De psykologiske fordele ved julens traditioner

Julen er en gave for sanserne. Bliv klogere på de psykologiske fordele ved julen her!
De psykologiske fordele ved julens traditioner
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Mange folk ser frem til julens traditioner hele året. Julen er ikke det samme, hvis du må undvære din favoritmad eller hvis du ikke når hjem til at åbne gaverne. Denne højtid mister sin mening, hvis du ikke får mulighed for at udføre dine traditioner.

Julen er en gave for sanserne. Lysene, de dekorerede gader, det kulørte gavepapir. Smagen af mad og duften af gløgg og andre traditionelle drikke er en nydelse for unge og gamle.

Fremfor alt er julen en tid til at være sammen med familien. I disse værdifulde dage har vi mulighed for at være sammen med dem, vi har kær, og komme væk fra vores rutiner.

Flugt fra angsten

For mange af os er det daglige trummerum stressende. Vores dagligdag er så udmattende og trættende, at der kan dannes en kronisk træthed over tid. Ikke bare det, men der er så meget usikkerhed i livet. Den usikkerhed har en tendens til at give næring til vores negative tanker.

Det er derfor, så mange har brug for en højtid som julen. Vi har brug for en særlig dag hvert år, som kan tage os med tilbage til barndommen, og som giver os lov til at huske det, vi har mistet, og tilbringe tid sammen med dem, som lever langt væk. Det er en tid til gaver og åbne vores arme for dem, vi elsker.

festlig stemning med stjernekastere, som en af julens traditioner

Julens traditioner (lidt som at sige, hvad vi er taknemmelige for eller at holde en tale) er baseret på ritualer. Laboratorieforsøg og feltstudier viser, at de strukturerede og gentagne handlinger i disse ritualer kan virke som en slags lynafleder for angst ved at gøre verden til et mere forudsigeligt sted.

Vi foretager mange af disse ritualer andre gange i løbet af året selvfølgelig. Men ved juletid får de en dybere mening. Vi fejrer dem et specielt sted (familiens hjem) med en særlig gruppe af mennesker (vores familie og nære venner.)

Det er derfor, flere mennesker rejser ved jule- og nytårstid end på andre tidspunkter af året. At se folk, du normalt ikke ser, hjælper dig med at glemme dine bekymringer. Disse samlinger tillader dig at huske de gamle familietraditioner.

Traditionel mad som en af julens traditioner

Ingen jul er komplet uden de kendte juleretter. Mange timer i køkkenet med at forberede lækre retter er belønnet med lange måltider sammen med familien, hvor man nyder samtaler og latter. Særlige lejligheder kræver særlig mad.

At dele et måltid er et symbol på nærhed. Det får hele familien til at sætte sig omkring bordet og skaber rum til samtale og nærvær. Mange undersøgelser viser, at det at lave en form for ritual sammen, inden man spiser, forbedrer oplevelsen af måltidet og får endda maden til at smage bedre.

Andre undersøgelser viser, at hvis børn deltager i forberedelserne af maden, vil de også nyde den i højere grad. Ikke bare det, men jo længere tid en ret tager at lave, jo mere værdsætter vi det efterfølgende. Du kan sige, at indsatsen forbundet med et særligt måltid højner den kulinariske oplevelse.

Traditionelle gaver

En af julens traditioner er at give og få gaver. Fra et rationelt synspunkt giver det ingen mening at udveksle gaver. Når du udveksler gaver med en, udveksler du dybest set penge. Hvis du udelukkende ser på det ud fra et pengemæssigt synspunkt, er det en form for nul-vækst.

Hvis du føler det på den måde, er det bedre, at du selv køber din egen gave. Men at give gaver handler ikke altid om, hvor meget du bruger. Gaver hjælper med at knytte sociale bånd, fordi de tvinger os til at tænke på en anden, også selv om det så kun er i kort tid.

Måske er du bare ved at cirkulere pengene, men tilfredsstillelsen, der kommer af at give og modtage gaver, giver også dig mulighed for at nyde ritualet. Udover det så er det penge, som de fleste har sparet sammen til i lang tid, de bruger på julegaver. En masse mennesker foretrækker at vente til jul med at forkæle sig selv og andre.

der gives gaver som en af julens traditioner

Familiens og julens traditioner

Den absolut vigtigste funktion ved julen er at bevare og forstærke familiens bånd. For folk, der bor langt væk, er julens ritualer den lim, der kan holde en familie sammen.

Børn i særdeleshed har en tendens til at udvikle stærkere bånd med deres familie, hvis de deltager i julens traditioner. Ikke bare det, men de gode minder om familiens traditioner er synonymer med noget positivt samvær med dine børn.

Som konklusion kan vi slå fast, at ritualer og traditioner er indikatorer på identitet og tilhørsforhold til en gruppe. Det er derfor, juletiden får folk til at føle sig, som om de er en del af noget større og får dem i godt humør.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.