Den langsomme bevægelse: et langsommere liv
“Den langsommeste person, som aldrig mister synet af sit mål, er stadig hurtigere, end en person, der render hurtigt rundt uden et mål .”
At opleve ting med lynets hast er ikke det samme som virkelig at opleve dem. Og altid at ønske hurtige ting betyder mere stress og angst. I sidste ende er det ikke det, livet handler om. Faktisk det modsatte: livet bliver kortere, når det udleves i høj hastighed.
Den langsomme bevægelse opfordrer til langsomhed i flere vigtige aspekter af livet. Det er ikke en centraliseret bevægelse og stammer ikke fra en bestemt gruppe. Der er flere oprindelser og fokuspunkter. Men det, de alle har tilfælles, er en afvisning af den endeløse acceleration, der foregår i verden idag.
Den langsomme bevægelse og mad
Det første område, der åbnede vejen for den langsomme bevægelse, var mad. Det startede, da McDonald’s kom til Rom i 1986.
Kokkene i byen var fuldstændig rasende. En af regionerne, med de ældste kulinariske traditioner i verden, kunne lige pludselig ikke konkurrere med fast food.
Italienerne, ligesom mange andre folk med en lang kulinarisk kultur, har ikke retter, der karakteriseres af hastighed eller hvor lette de er at tilberede. Det er faktisk det helt modsatte.
En god ost eller vin er fuldstændig afhængig af tid. Og de bedste retter har det med at tage timer eller endda dage at færdiggøre.
I 1989 underskrev de bedste kokke i verden Slow Food-manifestet i Paris. Det var en aftale baseret på afvisningen af fast food.
Den blev skabt for at beskytte traditioner og god mad. Det var sådan, den første langsomme bevægelse blev etableret.
Langsomme mode-trends
Mode var det andet territorium, som den langsomme bevægelse erobrede. Det lyder lidt modstridende, fordi mode i sig selv er et koncept forbundet med kortvarige ting, og ‘fast fashion‘ stadig er utroligt populært.
Men der er stadig en bevægelse, der fortsat bliver mere populær og forsøger at fremstille en vision af mode, som noget miljømæssigt ansvarligt og socialt bæredygtigt.
Bevægelsen fik i høj grad mange tilhængere efter den tragiske ulykke på en tekstilfabrik i Bangladesh i 2013. Dette tab beviste virkelig, hvor meget modeindustrien tjener på de forfærdelige forhold hos deres arbejdere, og hvor skadelig denne praksis i øvrigt også er for miljøet.
‘Slow Fashion’ ønsker at få folk til ikke at købe en masse billigt tøj ofte. Generelt holder dette tøj ikke længere end seks måneder. Og så begynder cyklussen igen.
De foreslår, at man køber tøj, der er lidt dyrere, men også har en bedre kvalitet. Som vi kan se, er den langsomme bevægelse også en afvisning af nutidens kultur, hvor vi hele tiden køber nyt og smider det gamle væk.
Fra mode og mad til vores eget indre
Den langsomme bevægelse startede med mad og derefter tøj. Herefter udvidede den sig til andre områder, såsom konstruktion og rejser. Endelig er idéen om ‘langsomme byer’ begyndt at sprede sig.
Ud fra dette perspektiv drømmer mennesker om byer, der ikke har mere end 50.000 indbyggere. Byer, hvor infrastrukturen er tilpasset til at bevæge sig rundt til fods eller på cykel.
Langsom uddannelse er også opstået. Det er et synspunkt, der taler for, at skoler skal respektere deres elevers indlærings hastighed. De får skoler til at gøre deres skemaer for børn og teenagere mere fleksible.
Pointen er at tilpasse alt til livets cyklusser. De ønsker at det skal være motivation og interesse, der guider skolerne, og ikke regler kun for reglers skyld.
Bevægelsen er en revolutionerende måde at se på fremtiden. Det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kun er tandhjul i en produktionskæde.
Vi er mennesker, der søger efter mening i vores liv. Der er ingen tvivl. Langsomhed er et koncept, der fortsat vil vokse og forhåbentlig give os håb i en forstyrret verden.