Coraline: At lære at elske ufuldkommenheder
Når vi tænker på animerede film, tænker vi mest på børn. I nogle tilfælde kan animerede film dog også fange det voksne publikum. Coraline (2009) er et perfekt eksempel på dette.
Måske er filmen ikke udelukkende for børn, men den er i stedet rettet mod børn, der er modne nok til at sætte pris på dens magi.
Både dens mystiske plot og dens æstetik gør denne film til en meget kompleks historie, der næsten er for skræmmende. Filmen blev lavet med stop-motion, som minder os om nogle Tim Burton-film, som The Nightmare Before Christmas og Corpse Bride.
Selvom mange tror, at denne film blev instrueret af Tim Burton, havde han faktisk ikke noget at gøre med det.
Coraline: Et stop-motion mesterværk
Filmens særegne æstetik, som er meget Burton-lignende og goth, blev ikke designet tilfældigt. Det er ikke et tilfælde, at vi tænker på andre Burton-film, når vi ser denne film. Filminstruktøren af Coraline, Henry Selick, har arbejdet sammen med Tim Burton i lang tid. Faktisk var han instruktøren af The Nightmare Before Christmas, ikke Burton.
Det er rigtigt, at ideen til The Nightmare Before Christmas kom fra et digt skrevet af Burton. Filmen blev dog instrueret af Selick og produceret af Burton. Derfor endte begge instruktører med at påvirke hinanden, hvilket resulterede i en meget speciel og ejendommelig stop-motion stil.
Coraline er en visuel gave til vores barnlige fantasier. Historien minder os om Troldmanden fra Oz eller Alice i Eventyrland, af piger, der har bizarre eventyr, hvor de står over for deres største frygt, indtil de når et højere niveau af modenhed og visdom.
Den anden verden
Coraline er en pige, hvis forældre, som er meget optaget af deres job, næsten ikke har tid til hende. Hun finder sit miljø meget kedeligt. Ligesom Alice opdager hun en ny hemmelig verden, der kun bliver mørkere og mørkere.
Hun er flyttet med sine forældre til et gammelt hus, der ligger langt væk fra byen. Hun har ingen venner. Coraline keder sig og føler sig alene i det nye hus. Hun ønsker, at hun kunne være et andet sted.
Hendes forældre har, på trods af at de arbejder på et havearbejde katalog, en meget rodet have. De har for travlt og kan næsten ikke ordne deres gamle hus, hvilket gør det alt andet end hyggeligt.
Mr. Bobinsky, en russisk akrobat, der træner mus, er en af naboerne. Coraline møder også Miss Spink og Miss Forcible, to mærkelige skuespillerinder besat af hunde. Endelig er der Wybie, husejerens barnebarn, der er på samme alder som Coraline. Han beslutter at give hende en uhyggelig dukke, der ligner hende.
Bortset fra disse excentriske figurer, som Coraline ikke kan lide, er der en sort kat, som Wybie tager sig af, der viser sig at være meget mere end blot en normal kat.
Perfektion er ikke altid, hvad det ser ud til at være
En nat leder musene Coraline til noget ekstraordinært: En lille hemmelig dør, der fører til, hvad der ligner en forbedret version af hendes liv.
I denne “Anden Verden” ser Coraline en nøjagtig kopi af hendes hus. Men dette hus er mere farverigt og har en smuk have. Hendes forældre er også mere opmærksomme.
Fra madens kvalitet til naboerne, ser alt ud til at være bedre bag den lille dør. I denne nye virkelighed har alle et alter-ego, en præcis kopi af sig selv med knapper i stedet for øjne. Alle har et alter-ego, undtagen Coraline og katten.
Coraline virker ikke til at tage sig af denne kendsgerning, da hendes liv endelig er perfekt. En af de figurer, der fanger vores opmærksomhed, er Wybie eller “Anden Wybie”. Coraline’s “Anden Mor” har gjort ham til en perfekt ven for Coraline, da han ikke kan tale. Men denne Wybie er den mest afslørende karakter, og han virker til at være bange for “Anden Moder”.
I “Den Anden Verden” er katten stadig den samme. Den har ikke knapper i stedet for øjne. Men når katten kommer ind i anden verden, er den i stand til at tale og bliver en åndelig vejleder for Coraline, en vigtig hjælp, der vil advare hende om mulig fare.
Alt ser ud til at være perfekt i “Anden Verden”, indtil Coraline finder ud af, at der bor fangede sjæle af andre børn i huset – børn der levede for længe siden. Blandt dem finder hun Wybies bedstemors søster.
Filmen bliver mørkere og mørkere for hvert øjeblik, da vi opdager den “Anden Mors” onde hensigter, og at skønheden i “Den Anden Verden” ikke er mere end en fælde for at fange børn som Coraline.
Hvad lærer Coraline os?
Coraline er en film, der er fuld af metaforer, der sigter mod at vise, at ikke alt er, som det ser ud til.
Coralines dukke er ikke andet end en marionet for “Den Anden mor”, et redskab, hun bruger til at udspionere Coraline, og lære alle hendes hemmeligheder at kende. Ved at erstatte øjnene med knapper, er “Den Anden mor” i stand til at fange alle børnenes sjæle i al evighed.
Den sorte kat hjælper hende med at se, at denne “Anden Verden” ikke er så perfekt, som den ser ud til.
Wybie’s rigtige navn er Wyborne, en henvisning til “hvorfor født” (why born på engelsk). Han bor hos sin bedstemor, og vi ved ingenting om hans forældre, så hans barndom var nok ikke let. Disse to karakterer, som Coraline foragtede i begyndelsen, bliver nøglen til at undslippe og besejre “Den Anden Mor”.
Coraline hader Wybie og katten på grund af deres udseende, såvel som hendes naboer, som hun anser som værende kedelige og mærkelige. Ingen af disse karakterer er perfekte, men perfektionen i ”Den Anden Verden” er intet andet end en farlig fristelse.
At lære at elske ufuldkommenheder
Når Coraline opdager, at hendes rigtige forældre er i fare, og at “Den Anden mor” bruger hende, lærer hun at acceptere folk, som de er, og at hun heller ikke selv er perfekt.
Hun overvinder sin frygt og redder sine venner og familie ved at vise “Den Anden mor”, at kærlighed er mere end bare skønhed.
Coraline er en lektion for alle de forældre, der ikke har tid nok til deres børn. I en verden, hvor vi næppe har tid, forsømmer vi sommetider, det, der er vigtigt, og glemmer vores grundlæggende værdier.
“De siger, at selv den stolteste ånd kan blive brudt af kærlighed.”
-Coraline-