Det er ikke hvad du har oplevet, men hvordan du vælger at bruge det

Forskellige studier har vist, at minder ikke er uforanderlige. De er fordrejede billeder. Sagt på en anden måde betyder det, at det du har oplevet i fortiden efterlader spor, som du ikke husker korrekt. At forstå hvad der er sket afhænger af, hvordan du fortolker det.

Rent faktisk er den røde tråd, igennem de fleste af vore minder, at de ikke består af fakta. De er i virkeligheden den betydning de har haft for dig.

Lad os tage et eksempel.

To børn blev forladt af deres forældre, da de var ganske små. De er begge dybt påvirket af dette, men den ene af dem beslutter sig for at prøve at forstå, hvorfor det skete.

Flere år senere husker denne person hændelsen som noget meget trist. Men hun kender omstændighederne og forstår dem. Istedet har den anden person, som ikke har bearbejdet oplevelsen, blot svage og upræcise minder. Hun har dog også stærke følelser af smerte og vrede.

I sidste ende handler det aldrig om, hvad du har oplevet, men om hvordan du har forholdt dig til situationen. Mange af årsagerne til følelser som tristhed og angst kommer fra tidligere oplevelser, der stadig påvirker dig negativt. Det er fordi de ikke er blevet ordentlig behandlet.

Din oplevelse og dens fortolkning

Mennesker er ikke computere der bare indsamler data, så de er tilgængelige. Hukommelsen spiller en meget speciel rolle i et menneskes liv. Fortiden er faktisk et indviklet begreb. Selvom det er noget som allerede er sket, kan det have en betydelig indflydelse på dig i nutiden. Det sker, selv om du ikke er klar over det.

For at forstå dette, kan vi bruge det velkendte billede af et hus.

Du bliver først nødt til at støbe fundamentet, som du så kan bygge hver etage oven på. Hvis fundamentet ikke støbt ordentlig, vil en af etagerne højst sandsynligt begynde at bryde sammen uden nogen synlig grund. Det kan også være, at hele bygningen begynder at smuldre eller styrte sammen, hvis der opstår et jordskælv.

Det er præcis det der sker for et menneske. Basen for hvem vi er er opbygget i de første år af vores liv. Dette er generelt de år, vi næsten har glemt. Derfra bliver hver oplevelse gemt og fortolket på baggrund af den bevidsthed der allerede er skabt. Hvis fundamentet af en eller anden grund er påvirket, er det muligt, at der opstår en revne eller ustabilitet i voksenlivet.

Det gode er, at selvom denne metafor med bygningen kan hjælpe os til at forstå princippet, er vi mennesker både meget mere komplekse og meget mere fleksible. Hvad der skete i fortiden, kan bruges på en mere konstruktiv og nyttig måde takket være forståelse. Det vil sige, at det du har oplevet, kan ende med at gøre dig enten bedre eller dårligere, afhængig af, hvordan du fortolker det.

Du kan fortolke, hvad du har oplevet

Helt naturligt har vi en tendens til at undgå at prøve at glemme negative oplevelser. Hvis du har oplevet at blive forladt, afvist, eller har haft en traumatisk oplevelse, vil du højst sandsynligt prøve at fortrænge det og ikke tænke på det. Det gør du, så du ikke behøver at fordybe dig i en tankerække, der ikke bidrager med noget positivt til dit velbefindende.

Men når du ikke giver dig selv tid til at bearbejde det du har oplevet, men istedet glemmer det, vil det blive ved med at spøge i din underbevidsthed. Dette fører til sorg og angst, som der ikke synes at være nogen forklaring på.

Vigtigere end hvad du har oplevet er, hvordan oplevelsen er struktureret i hukommelsen. Hvis du ser dig selv som offer, når du fortolker hvad der er sket, vil du se på tidligere oplevelser gennem selvmedlidende øjne. Hvis du vælger et defensivt syn, vil det du har oplevet føre til endnu en grund til mistillid eller hævnlyst. Det kan ske, selvom ingen har gjort dig noget.

Det er vigtigt at lære hvordan du nedbryder det du har oplevet. Dette betyder, at du må overveje de ting der er hændt, og tilpasse den måde du ser dem på. Dette vil give dig en forståelse af dem. Det er ikke kun at tage hændelserne i betragtning, men at prøve at forstå de mennesker der har såret dig.

Du vil måske opdage, at det der drev dem ikke var ondskab eller selvoptagethed, men måske var deres egne begrænsninger og frustrationer. Du vil måske også forstå, at den bedste måde at yde dig selv retfærdighed på, ikke er at glemme, men at se dig selv som en person der har haft en dårlig oplevelse, men som fortjener at komme videre og være lykkelig.