Når man bruger stilhed som afstraffelse

Men mange mennesker, har intet reelt ønske om at løse konflikten gennem dialog. De vil bare have, at den anden person underlægger sig deres synspunkt. Så derfor bruger de stilhed som afstraffelse, så den anden person giver efter. Det er en barnlig attitude, og det værste er, at det intet løser. Det tilfredsstiller kun deres ego.

Årsagerne til anvendelse af stilhed som afstraffelse

Der findes mange argumenter, der forsvarer idéen om, at det er retfærdigt ikke at tale til nogen. Det, de virkelig leder efter, er en straf. At få den anden person til at forstå, at der er en beskyldning i manglen på ord. Men hvorfor så ikke sige det, istedet for at kommunikere det gennem stilhed? Dette er de mest almindelige årsager, som mennesker, der anvender denne metode, har:

• Det er bedre at holde op med at tale til nogen, end at deltage i et argument, hvor man sviner hinanden til.
• Denne person lytter ikke til mig. Uanset hvor ofte jeg beder dem forandre sig, lytter de ikke. Så derfor er det bedre ikke at sige noget, for hvad er pointen?
• De skal undskylde overfor mig, fordi de gjorde (eller sagde, eller ikke gjorde, eller ikke sagde) det her mod/til/ved mig. Indtil de undskylder, har jeg ikke tænkt mig at tale med dem.
• Hvorfor dog tale, når vi altid ender det samme sted alligevel. Det er bedre at holde op med at tale, så de forstår, at jeg ikke har tænkt mig at give op.

I alle disse scenarier mener de, at stilhed er den bedste mulighed til at komme gennem en konflikt. Af den ene eller anden årsag, betragtes ord som ineffektive. Så de træffer beslutningen om at holde op med at tale til nogen, så det kan blive deres straf. Som resultat deraf, vil den anden person genoverveje deres attitude.

Det er aggressivt at bruge stilhed som afstraffelse

Stilhed kan have mange betydninger, og nogle af dem er virkelig voldelige. Når man ikke taler med nogen, har man vedtaget en passiv-aggressiv attitude. Det betyder, at man er voldelig overfor den anden person, men på en implicit måde. Det meste af tiden, er denne attitude ligeså, eller endda mere giftig end direkte aggression. Det er, fordi stilhed bliver til et hul, hvor enhver fortolkning er mulig.

De mennesker, der holder op med at tale til andre, har tydelige motiver. De har også en klar forventning om, hvad denne situation vil resultere i. Men vi må spørge den person, der anvender denne taktik: er du sikker på, at den anden person virkelig forstår, hvad din stilhed betyder? Tror du, at den bedste måde at få dem til at ændre sig på eller gøre det, som du ønsker af dem, er ved at angribe dem med en manglende dialog?

Stilhed skaber kun mere afstand. Og afstand er som regel ikke en god allieret til at forstå eller genskabe ødelagte, beskadigede bånd. Men det, det gør, er at gøre afstanden større.

På den anden side, kan det virke i et stykke tid ikke at tale med nogen. De påbegynder straffen, og den anden person reagerer på det. De begynder at undskylde, lover at ændre sig og gør det, du vil have. Men i det lange løb ender de også med vrede, der kan vokse. Det er meget sjældent, at stilhed virkelig løser en konflikt eller hjælper en løsning på vej. Det dækker kun for tingene.

Stilhedens sundere funktioner

Det er sandt nok, at det sommetider er bedre ikke at sige noget. Når vi virkelig er arrige, for eksempel. Vrede får os til at overdrive alting, og vi får lyst til at såre den anden person ved at udtrykke, hvad vi virkelig mener eller føler. I disse situationer, er det langt bedre ikke at tale, før vi har fattet os igen. Under disse betingelser er det en klog beslutning.

Men som vi har nævnt, er det at bruge stilhed som afstraffelse af nogen eller for at få dem til at ”overgive” sig, sjældent noget, der bringer positive resultater med sig. Sommetider konfronterer vi udfordringen i at udtrykke vores vrede, men uden at såre den anden person. Løsningen er ikke at holde op med at tale, men at lede efter og finde måder at bygge broer på, så vi kan opnå forståelse. Manglen på ord kan få den anden til at give op, men det betyder ikke, at konflikten er forsvundet. Det kan også ske, at den anden person ikke giver op, hvilket skaber en farlig dominoeffekt.

Måske er det, der er nødvendigt, at lede efter bedre samtalebetingelser. Og også en anden måde, at udtrykke vores misbilligelse på. At skifte fra vores normale omgivelser til et sted, der er mere varmt eller venligt, kan sommetider hjælpe meget på kommunikationen. At tale fra hjertet og altid udtrykke, hvad du føler, samt ikke at antage den anden persons følelser, er en opskrift, der næsten aldrig slår fejl. Giv det en chance.