Bevidst spisning - bliv ven med din mad

Det er på dét tidspunkt, vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om vi burde stoppe med at spise visse ting og gå på kur for at tabe de ekstra kilo. Her kommer følelsen af skyld og indre misbilligelse omkring den mad, vi spiser… og endda omkring det, vi ikke tillader os selv at røre.

Bevidst spisning handler ikke kun om det, vi spiser, men også om, hvad vi ikke putter i munden. Det nytter ikke meget at ændre sin kost, hvis man ikke smager på maden, tygger den ordentligt og heller ikke nyder oplevelsen af at spise.

Når vi spiser mere, end vi behøver

Hjernen har brug for ca. 20 minutter til at modtage og analysere den mæthedsfornemmelse, som kommer fra maven. Når vi spiser for hurtigt, vil vi højst sandsynligt komme til at spise mere, end vi har brug for.

Men blot at tygge og synke er ikke at bevidst spisning. Det at spise er altid forbundet med vores følelser. Det er tilfredsstillende at spise bevidst. Når vi ikke gør det, vil vi ofte stå tilbage med en ubehagelig følelse. Vi bliver overmætte og endda sløve.

En undersøgelse foretaget af Langer, Warheit og Zimmermann indikerede, at 44% af de personer, som deltog i forsøget, troede, at de havde taget på efter at have indtaget et måltid. På samme måde havde 45% skyldfølelse efter at have spist.

Bevidst spisning: Fire spørgsmål

For at blive bevidst om sin spisning, er det nødvendigt at være opmærksom. Du bliver nødt til at stræbe efter at skabe et kontinuum af bevidsthed. Jo mere klar du er over dit forhold til mad, jo bedre muligheder har du dermed for at skabe forandring. 

Bliv klar over, hvad du vil og bør spise, inden du går i gang, mens og efter, du har spist. For at gøre dette, kan du begynde at stille dig selv disse fire enkle spørgsmål:

• Er min tilfredshed med den måde, jeg forholder mig til mad høj eller lav?
• Hvilken form for nydelse giver maden mig, mens jeg spiser. Meget eller lidt?
• Spiser jeg normale portioner mad, eller tager jeg ofte mere, end normalt?
• Hvordan har jeg det, efter jeg har spist? Har jeg det godt eller ubehageligt?

Når du fokuserer på at besvare disse spørgsmål, begynder du på bevidst spisning. Når du forpligter dig til at rette din opmærksomhed derhen, er du på vej til en sundere diæt.

Modsat vil du miste kontrollen over, hvad du spiser, hvis du retter din opmærksomhed og bevidsthed væk fra det. Undtagelsen er dog, hvis du i forvejen har planlagt og gennemtænkt, hvad og hvor meget, du skal spise.

At spise med følelserne

Du spiser med følelserne, når du ikke er i stand til skelne følelserne, både gode og dårlige, fra den ægte sultfølelse. Ligeledes gør vores lave tolerance overfor ubehagelige følelser os mere tilbøjelige til at spise ubevidst og forkert. Dette betegnes som overspisning.

Det er helt forkert at bruge mad som coping-strategi for sine følelser, og det er samtidig det modsatte af bevidst spisning. Mad er ikke lindring, underholdning, angstdæmpende eller et antidepressiv.

Denne måde at forholde sig til mad på er intet andet end et hurtigt fix for vores hjerne til at opnå et øjebliks fred. Problemet er, at denne type adfærd ender med at blive til en vane.

Bliv opmærksom og opnå bevidst spisning

Når du øver dig i selvobservation, vil du blive bedre til at kunne spise bevidst. Det er samtidigt en måde til at undgå selvsabotage. Løsninger er at skabe nye vaner baseret på bevidsthed. Begynd med at tænke over, om din sultfølelse er fysisk eller psykisk. Start med at identificere dine følelser, så du ved, hvad du skal gøre.

Begynd at udsætte mad indtil spisetid og glem undskyldningerne til chefen. Vær bevidst om at gøre andre ting, som gør dig glad, som ikke har noget med mad at gøre.

Bevidst spisning er en evne, som du kan opnå, hvis du øver dig nok. Når du går fra følelsesmæssig til bevidst spisning, vil du få det meget bedre, fordi du tager dig af dig selv. Du vil vide, at du er i kontrol, og derfor vil du være i stand til at fortsætte det gode arbejde.