Det interessante ved hjernen hos børn med autisme
Hvis hjernen hos børn med autisme var et hus, ville alle rum i huset være fyldt med larm. Det ville have en masse komplekse snore over det hele, og dets vægge ville være meget sensitive mod næsten enhver stimuli. Denne overdrevne forekomst af synapser og neurale forbindelser skaber især forandringer hos alle børn.
Videnskabelige fremskridt viser ikke rigtig noget. Det er nytteløst at lære om disse lidelser med neurologisk udvikling, som rammer en stor del af vores befolkning. Manglen på opmærksomhed, stereotyper og misforståelser om dem, som lider af disse lidelser, holder os fra at møde dem, som de er.
Disse børn med ASD (autisme) kan uden tvivl sætte vores tålmodighed på en prøve. De kan have et særligt sind eller alvorlige intellektuelle mangler. Men på trods af deres altid-så-energiske verden, overrasker de os med deres styrker, følsomheder, behov og hengivenhed.
Deres familier er rosværdige. De giver uendelig og energisk kærlighed, som ikke kun klarer stereotyperne, men forsøger også at skabe alliancer med andre social aktører: Læger, lærere, psykologer og alle andre, som har interesse i disse børn.
Derfor kan vi hjælpe dem ved bedre at forstå deres indre verden. Lad os grave dybere ned i det.
Hyperforbindelse i hjernen hos børn med autisme
I 2014 udførte en gruppe forskere et forsøg ved Colombia University. Dataene i denne undersøgelse blev offentliggjort i magasinet Neuron, og det forklarede to meget vigtige ting:
- Den allerede nævnte særhed i hjernen hos børn med autisme: Den øgede forekomst af synapser og forbindelser mellem neuronerne.
- En eksperimenterende behandling, som kan regulere hyperforbindelserne (en singulær forandring i hjernen, som kommer, inden de er tre år.)
Desuden skal vi huske på, at der udover denne synaptiske singularitet, er andre problemer forbundet til det. Det kan for eksempel være kommunikationsproblemer mellem de forskellige områder i hjernen.
Problemet med fjernelse af synapser
Fra at være et foster til to-årsalderen foregår der en utrolig proces kaldet synaptogenese i hjernen. Under denne proces bliver der dannet op til 40.000 nye synapser i sekundet.
- I løbet af denne tid har børn flere neuroner, end de har brug for. Derfor vil der, efterhånden som hjernen udvikler sig, ske det, at de mest brugbare forbindelser vil blive myelinerede og resten vil blive eliminerede.
- Fjernelse af synapser sker hovedsageligt i hjernebarken. På den måde vil processen, som regulerer de udøvende funktioner såsom tænkning, analyse, refleksion og opmærksomhed, blive styrket.
- Hos unge sker der en fjernelse af hen imod halvdelen af disse kortikale synapser.
- Undersøgelsen slog fast, at i tilfældet med børn med autisme, har denne fjernelse af synapser kun ramt 16% mod normalt 50%.
Hjernebjælken og kommunikation i hjernen
Hjernen hos børn med autisme har også problemer med en relevant og betydende struktur kaldet hjernebjælken.
- Denne struktur er nøglen til kommunikation mellem de forskellige områder i hjernen.
- Lynn Paul, en forsker ved California Institute of Technology, så adskillige forandringer i hjernebjælken hos børn med autisme. Det kan give problemer i dagligdagen med sociale sammenhænge, manglende evne til at forstå visse typer af information, misforståelser og en mere rigid mental tilgang.
Heterogenitet i hjernen hos børn med autisme
Forskere ved Yonsei University College of Medicine i Seoul udførte en undersøgelse, som viste, at hjernebilleddannelsen, der findes, er meget heterogen. Beviseligt er der signifikante strukturelle og funktionelle anormaliteter i hjernen hos børn med autisme. Men det er dog meget sjældent at se to ens hjerner.
- Som et resultat af dette vil hvert barn uden tvivl udvise forskellig adfærd, mangler og særheder indenfor det autistiske spektrum.
- Der er også genetiske dannelser, som påvirker nervekredsløbet og måden, hjernens forskellige dele kommunikerer på. Det forklarer, hvorfor nogle børn har stor intellektuelt potentiale, mens andre har alvorlige problemer med at kommunikere.
- Ikke desto mindre har hjernen hos børn med autisme normalt svært ved at bearbejde sociale og emotionelle stimuli.
- Det betyder ikke, at disse børn ikke har følelser. Faktisk kan man nærmest sige det modsatte. De har brug for at føle sig elsket, støttet og bekræftet. Men de ved bare ikke, hvordan de skal reagere på sådanne stimuli.
Konklusion omkring hjernen hos børn med autisme
Man undersøger i øjeblikket mTOR proteinet. Ifølge forskellige undersøgelser kan det være dette protein, der hindrer en fjernelse af synapserne. Denne proces er meget vigtig, fordi den giver hjernen mulighed for at danne stærkere neurale forbindelser.
Men der foreligger ingen konklusioner indtil nu. Derfor må vi begrænse os selv til at kende de bestemte behov hos hvert enkelt barn og give dem det tilbage, så godt som vi nu kan efter deres tilbøjeligheder.
Heldigvis vokser antallet af specialiserede professionelle på dette felt hver dag. Der er i øjeblikket mange specialister, der er fokuserede på disse 2 % af befolkningen.
Vores mål er at forstå virkeligheden hos denne gruppe af personer, fordi de kan virke ligeglade og vanskelige. De ønsker måske ikke, at nogen rører ved dem eller bare ser på dem. Men vi skal huske, at de gerne vil os og har brug for os. Vi skal stræbe efter at blive bedre til at forstå deres indre verden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Stephanie H. Ameis, Jason P. Lerch, Margot J. Taylor, A Diffusion Tensor Imaging Study in Children With ADHD, Autism Spectrum Disorder, OCD, and Matched Controls: Distinct and Non-Distinct White Matter Disruption and Dimensional Brain-Behavior Relationships. American Journal of Psychiatry, 2016; appi.ajp.2016.1 DOI: 10.1176/appi.ajp.2016.15111435
