Dette er mine sår fra da du forlod mig

Et af mine tidligste barndomsminder er billedet af dig, da du går ud af døren og ikke kommer tilbage igen. Lyden af døren, der smækker, får mig stadig til at skælve og har mærket mig for livet. Du forstår ikke, hvor dybe sår det har givet mig, at du forlod mig, far.

Når din far forlader dig og ikke kommer tilbage. Når ingen fortæller dig, hvad der foregår, fordi de tror, at du er for lille til at forstå, eller prøver at beskytte dig, gør det mest ondt. Det skyldes, det er dig, der tegner et billede af virkeligheden ud fra de årsager, du kan finde ved at læse imellem linjerne.

Disse årsager er dem, der kan gøre mest ondt. Det er dem, der kan ødelægge din fremtidige evne til at knytte dig til andre mænd og knytte dig til din partner. Det skyldes, at den skyld, der er tilbage inde i dig, er din alene. Du har været en slem pige og fortjener ikke din far. Du forstår ikke problemer i et forhold, men du forstår straf. At miste din far er en straf.

Det har givet mid en følelse af skyld, at du forlod mig

En fraværende far, der har udelukket dig fra sit liv af egen fri vilje, vil skabe et følelsesmæssigt tomrum, som du vil forsøge at fylde med skyld. Du føler, at hvis du havde været en sød pige, ville han ikke være gået sin vej. Derefter tror du, at hvis du havde været en sød pige, ville du have gjort dig fortjent til at have en far.

Du har mistet alt mod, fordi du har været en dårlig datter. Du tænker, “du forlod mig, fordi jeg ikke var god nok.” Det er derfor, han gik. Der er ingen anden grund. Og ingen har hjulpet dig til at tænke anderledes. Du er et barn og er stadig selvcentreret, hvilket får dig til at tænke, at alt er under din kontrol. Alt har en årsag, og alt kan relateres til dig.

At blive forladt skaber et følelsesmæssigt tomrum, der overskygger det fysiske savn. Det fysiske savn kan dækkes med en god indsats af en enlig mor, andre pårørende eller personer, som kan påtage sig en forældrerolle. Men følelsesmæssig fravær skaber et tomrum, der ikke kan fyldes, da der kun er én far.

Når du er et barn, tror du, at de slemme ting, der sker for figurerne i børnebøger, er et resultat af deres egne fejltagelser. Det er moralen. Derfor er skyld den følelser, der bedst beskriver, hvad du føler, når en far forlader dig. D et er grunden til, at du har det dårligt. Det er, fordi du ikke kender til andre måder at forstå det følelsesmæssige tomrum på.

Bliver du forladt tidligt i livet, påvirker det dine fremtidige forhold.

Følelsesmæssigt fravær er et tomrum, der mærker dig for livet, og som er umuligt at skjule. D et er et vacuum. Og du frygter, at det vil ske igen i fremtiden. Dette tomrum får dig til at føle, at alle mænd er som ham, der forlod dig. Ham, det var meningen skulle tage sig af dig.

Dette følelsesmæssige tomrum får dig også til at tvivle på, om du er noget værd. Dit selvværd er knækket, og det føles svært at elske dig selv. Når alt kommer til alt, bliver dit eget selvværd slået fast af dem, som står ved din side, når du har oplevet at blive forladt i så ung en alder.

Det er årsagen til din tilknytning. Dine forhold er påvirket af frygt og ensomhed, hvilket får dig til at distancere dig. Du bliver følelsesmæssigt utilgængelig bare ved at forsøge at beskytte dig selv, så dine relationer følger et mønster:

• Først er du kold og fjern for at undgå at gøre dig sårbar overfor andre. Hvis de ikke kender dig, kan de ikke gøre dig ondt.
• Dernæst vil du, hvis de bliver i stand til at lære dig at kende, begynde at tage afstand. Dette er ikke nødvendigvis noget, du gør bevidst, men det er blot et middel til at beskytte dig selv. Hvis der ikke er et følelsesmæssigt bånd, kan der ikke ske dig noget ondt.
• Dette forstærker din frygt. For det er en selvopfyldende profeti: du forlod mig, og andre vil også forlade mig. Det er her, du føler dig mest ensom. Du tænker, at verden er et fjendtligt sted, og at du ikke kan undgå at blive forladt.
• Dette får dit selvværd til at blive endnu mindre. Du føler, at grunden til, at alle forlader dig, er, fordi du ikke fortjener dem. Det er den samme ting, der skete med din far. Du fortjener ikke nogens kærlighed.

Det er en del af følelsesmæssig modenhed at komme dig over at blive forladt

Det fører til følelsesmæssig modenhed at komme dig over at blive forladt. Det indebærer at bygge dig selv op igen, opbygge dit selvværd og dine evner til at skabe relationer til andre. Det begynder med at elske og acceptere dig selv, selvom du er blevet forladt.

Det indebærer at acceptere smerten fra fraværet og forstå, at nogle pars forhold bliver brudt uden en bestemt grund, men at kærlighed ind imellem falmer og sommetider gør ondt.

Det er grunden til, at det er så svært at vise sin kærlighed til nogen, som lider, fordi de er blevet forladt.

Det involverer også tit at skulle lære nye måder at agere på ved at tilegne sig sociale færdigheder, der giver dig mulighed for at blive accepteret uden at være afhængig eller skubbe dem, som kan hjælpe dig, væk.

Til sidst kan det at overkomme de negative følelser føre til, at dine forældres brud kan forhindre, at du bliver underlagt gentagelsestrang, og dermed kan bryde det mønster, du ellers kan være fristet til at gentage. V ed at forstå dette mønster som en naturlig, omend unødvendig proces, vil det kunne få dig til at føle dig fri i dine forhold. Du må ikke tænke, “du forlod mig, og det vil alle andre også gøre.” På den måde vil dette minde ikke blive en kilde til indgydelse af angst.