10 fantastiske citater fra Tilværelsens Ulidelige Lethed
Milan Kundera er en af de forfattere, man aldrig glemmer, når først man har læst noget af ham. Hans bøger er både dybe og kraftfulde. Tilværelsens ulidelige lethed, en af hans mest ikoniske bøger, er et perfekt eksempel derpå.
De citater, vi har valgt fra Tilværelsens ulidelige lethed, er mindeværdige for deres klarhed. Det er en roman om kærlighed, men samtidig meget mere end bare det. I kernen handler den om det, alle store bøger handler om: Meningen med livet.
“Enhver, hvis mål er “noget højere”, må forvente en dag at lide af svimmelhed.”
-Milan Kundera-
Der findes så mange gode citater fra Tilværelsens ulidelige lethed, men vi har prøvet at samle de mest betydningsfulde og dem, der giver dig essensen af denne fantastiske roman – den slags, man ikke kan lægge fra sig. Herunder finder du 10 af dem.
Tilværelsens ulidelige lethed
Næsten alle følgende citater fra Tilværelsens ulidelige lethed handler om kærlighed og problemer med dette. Romanen fanger de mange forskellige former, et romantisk forhold kan tage. Den prøver at definere kærlighed.
“Kærlighed lader sig ikke føle i et ønske om samleje (et ønske, der strækker sig til et uendeligt antal kvinder), men i ønsket om en delt søvn (et ønske, begrænset til én kvinde).”
Milan Kundera prøver også at definere, hvad kærlighed ikke er. Han opsætter en kontrast mellem at elske og ønsket om at blive elsket.
“Grunden til, at vi er ude af stand til at elske, findes muligvis i, at vi længes efter at blive elsket. Det vil sige, vi kræver noget (kærlighed) fra vores partner, i stedet for at give os hen til dem, uden krav og uden at bede om andet end deres selskab.”
Tilværelsens ulidelige lethed taler ikke helt om dét, vi normalt opfatter som romantisk kærlighed. Kundera prøver i stedet at blande den følelse ind i meningen med livet for det moderne menneske.
“Kærligheder er som imperier: Når fundamentet, de er bygget på, smuldrer, falmer de også væk.”
Her beskriver han kærlighed, og enden derpå, på en interessant og dyb måde. Han skriver, at kærligheden faktisk holder sig i live, fordi det er muligt for den, slet ikke at eksistere.
“Tristheden betød: Vi er ved endestationen. Lykken betød: Vi er sammen. Tristheden var formen, lykken var indholdet. Lykken optog det tristes plads”.
At give afkald på styrke og logik
Kundera mente også, at kærlighed kom sammen med afkald. Men ikke præcis den form for afkald, der kommer med troskab eller et afkald på ens eget velvære til fordel for en anden.
“Kærlighed betyder at give afkald på styrke.”
Med andre ord tager kærlighed fat og overlever sin egen skrøbelighed: At være sårbar og at acceptere den anden persons sårbarhed.
Med et strejf af ironi taler Kundera om en anden form for afkald i kærlighed: Et afkald på logikken.
“Når hjertet taler, finder sindet det uanstændigt at protestere.”
Han mener her, at hvad end ens følelser fortæller en, så er det mere sandt og vigtigere, end hvad der foregår i tankerne.
Lethed og tyngde
Plottet i Tilværelsens ulidelige lethed er centreret omkring koncepterne lethed og tyngde. Om og om igen spørger han hvilken af disse, der bør kontrollere ens liv.
“Den tungeste byrde er derfor samtidig et billede på livets mest intense opfyldelse. Jo tungere en byrde, desto tættere nærmer livet sig jorden, desto mere ægte og sandfærdig bliver det.”
Det sætter spørgsmålstegn ved den nuværende idé om, at overfladiskhed er lettere at bære. At løfte en tung byrde gør altså livet mere sandt og værd at leve.
Det sidste citat betyder dog ikke, at tyngde ikke stadig kan bringe lidelse.
“For der er intet tungere end medfølelse. Selv ikke ens egen smerte vejer så tungt som smerten, man føler med nogen, for nogen, en smerte intensiveret af fantasien og forlænget af hundrede ekkoer.”
Ifølge Kundera er andre menneskers smerte større end ens egen, og det er kærlighedens skyld. Medfølelse er en tung byrde, fordi det er en uløselig smerte. Man er måske i stand til at arbejde med sin egen lidelse, men andre folks lidelser er deres egne og de rammer en lige så hårdt.
Man lever kun én gang
Det næste citat er dybere, end hvad det synes ved første øjekast.
“Vi kan aldrig vide, hvad vi vil have, for, når vi kun lever ét liv, kan vi hverken sammenligne det med vores tidligere liv eller forbedre de liv, der kommer.”
Logikken fjerner ideen om, at ethvert menneske må forstå et “hvorfor”. Han siger, at det er umuligt at vide, da man lever livet blindt og kun lærer livet ved at leve det.
“Skitsen, der udgør vores liv, er en skitse af ingenting, et omrids uden motiv.”
