Lær alt om de forskellige typer af amnesi
Amnesi er en af de mest kendte hukommelsesforstyrrelser. Det involverer signifikante mangler i afkodning, lagring og fremkaldelse af information. Men de basale psykologiske processer i hukommelsen er ekstremt komplekse og mangfoldige. Der findes mange typer af amnesi og derfor kan det være svært at forklare i detaljer.
Det er også derfor, at folk med amnesi har været så værdifuld for forskningen i, hvordan vores hukommelse virker. At forske i hukommelsesforstyrrelser hjælper os med at forstå strukturen og funktionerne. Det sker ofte, at forskningen på dette område fokuserer på amnesi syndrom, hvor en persons episodiske hukommelse er skadet eller ikke fungerer ordenligt.
Så når vi forsker i amnesi og episodisk hukommelse, må vi have fokus på, hvilken effekt skaden har. Der er med andre ord to basis typer af amnesi. Først er der retrograd amnesi: Når nogen glemmer alting, som er sket for dem før en sygdom eller en ulykke. Dernæst er der anterograd amnesi: Når nogen ikke kan danne nye minder. I de næste par afsnit vil vi gå mere i dybden på disse to typer af amnesi.
Typer af amnesi
Retrograd amnesi
Retrograd amnesi er karakteriseret ved manglende evne til at tilgå hukommelsen fra før det øjeblik, hvor hukommelsen blev skadet. Den tidsperiode, det kan påvirke, kan variere meget. Nogle glemmer kun et par dage, mens andre kan glemme et helt liv.
Det er også værd at huske på, at man stadig kan skabe nye minder ved denne type amnesi. De er også i stand til at bruge andre dele af hukommelsen som implicit hukommelse og korttidshukommelsen.
Hovedårsagen til denne forstyrrelse er normalt fysisk. Med andre ord sker det, når der er en slags hjerneskade. Det sker normalt ved skader på eller omkring hippocampus, de basale ganglier eller mellemhjernen. Men det sker også, at retrograd amnesi kan opstå uden nogen form for skade. Det er det, vi kalder psykogenetisk eller funktionel amnesi.
Clive Wearing var en af de mest undersøgte patienter med et alvorligt tilfælde af amnesi. Clive kunne ikke huske en eneste information omkring, hvad der skete med ham inden hans ulykke i 1985, som fuldstændig ødelagde hans hippocampus og alvorligt skadede hans tindingelap. Clive havde også anterograd amnesi. Han kunne ikke skabe nye minder heller, så han sad fast i en konstant nutid.
Anterograd amnesi
Anterograd amnesi er baseret på det modsatte af retrograd amnesi. Anterograd amnesi betyder, at du ikke kan danne nye minder efter en skade. Derfor vil al den information, som du havde derinden, stadig være der. Ligesom den anden type amnesi sker dette mest ved en form for fysisk skade. De ramte områder i dette tilfælde er hypothalamus og tindingelappen.
Et unikt aspekt ved denne forstyrrelse er, at det kun rammer bestemte hukommelsesområder. Det betyder, at selv om der er en person, som ikke kan danne nye minder, så kan de stadig lære nye færdigheder, hvad enten de er procedurale eller implicitte.
Hvis en person med anterograd amnesi for eksempel spiller klaver hver dag, så vil de kunne blive bedre, som tiden går. Selvfølgelig vil de ikke selv kunne huske, at de har spillet hver dag, for hver dag virker som deres første.
En af de mest berømte tilfælde af anterograd amnesi var patienten HM (som står for Henry Molaison.) Han skulle opereres for sin epilepsi, men under operationene fjernede de for meget at hans hypothalamus. Det betød, han ikke fik flere anfald af epilepsi, men det påførte ham også alvorlige hukommelsesproblemer.
HM kunne ikke huske noget nyt efter sin operation, men hans procedurale hukommelse og funktionen til at udføre ting fungerede stadig. Hvis du ville have en samtale med ham, var han altid klar og sammenhængende. Det virkede ikke som om, der var noget galt med ham. Men hvis du gik væk fra samtalen og kom tilbage, kunne han ikke huske noget af den.
Amnesi er et seriøst, men spændende emne
Tidligere nævnte vi, at de to typer af amnesi er uafhængige. Med andre ord kan du godt have den ene, men ikke den anden. Det er værd at bemærke, at amnesi syndromet er meget mere kompliceret end som så.
Normalt vil disse skader ramme mere end et område af hjernen, som fører til en blandet form for amnesi. Det er stadig interessant at studere de “rene” typer af amnesi og lære mere om, hvordan vores hukommelse virker.