Den biologiske oprindelse af hikikomori-syndromet

Hikikikomori-syndromet består i, at den ramte lukker sig inde i mere end seks måneder og undgår al social kontakt. Det ser ud til, at der er en virkelig interessant biologisk årsag.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

De kaldes Japans eremitter. I 80 procent af tilfældene er de mænd, og de undgår alle former for social kontakt, fritid, venskab og endda arbejde eller studier. De lever lukket inde på deres værelser, isoleret, spiller videospil eller bruger tid på internettet. Nu ser videnskaben ud til at have fundet den biologiske oprindelse til hikikomori-syndromet.

Fænomenet blev først opdaget i slutningen af sidste århundrede, omkring 1998. Som det blev udtrykt i nogle af medierne, symboliserede hikikomori modstand mod verdens pres. Det er en protest mod arbejds- og akademisk stress og den form for strenghed i familien, som betyder, at disse unge mennesker forventes at være de bedste, opnå succes og være gode arbejdere.

Da de ikke kunne tilpasse sig denne målestok, valgte mange unge mennesker (og nogle ikke så unge), der var trætte af at føle sig skamfulde eller som om de havde fejlet, en flugtvej. De søgte fysisk og også psykisk ly. At låse sig selv inde på værelset var – og er stadig – en forsvarsmekanisme mod et alt for strengt samfund, som de ikke kan lide, og som de ikke kan eller ikke ved, hvordan de skal overleve i.

Det er en realitet, som ikke kun rammer Japan. Selv om de udløsende faktorer indtil for ikke så længe siden var ukendte, kommer der nu flere oplysninger frem i lyset. Lad os tage et kig på det.

Hikikikomori-syndromet har flere udløsende faktorer – personlighedsmæssige, sociale og biologiske.

Den biologiske oprindelse af hikikomori-syndromet

Det anslås, at omkring 1,57 procent af den japanske befolkning lider af hikikomori-syndromet, selv om der kan være flere. Sydkorea og Hong Kong har lignende tal. Vi har i øjeblikket ikke tal for Vesten, men man mener, at det i stigende grad breder sig blandt den yngre befolkning.

Det var først i 2020, at Dr. Takahiro A. Kato i en undersøgelse foreslog klarere internationale diagnosekriterier for denne lidelse. Han hævdede, at social isolation i mere end seks måneder skulle optræde som en faktor, ledsaget af følelsesmæssigt ubehag og en klar funktionel forringelse af individets ansvarsområder (ikke at deltage i undervisning, arbejde osv.).

Mens selve diagnosen nu har et mere stringent grundlag, er lidelsens oprindelse endnu ikke blevet fuldt ud afklaret. Nogle teorier insisterer på tilstedeværelsen af psykiatriske lidelser. En konklusion, som man for nylig er nået frem til, og som synes at give stærke beviser, er imidlertid, at der er tale om “metaboliske signaturer”.

Nøglen kunne ligge i to typer aminosyrer

I 2013 oprettede Kyushu University Hospital i Japan verdens første ambulatorium for hikikomoriforskning. Formålet var at forstå lidt mere om denne chokerende virkelighed. Takket være deres initiativ blev en undersøgelse endelig offentliggjort i Dialogues in Clinical Neuroscience. Resultaterne var som følger:

• Man har opdaget biomarkører, der er forbundet med hikikomori-syndromet, i blodet. Faktisk er niveauerne af ornithin og serum arginaseaktivitet meget højere end i befolkningen uden social isolation.
• Det er typer af molekyler, der er forbundet med forskellige kropsfunktioner. F.eks. regulering af blodtrykket og urinstofcyklus. De er også ofte til stede hos personer, der har med større depression eller sæsonbestemt affektiv lidelse at gøre.
• Der er også set en lille ændring i acylcarnitiner, forbindelser, der er centrale for energiforsyningen til hjernen.

Dr. Takahiro A. Kato fra det medicinske fakultet ved Kyushu-universitetet, som er initiativtager til undersøgelsen, insisterer på, at disse undersøgelser kun er begyndelsen på en søgen efter at forstå, hvad der er årsag til hikikomori-syndromet. Der er imidlertid behov for data fra flere patienter globalt og ikke kun fra Japan.

Der er mænd, som ikke har forladt deres værelse i årevis og kun har begrænset sig til at spille videospil eller interagere virtuelt med andre.

Andre oprindelser og udløsende faktorer for hikikomori

Det ser ud til, at den biologiske oprindelse af hikikomori-syndromet er mere klar end den psykologiske udløsende faktor. Selv om nogle af de ramte personer udviser depression, skizofreni og social angstlidelse, er det nemlig sjældent og ikke signifikant nok til at etablere en årsagssammenhæng.

Det er helt klart en patologisk form for social isolation. Den lidende vælger at lukke sig inde, fordi han/hun ikke opfatter sig selv som egnet i en konkurrencepræget og krævende sammenhæng. Denne flugtmekanisme giver dem beskyttelse, men ikke reel velvære. Faktisk føler disse personer sig (for det meste) ikke tilfredse.

På grund af deres isolation flygter de gennem videospil eller gennem brug af internettet, sociale medier osv. Dette fører i mange tilfælde til internetafhængighed og udvikling af flere fobier, f.eks. frygt for åbne rum (agorafobi). I dag findes der faktisk “hikikomorier”, som har været lukket inde i et rum i familiens hjem i årevis.

Det er opmuntrende, at de terapeutiske mekanismer, der udvikles for at hjælpe de ramte, bliver mere sofistikerede. Et japansk firma har f.eks. designet en robot, der skal fremme social kontakt mellem dem. Nogle universiteter har også oprettet onlineprogrammer for at tilskynde til udvikling af styrker for at forbedre deres selvværd.

Heldigvis ser det ud til, at der gøres stadig større fremskridt med hensyn til at forstå et syndrom, der ikke længere kun findes i Japan.