En kærlighed, der var for god til at være sand

16 juni, 2017
 

For få dage siden mistede jeg mit livs kærlighed; vi havde tre år sammen. Fulde af kærlighed og forståelse, og en af de mest fascinerende indsigter, jeg kan have i mit hjerte. Og jeg vil med glæde dele den med dig i dag.

Folk lever og elsker på mange forskellige måder. Vores kærlighed var en, der gik for hurtigt, hvilket førte til mangel på reflektion, omtanke og følelser. Vores kærlighed var bestemt unik – en som man kun ser i film eller læser om i bøger. Hver dag blev jeg mere bevidst om, at vores kærlighed var for god til at være sand. Og det tænkte vi begge.

“Jeg elsker at elske og ikke at være elsket, da intet fryder mig mere end at se dig lykkelig.”

George Sand

Som tiden gik, troede vi begge på en følelse fuld af skønhed og renhed. Vi var fuldstændig forblændede af spændingen over at have fundet noget så værdifuldt og unikt. Den følelse fik os til aldrig at betvivle, at vi havde vores forhold på en god måde. Vi tvivlede ikke på, om vi var “skæbnebestemte”, eller om vi overhovedet passede sammen. På denne måde kunne vi aldrig rigtig påskønne det, vi havde, så det gør kun mere ondt at gå fra hinanden.

 

Vi troede, at vi kunne flyve og være sammen for evigt. Hver gang, vi var sammen, følte vi vores knus, kys og hvert minut af vores kærlighed, som var det første gang. Vores hjerter var oversvømmede af denne følelse og fyldte os med indre tilfredsstillelse. Vi var usårlige, og intet kunne bryde fortryllelsen.

Med bare et blik var jeg fyldt med følelsen af, at vi ville være sammen hele vores liv. Vi begyndte på en uadskillelig rejse bare få timer efter, vi mødtes. Nogle gange tænker jeg, at det var der, vi tog fejl: vi stoppede ikke op og lærte hinanden dybere at kende.

“Vi finder ikke kærligheden ved at møde en perfekt person, men ved at lære at se en uperfekt person som perfekt. “

Sam Keen 

Det er klart, at når du befinder dig i et så perfekt øjeblik, så betyder det alt. Jeg var sikker på, at det var et unikt og magisk bånd, som bandt os sammen. Det var et bånd så fantastisk, at jeg var villig til at følge dig overalt. Og du følte det samme. Med denne følelse byggede vi vores liv sammen uden at tænke over noget som helst andet. Og sådan begyndte vores historie – med fuld hastighed.

Vores historie begyndte så hurtigt, at vi kørte galt og kolliderede med vores egne realiteter. Vi kendte ikke hinanden godt nok endnu, og dette sårede os med tiden. Vi forstod ikke hinandens følelser eller lærte dem at kende hen ad vejen. Vores alvorlige fejl hæmmede væksten af vores forhold, og vi vidste ikke, hvordan vi kunne ændre det.

Og så skete det. Så gik det op for os, at det ikke var meningen, vi skulle være sammen. Det gik op for mig, at det ikke var mig, som skulle følge dig til enden af dit liv, og ej heller var det dig, som skulle følge mig til min.

 

Smerten ved at føle, at jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne gøre dig glad, at vi ikke passede sammen og var forskellige fra hinanden, skubbede os længere ind i misforståelsen. Vi druknede i negative følelser, der ikke længere havde en positiv side. Alt dette førte til, at vi ikke længere ville være sammen, fysisk eller på andre måder. Vi troede, at vores kroppe var den eneste ting, som vedligeholdte et bånd imellem os. Vores hjerte følte ikke længere behovet, som i starten karakteriserede vores forhold. Vi følte ikke længere behovet for at være sammen. Vi var ikke længere fyldt med ro i vores forhold.

Afskeden…

Tristheden, vi følte, gjorde dagene lange og skabte en utrolig solid barriere imellem os. Vi gik hver vores vej, ikke længere uadskillelige. Vi stoppede med at drømme om et liv sammen. Vores længsler tog os ad forskellige veje. Jeg følte mig så tom. Den fart, vores forhold havde haft i starten, var nu blevet vores bøddel. Vores forhold gik over udløbsdatoen, og fik mig til at give op, at holde op med at prøve. Det tog mig noget tid virkelig at tro på, at du var borte, og at vores eventyrlige kærlighed var ovre.

 

De siger, at det at dyrke kærligheden er det nemmeste i livet. Men jeg kunne ikke gøre det. Jeg gav op, og jeg var en kujon. Jeg lod dig gå. Og du lod mig gå. Men vi blev ved med at kigge fremad. For jeg lærte at forstå, at vores kærlighed ikke var den endegyldige slags.

Jeg er sikker på, at et andet sted, i et andet liv, eller måske i en anden krop, vil vi mødes igen. Og vi vil elske hinanden fuldt ud. Vi vil lære sammen, forstå hinanden, have empati for hinanden. Nyde hinandens selskab og dele et vidunderligt venskab. Og én ting mere: jeg ønsker det bedste for dig, og at du altid må flyve. Du vil altid være i mit hjerte, hvor du aldrig vil stoppe med at baske med dine vinger.

“Ægte kærlighed er intet mere end det uundgåelige ønske om at hjælpe andre med at være den, de virkelig er.”

Jorge Bucay