Betydningen af katarsis i psykologi
Katarsis i psykologi er en terapeutisk måde at udlede frustrationer, negative følelser, der påvirker vores velvære, og konflikter, der forhindrer os i at komme videre med livet.
Katarsis i psykologi refererer til den proces, vi gennemgår, når vi udrenser negative følelser. Det er som at åbne et vindue for at udlufte de rum, der længe har været fyldte med problemer. Det hjælper med at give slip på den vrede og tristhed, der har levet inden i dig, for at gøre plads til sundere, lysere og mere fredsommelige tanker.
Betegnelsen kommer fra Sigmund Freuds psykoanalytiske tilgang. Det er dog værd at bemærke, at ordet i sig selv allerede havde sin “storhedstid” med Aristoteles.
Den græske filosof brugte ordet til at definere tragediens primære mål i scenekunst. Med andre ord, definerede han det som mekanismen, hvorved vi kan rense os selv følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.
Han mente, at mennesker også kunne slippe sig selv fri af deres egne problemer, blot ved at engagere sig i disse skuespils handling. De skulle bare relatere til hovedpersonerne i sørgelige historier for at reflektere, føle og til sidst bryde fri af egne problemer.
Flere hundrede år senere brugte Sigmund Freud og Joseph Breuer ordet til at definere det, de kalder, den “katarsiske metode”. Det er en terapeutisk strategi med målet om at frigive undertrykte følelser gennem hypnose eller endda terapi.
For at gøre det var det nødvendigt at “åbne” minder og de små psykologiske lemmer, vi ofte gemmer vores problemer fra verden under.
I dag bliver ordet stadig ofte brugt i mange psykologiske sammenhænge. Lad os se nærmere på det.
Katarsis i psykologi: Nøglen til en terapeutisk proces
Hver dag anstrenger vi os alle for at virke stærke og uden sårbarhed. Samfundet og vores miljøs pres tvinger os til det. Faktisk tillader samfundet os nogle gange ikke at tage os tid til at bearbejde visse ting, forstå oplevelser, håndtere tab, løse problemer og komme os over frustrationer og skuffelser.
Dag efter dag gennemlever vi hver eneste begivenhed uden at stoppe op og måle den mulige skade, det har bragt. Og det sker ikke kun, fordi vi ikke har nok tid til os selv. I virkeligheden ved vi ikke rigtig, hvad vi skal gøre med alle de ting, der sker for os. Ingen har lært os at håndtere de situationer, og samtidig er vi på en måde emotionelt inkompetente.
Katarsis i psykologi er nøglen til enhver terapeutisk proces. Det hjælper os med at frigive vores ophobende tryk. Følelser kommer nogle gange kaotisk til udtryk, måske gennem tårer, vrede eller tristhed.
Når vi tager trykket af, og lader alle vores indre konflikter løbe ud, kan vi begynde at analysere. Følelsesmæssig renselse handler om at finde en forklaring på problemet. Når du virkeligt forstår, hvad der sker, skal du ændre på mekanismerne.
Kunsten at rense dine følelser
En undersøgelse af Brad Bushman, Roy Baumeister og Angela Stack, udgivet i Journal of Personality and Social Psychology, har vist noget, der er værd at reflektere over. Katarsis i psykologi er en kunst, du skal lære for at kontrollere og udlede.
Undersøgelsen viste, at når vi tillader en person at udlede al undertrykt vrede, kan det føre til en intensivering af den frustrerende tilstand i stedet for lettelse og renselse. Alt dette får os til at forstå et meget vigtigt aspekt: At det kan være meget smertefuldt at få vores problemer sluppet fri.
Terapeuten eller psykologen har et kæmpe, betydningsfuldt og essentielt ansvar i dette stadie af den terapeutiske proces. De skal kunne håndtere al den emotionelle energi, deres klienter udgiver. De skal kunne modtage følelserne, nedbryde dem og omdirigere dem. Renselse er ikke nødvendigvis at slippe af med det dårlige, men i stedet at transformere og hele.
Film og TV som katarsiske kanaler
Katarsis var et vigtigt redskab for Freud og andre eksperter på området, såsom Jacob Levy Moreno. Sidstnævnte havde en psykodramateknik, hvor frigivelsen af følelser sker individuelt eller i grupper gennem dramaøvelser.
I dag siger folk, at mange serier og film er katarsiske kanaler, hvorigennem en person kan udlede en del af sine problematiske følelser. I følge den moderne teori om katarsis, kan action- og gyserfilm hjælpe os med at komme i kontakt med vores frygt eller aggressive impulser.
Ikke alle er enige i denne idé. Men om vi vil det eller ej, er det altid godt at åbne vores indre vinduer og lade ugunstige følelser slippe ud. Psykologisk katarsis og dets eksperter kan trods alt være til stor hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- APA Dictionary of Psychology. (s. f.). Catharsis. Consultado el 29 de agosto de 2023. https://dictionary.apa.org/catharsis
- Childs, E., & De Wit, H. (2014). Regular exercise is associated with emotional resilience to acute stress in healthy adults. Frontiers in Physiology, 161. https://www.frontiersin.org/journals/physiology/articles/10.3389/fphys.2014.00161/full
- Figueroa, G. (2014). Freud, Breuer y Aristóteles: catarsis y el descubrimiento del Edipo. Revista chilena de neuropsiquiatría, 52 (4), 264-273. https://www.scielo.cl/scielo.php?pid=S0717-92272014000400004&script=sci_arttext
- Freud, S. (2021). Introducción al psicoanálisis. Alianza Editorial.
- Giacomucci, S., & Marquit, J. (2020). The effectiveness of trauma-focused psychodrama in the treatment of PTSD in inpatient substance abuse treatment. Frontiers in Psychology, 896, 1-12. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7252437/
- Hemingway, E. (2020). Catarsis: una estrategia para el desarrollo de la inteligencia emocional y las competencias cognitivas a través de la cultura escrita. Premio a la Investigación e Innovación Educativa. https://repositoriosed.educacionbogota.edu.co/bitstream/handle/001/3296/Libro_Premio_Innovacion_2020_V5_26Julio%20(1).pdf?sequence=1#page=146
- Jackson, S. W. (1994). Catharsis and abreaction in the history of psychological healing. Psychiatric Clinics of North America, 17(3), 471-491. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0193953X18300947
- Prieto, C. B., Gómez, S. J., Alvarado, G. F., Dias, A., García, J. J, & Ruiz, F. C. (2020). Revisión sistemática sobre la reducción de efectos emocionales negativos en trabajadores del área de emergencias y catástrofes mediante técnicas de catarsis. Archivos de Prevención de Riesgos Laborales, 23 (1), 52-67. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7279676
- Población, P. (2019). Tratado de psicoterapia activa: un psicodrama actual. Ediciones Morata.
- Scheff, T. J. (2012). A theory of catharsis. In N. Seel (ed.). Encyclopedia of the Sciences of Learning (p. 518-520). Springer. https://link.springer.com/referenceworkentry/10.1007/978-1-4419-1428-6_573