Alt om de 6 mest gængse sexproblemer

oktober 29, 2018
Sex består af adfærd, der bliver påvirket af mekanismer, som er langt mere komplicerede, end folk tror. Opstemthed er påvirkelig og kan modificeres af en hel masse faktorer. Forskellige gængse sexproblemer kan påvirke sexlivet.

Seksualitet er et tredimensionelt koncept. Det består af biologiske, psykofysiologiske og sociokulturelle aspekter. Dermed bestemmes tilfredsstillelsen, eller utilfredsstillelsen, ved sex ud fra en masse forskellige faktorer. Blandt disse er angst, fantasi og mangel på selvtillid. Disse ting er med til at forme de forskellige problemer, der påvirker folks seksualitet, som vi kender. Hvilke er de mest gængse sexproblemer?

Faktorer, der fremmer gængse sexproblemer

Som vi har nævnt tidligere, er sex ikke isoleret fra omgivelserne. Det bliver påvirket af en række biopsykosociale elementer, fra vores forventninger og tidligere erfaringer til vores genetiske, anatomiske og hormonelle tilstand. Derudover påvirkes det også af et utal af kulturelle, uddannelsesmæssige, etiske og religiøse aspekter.

Derfor bestemmes opstemthedens effektivitet af sanselige, organiske, psykologiske, emotionelle, kognitive, opmærksomheds- og motivationsmæssige faktorer. Her skal vi finde vigtigheden af hvert organ og sansenetværks tilstrækkelighed. Samspillet mellem sexparterne, eller din evne til at kunne fokusere din opmærksomhed i øjeblikket, er også vigtige.

Dine følelser og motivation spiller også ind. Hvis du er træt eller ængstelig, er det normalt at mangle sexlyst. Udmattelse og kognitive aspekter, såsom fantasier, er også med til at forme niveauet af tilfredsstillelse.

Par i seng er anspændte på grund af gængse sexproblemer

Sexproblemer og seksuel afvigelse

Selvom de begge betegnes som sygdomme inden for intim adfærd, bør vi fastlægge deres forskelle.

  • Afvigelser er normale seksuelle reaktioner på upassende stimuli. Nogle eksempler er fetichisme, masochisme, transvestisme og zoofili.
  • Sexproblemer er anderledes seksuelle reaktioner på passende stimuli. Der findes forskellige typer, alt efter graden af lyst, ophidselse eller eksperimentering i en orgasme. Dette kommer vi nærmere ind på herunder.

Gængse sexproblemer hos mænd

Rejsningsproblemer

Dette er et af de mest gængse sexproblemer. Det sker, når en mand ikke kan få eller vedholde en erektion, der er tilstrækkelige til udførelse af seksuelle handlinger. Det er også kendt som impotens og påvirker normalt ikke lysten.

Det vurderes, at 20-30% af tilfældene kommer af psykologiske årsager. Eksempler kan være en meget hård og strikt opdragelse, dårlig information om sex eller tidligere, ubehandlede traumatiske oplevelser. Derudover har visse medikamenter denne dysfunktion som bivirkning. Sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk, hjerte- og hormonproblemer, samt tobaks- og alkoholindtagelse kan også give liv til problemet.

Tidlig eller sen udløsning

Tidlig udløsning er en manglende evne til at kontrollere udløsning til en vis grad. Selvom det ofte sættes i forbindelse med afslutningen på sex, behøver det ikke nødvendigvis være det. Omvendt, er sen udløsning det samme problem, men med forsinket eller udeblivelsen af udløsning. Den kan være forsinket eller helt udeblive. Dette bliver et problem, hvis det sker for ofte.

Begge sexproblemer involverer normalt psykologiske faktorer. Derfor omhandler behandlingen ofte at lære at styre sin opstemthed, enten ved direkte at påvirke den stimulus, der skaber det, eller ved en bestemt mental træning, der til en hvis grad kan afhjælpe problemet. To af de mest anbefalede teknikker er “start-stop” og “kompression”.

Gængse sexproblemer hos kvinder

Vaginisme

Vaginisme er vanskeligheder ved samleje grundet ufrivillige sammentrækninger i musklerne i den nederste del af vagina. Sammentrækningerne sker i de muskler, der lukker vagina og forhindrer penetration. Der findes to typer vaginisme: Primær og sekundær vaginisme.Ved primær vaginisme har kvinden aldrig kunnet dyrke sex uden smerter. Ved sekundær vaginisme har kvinden kunnet dyrke sex uden problemer, før problemet startede.

Det styres af fysiske og psykologiske faktorer, nogle gang på samme tid. Det er dog et seksuelt problem, der normalt ikke forværres, selv uden behandling. Det bliver kun værre, hvis kvinden forsøger penetration på trods af smerterne. Her kan kvinden “lære” at øge den ufrivillige sammentrækning for at forhindre indtrængen og dermed mindskelse af smerterne.

Kvinde tager sig til hoved og er bekymret over gængse sexproblemer

Anorgasmi

Anorgasmi betyder manglende evne til at få orgasmePersoner med dette problem når aldrig klimaks under sex.

Dette er et af de mest gængse sexproblemer for begge køn, men det ses oftest hos kvinder. Det ses mest hos kvinder på grund af deres morfologi, da de har større mængde af nerve- og muskelstruktur. Det er samtidig svære at opdage hos mænd, fordi vi ofte formoder, at de får orgasme sammen med udløsningen.

Nogle mennesker, specielt teenagere, siger nemlig, at de har fået orgasme uden udløsning. Derudover gør visse typer af lammelse, at nogle mennesker får orgasme uden udløsning. Andre mænd oplever også en følelse af orgasme et par sekunder efter udløsningen. Andre oplever flere orgasmer lige før udløsningen. Til sidst, har nogle mænd anhedoniske eller bedøvende udløsninger uden at få orgasme.

Anorgasme skyldes normalt psykologiske problemer, såsom visse former seksuelle traumer, depression, angst, frygt eller forkerte opfattelser af sex og seksualitet. Det kan helbredes, og i kun 5% af tilfældene findes der ikke en løsning.

Dyspareuni

Dette er en smerte eller ubehag ved samleje før, under eller efter sex. Det kan ske for kvinder såvel som mænd, men det er oftest set hos kvinder. Det karakteriseres ved smerter i kønsdelene under penetration. Hos mænd kommer smerten normalt under udløsningen. En sandsynlig grund til disse symptomer er en infektion i urinrøret.

Hos kvinder kædes dyspareuni ofte sammen med vaginisme og giver brændende, sammentrækkende og skarpe smerter. Hvis det ikke sker i begyndelsen af samlejet, men efter plateaufasen, kan det være grundet dårlig smøring. Årsagerne er mere organiske end psykologiske.

Par i seng lider under gængse sexproblemer

Mistet eller mangel på lyst

Dette sexproblem påvirker begge køn på samme måde. Hos kvinder kommer det af hormonelle faktorer, såsom lavt østrogenniveau, der kan være resultatet af overgangsalder. Af samme grund kan sexlysten også mindskes under graviditet eller amning. I 70% af tilfældene mister mænd lysten på grund af underskud af testosteron. De sidste 30% er grundet stress eller problemer i parforholdet.

Manglende lyst kan inddeles i to grupper:

  • Primær og sekundær: Den primære variant henviser til manglende sexlyst hos mennesker, der aldrig har oplevet det før eller kun i meget lav grad. Den anden form påvirker personer, der tidligere i livet har haft normal lyst, men som har oplevet en nedgang, indtil det begyndte at påvirke sexlivet negativt.
  • Generel og enkeltvis: Et generelt tab af sexlyst henviser til, når en person har mistet sexlysten uafhængigt at situationen og partneren. På den anden side, snakker man om enkeltvis eller omstændighedsmæssig mangel på lyst, når den kun har været lav i en bestemt situation eller med en bestemt partner.

Som opsummering kan vi sige, at sex består af adfærd, der bliver påvirket af mekanismer, som er langt mere komplicerede, end folk tror. Opstemthed er påvirkelig og kan modificeres af en hel masse faktorer. Seksualitetens omstændigheder er grundlæggende. Disse inkluderer kommunikation, en følelse af tryghed og intimitet.