At besejre en fjende ifølge zenbuddhisme

Hos zen og hos mange kampsportsarter er det den, som undgår en kamp, der vinder. Hvis begge parter vil tage ved lære og vokse som et resultat af konfrontationen, så er det i sandhed en sejr.

Østlig filosofi ser kamp som noget helt andet end i Vesten. For mange af disse åndelige skoler handler det at besejre en fjende ikke om at nedlægge, ødelægge eller destruere dem. For dem betyder det at vinde, at du neutraliserer dem, der gerne vil skade dig og om muligt blive venner med dem.

Dette perspektiv kan synes meget underligt. Desværre anser folk det normalt for en triumf, der skal gøre dem glade, at kunne besejre deres modstander. Det kommer fra en ide om, at resultatet er mere vigtigt end processen. Personlig ophøjelse bliver mere vigtigt end vækst.

Problemet er, at en sejr over en fjende gennem smertefulde og ødelæggende måder normalt giver plads til en meget kortvarig og relativ triumf. Dybest nede giver vi næring til vores fjender lige så meget som til vores egen negative side. Vi får en tilfredsstillelse her og nu, men samtidig vil vi have styrket enhver destruktiv følelse, vi har inden i os selv.

Bekæmper vi en ydre eller en indre fjende?

Fjender kan findes både udvendigt og indvendigt. Zen fortæller os, at indre fjender er langt farligere og mere destruktive end de ydre fjender. Nogle af de indre fjender er anger, stolthed, had osv. Alle disse følelser er i stand til at blænde os og få os til at gøre ting, som kan gå ud over os selv.

Ydre fjender har på den anden side begrænset magt over os, medmindre vi tillægger dem en overdreven stor vigtighed. Faktisk vil de begynde at tage over, hvis det lykkes dem at aktivere vores indre fjender. Når vi lader os styre af anger og had, mister vi det vigtigste redskab, vi har: Intelligensen.

Derfor lærer østens filosofier os, at vi ikke kan besejre en ydre fjende, medmindre vi besejrer vores indre fjender først. Hvis vi ikke gør det inden, gør vi os fuldstændig sårbare overfor indflydelse og beslutninger fra vores ydre fjender. Vi lader dem i bund og grund vinde.

Den virkelige fjende

Zen filosofien inviterer os også til at analysere, hvem den virkelige fjende er. De foreslår, at det ikke er en misundelig, selvisk eller ambitiøs person, som vil skade os. I virkeligheden står vi overfor følelser som misundelse, selviskhed og ambition. Alle disse er negative aspekter, som vi har dybt nede i os selv.

At besejre en fjende betyder at overvinde disse følelser og stemninger, uanset hvem der bærer det, og hvad intentionerne er. For zen buddhister bidrager vi alle med mere orden og mere kaos afhængig af, hvordan vi handler.

Konflikter fører til kaos, som ender med at påvirke os før eller senere. Hver handling skaber en reaktion, hvilket betyder, at hadefulde aktioner øger hadet. Zenbuddhismen fortæller os at vi skal forlige os med vores fjender i stedet for at besejre dem. Konflikter er altid unødvendige og gør os udmattede. Det bringer også mere dekadence i verden.

At besejre en fjende

Ifølge zen skal alle handlinger mod at besejre en fjende udføres med tanke for at neutralisere ham/hende. Det betyder, at man skal blokere mulighederne for handling.

Hvis en person for eksempel kommer med en stødende kommentar, og du ikke lader dig påvirke af det, så har du neutraliseret fjenden. Hvis de vil skade dig, og du beslutter dig for at forsøge at forstå dem i stedet for at afvise dem, så har du også vundet.

Det er faktisk meget svært at udføre i praksis, hvis vi ikke har arbejdet nok med os selv. Vi skal arbejde på at distancere os selv fra alle disse passioner og negative følelser. Ydermere er det vigtigt for os, at vi begynder at have mere medlidenhed og forstå de begrænsninger hos dem, der går gennem livet, mens de skader andre.

Hos zen og hos mange kampsportsarter er det den, som undgår en kamp, der vinder. Hvis begge parter vil tage ved lære og vokse som et resultat af konfrontationen, så er det i sandhed en sejr.

Denne strategi er baseret på at få fjenden til at indse, at de spilder deres styrke og indsats, som alt sammen er nyttesløst, fordi deres had ikke rammer nogen og kun får dem til at spilde deres energi.