Biofotoner: Indflydelsen af tanker
Emnet biofotoner er både fascinerende og kontroversielt. Den første person, der identificerede dem, var en sovjetisk videnskabsmand ved navn Alexander Gurwitsch i 1923. Han hævdede, at de var en type stråling, hvormed celler kommunikerer med hinanden.
For at nå frem til denne konklusion plantede Gurwitsch nogle løg og ledte disse stråler ned i et rør. Det fremskyndede celledannelsen. Herfra begyndte han at foreslå eksistensen af biofotonerne. Han var dog ikke i stand til at bevise det på pålidelig vis.
Flere år senere brugte en anden forsker, Bernd Ruth fra universitetet i Marburg, et kraftigt apparat og bekræftede, hvad Gurwitsch hævdede: Cellerne syntes faktisk at opføre sig som små glødepærer. Bærerne af denne stråling var unikke partikler: Biofotonerne.
“Van Wijk og Van Wijk viste, at ved at placere en prøve af acetabularia i nærheden af en healer og hans patient og måle fotonudstrålingen fra algerne under helbredelsen og i hvileperioder, fremkom der markant ændrede tællinger af de fotoner, som algerne udsendte, samt ændringer i rytmen af udstrålingen, som om algerne var i harmoni med en kraftigere lyskilde.”
-Ernesto Bonilla-
Fremskridt omkring biofotoner
Cellerne selv producerer biofotonerne.
Ruth fandt ud af, at sunde celler havde en stor evne til at detektere, akkumulere og udsende biofotonerne. I første omgang troede alle, at disse partikler havde en termisk oprindelse, da alle levende væsener har en temperatur, og at det derfor ville have været det mystiske lys, som cellerne udsendte.
Men flere år senere, i 1982, tilbageviste den tyske forsker Fritz Albert Popp, professor i fysik ved universitetet i Marburg (Tyskland), den tidligere teori. Hans forskning fik ham til at konkludere, at biofotonerne faktisk havde den funktion at kommunikere med cellerne. Han påpegede, at sunde celler udsender en harmonisk lysstyrke, mens den i syge celler er kaotisk.
Tilsyneladende øger cellerne i dødsøjeblikket deres lysudstråling op til det hundredefoldige. Efter et par timer forsvinder en sådan luminositet helt. I sidste ende hævdede Popp, at vi er lavet af lys, og at dette lys er en informationsbærer. Ikke desto mindre var der flere spørgsmål end svar om denne proklamation.
Biofotoner, et lys i mørket
Ifølge Popps teori gør biofotoner, eller lys fra cellerne, det muligt for disse enheder at kommunikere med hinanden. De udsender elektromagnetiske felter. DNA fungerer som en slags modtagerantenne, som derefter sender denne information videre til DNA’et i en anden celle. Når kommunikationen er flydende, er der sundhed. Hvis den er afbrudt eller kaotisk, er der sygdom.
Siden da har biologer og fysikere fortsat med at undersøge emnet. Mange accepterer ikke, at der er noget mysterium, og at det berømte lys blot er en effekt af biokemiske processer.
Andre påpeger imidlertid, at spørgsmålet går meget længere og er har foreslået, at dette fænomen er en grundlæggende komponent i sundheds- og sygdomsprocesser, ligesom Popp foreslog.
Det er endda blevet postuleret, at denne energi stadig er til stede i vores tanker. Det skyldes, at den kommer fra hjernen, som består af celler og har evnen til at ændre omgivelserne. Dette ville forklare ting som spontan helbredelse, placeboeffekten, helbredelse ved håndspålæggelse osv.
Tanker kan have magt over materien, mener nogle biologer og fysikere.
Er der magt i intentioner?
Emnet biofotonerne har også ført til et perspektiv, hvorefter en intention omsættes til en form for energi, der skaber ændringer i omgivelserne. Med andre ord kommer tanken til at have magt over materien. Der er blevet gennemført adskillige eksperimenter i et forsøg på at understøtte dette udsagn.
Et af de mest slående eksperimenter blev gennemført af William Tiller, professor i materialevidenskab og ingeniørvidenskab ved Stanford University (USA). Han rekrutterede en gruppe frivillige, som alle placerede deres hænder ca. 15 centimeter fra et apparat, der målte den energi, som kroppen producerer.
De frivillige havde mentalt til hensigt at øge deres energi. Tilsyneladende fik deres intention tællingen til at stige.
Faktisk er der et nemmere eksperiment, som du selv kan udføre derhjemme. Det består i at hælde et par spiseskefulde ris i et halvt glas vand. Derefter gør du det samme med to andre glas. Med det første skal du hver dag tale til det med hengivenhed og ros. Med det andet skal du ikke engang se på det. Mens du med det tredje skal fornærme det dagligt. Efter ti dage skal du se på resultatet.
Du vil måske føle dig latterlig, når du taler til et glas vand med ris i. Men du vil blive overrasket over resultatet. Det er sådan et simpelt eksperiment. Giv det et forsøg.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bonilla, Ernesto (2008). Evidencias sobre el poder de la intención.. Investigación Clínica, 49 (4),595-615.[fecha de Consulta 14 de Marzo de 2022]. ISSN: 0535-5133. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=372940297012
- Dalmau-Santamaria, I. (2013). Biofotones: una interpretación moderna del concepto tradicional “Qi”. Revista Internacional de Acupuntura, 7(2), 56-64.
- Sopeña, E. P. (2007). Biofotonterapia: filtros bioluminis. RCF, 34.
