forstå. Det betyder også at bruge et mere enkelt ordforråd og fjerne overflødig information.

Hvad angår personlighedstræk, så er vi nødt til at personliggøre medicinsk behandling efter hver patients bestemte træk. Dette kunne inkludere noget så enkelt som at give den rigtige medicin efter deres personlighed.

For eksempel ville vi ikke give en person med en udadvendt personlighed medicin, der kunne påvirke vedkommendes sociale liv.

Men du kan godt give en person med høj samvittighed medicin, der ville påvirke deres koncentration. For de kan godt tåle den bivirkning. Eller også kan du arbejde direkte på et terapeutisk forhold med en person, som ikke besidder meget venlighed.

Gør sundhedssystemet mere effektivt

Alle disse ting ville gøre mere end bare hjælpe folk med at få mest muligt ud af sundhedssystemet. Det vil også gøre selve systemet mere effektivt og hurtigt og øge sandsynligheden for, at patienten holder sig til behandlingsplanen.

At kende en patients intelligens og personlighedstræk vil også kunne hjælpe lægerne med at forebygge visse usunde adfærdsmønstre. Ved at vide, hvordan folk fordøjer information, kan de finde den bedste måde at videregive deres information på.