Hvad er benzodiazepiner? Anvendelser og konsekvenser

Sovepiller udskrives af læger, som en hurtig, let og billig måde at lindre de eksistentielle lidelser, som deres patienter har.

Der er meget mørke, der omgiver beroligende midler og deres formål med at gøre vores liv lettere at håndtere, når alt er svært. Uanset om de er ægte eller noget, vi forestiller os.

Der er ingen, der betvivler deres effektivitet på kort sigt. For de fungerer faktisk. Men som vi allerede ved, kan angst og depression vare ekstremt længe. Det er deri, risikoen ligger. Det er her, vi får afhængigheden og bivirkningerne, som vi virkelig ikke kan ignorere længere.

Hvad er benzodiazepiner?

Mange mennesker vil ikke genkende ordet ”benzodiazepiner” overhovedet. Men hvis vi siger Orfidal, Tranxilium, Lorazepam, Lexatin, Valium eller Trankimazin, ændrer tingene sig. For en stor del af befolkningen har taget dem af en eller anden årsag. Eller også har man et familiemedlem, en ven eller en kollega, der har brug for dem til dagligt.

Nå, hvad er benzodiazepiner egentlig?

• Benzodiazepiner fungerer som bedøvelsesmidler (de sænker kroppens funktioner).

• De er også psykotrope lægemidler, der har indvirkning på centralnervesystemet. Det vil sige, deres virkninger er ikke kun begrænset til at berolige os. De er antikonvulsive midler og myorelaxanter.

• De fungerer ved at øge effekten af et hjernekemikaliet kaldet GABA (gamma-syre).

• GABA er en hjernehæmmer, der produceres i lillehjernen, de basale ganglier og mange dele af rygmarven. Dens funktion er at berolige os og reducere aktiviteten af vores neuroner.

Som en sidebemærkning er det værd at notere, at benzodiazepiner kom på markedet i 60’erne, som en erstatning af barbiturater. Siden da, og med lanceringen af det farmaceutiske firma ROCHE i 1963, skaberen af det velkendte stof Valium (diazepam), er benzodiapiner blevet det mest indtagede receptpligtige ”stof” nogensinde.

Anvendelse og typer af benzodiazepiner

Vi bruger benzodiazepiner til at behandle paniske og generaliserede angstlidelser. Vi bruger dem til søvnløshed, alkoholafvænning, epilepsi, affektive lidelser, efter operationer og endog til at lindre abstinenssymptomer fra andre stoffer.

Og som bevist i flere undersøgelser, som den udført i Department of Health Sciences på University of San Jorge, Zaragoza (Spanien), udskrives benzodiazepiner mere og mere til pensionister.

Det er et vigtigt faktum, der får specialister til at spørge dem selv, om de kliniske fordele ved denne type medicin, retfærdiggør dets negative bivirkninger.

På den anden side, er det værd at gentage, at det er medicin, som du kun kan få med en recept fra lægen. Og uanset om de kan tages sammen med antidepressiv eller antipsykotisk medicin, vil det altid være en specialist, der udskriver dem og kontrollerer din dosis.

Typer af benzodiazepiner

Benzodiazepiner klassificeres baseret på deres halveringstid i vores kroppe. Lad os nu se nærmere på dem.

Forlænget varighed, mellem 40 og 200 timer.

• Clobazam.
• Clorazepat.
• Chlordiazepoxid.
• Diazepam.
• Flurazepam.
• Medazepam.
• Phenazepam.
• Clotiazepam.
• Prazepam.

Mellemlang varighed, mellem 20 og 40 timer.

• Clonazepam
• Bromazepam.
• Flunitrazepam.
• Nitrazepam.

Kort varighed, mellem 5 og 20 timer.

• Alprazolam.
• Lormetazepam.
• Lorazepam.
• Oxazepam.

Reduceret varighed, mellem 1 og 5 timer.

• Brotizolam.
• Midazolam

Virkninger forbundet med benzodiazepiner

Benzodiazepiner er effektive. De svigter aldrig. De giver os uafbrudt hvile og lindrer den desperate lidelse efter et brud fra vores partner. De hjælper endda med at gøre vores arbejdsdage lettere at håndtere.

Men alt i livet har sin pris. Med dette stof, er det sommetider som at lave en pagt med djævelen. Vi bør ikke bruge dem i mere end 4 eller 6 uger. Ellers er der en god chance for, at vi kan blive afhængige.

Men livet fortsætter med at gøre ondt. Problemer tynger os stadig ned. Søvnløsheden besøger os stadig, og angsten æder os fortsat op. Vi beder vores læge om hjælp. Eftersom han ikke har andet at tilbyde, giver han efter. Så begynder den langsomme og ødelæggende afhængighed.

Almindelige fysiske bivirkninger af benzodiazepinafhængighed

• Døsighed.
• Svimmelhed.
• Forvirring.
• Tab af balanceevne (især hos ældre).
• Problemer med at tale.
• Muskelsvaghed.
• Forstoppelse.
• Kvalme.
• Tør mund.
• Sløret syn. 

Progressive effekter på hukommelse i forbindelse med benzodiazepinforbrug

Benzodiazepiner reducerer vores evne til at indtage ny information. Og forlænget anvendelse fører til synlige problemer med kognitive processer. Det er svært for os at koncentrere os, løse problemer, udlede oplysninger, sammensætte idéer…

Paradoksale virkninger

En “paradoksal reaktion på medicin” er et resultat, der er det modsatte af, hvad der er hensigten. Der er mange patienter, der efter at have tilbragt måneder eller endda år med at indtage en form for benzodiazepin, begynder at føle nogle eller mange af disse symptomer:

• Forøgelse af angst.
• Følelser af vrede eller arrighed.
• Agitation.
• Melankoli.
• Depersonalisering (følelse af ligegyldighed overfor deres omgivelser).
• Depression. 
• Derealisering (følelse af, at deres omgivelser ikke er virkelige).
• Hallucinationer.
• Mareridt.
• Ændringer i personlighed.
• Psykose.
• Rastløshed.
• Selvmordsadfærd eller tanker.

Benzodiazepiner til mennesker over 60 år

Læger har tendens til at ordinere kortvarige benzodiazepiner til behandling af søvnløshed hos personer over 60 år. Det er meget almindeligt og har til formål at forbedre deres søvnkvalitet, med det endelige mål at opnå en bedre livskvalitet. Men der er mange undersøgelser, der advarer om de forskellige risici forbundet med langvarigt indtag af denne type medicin for ældre patienter:

• Ændringer i kognition og hukommelse.
• Øget risiko for at falde og dets konsekvenser (som hoftebrud).
• Større sandsynlighed for bilulykker.
• Brug af benzodiazepiner kan også være en tidlig indikator, når det kommer til udvikling af demens.

Alt dette giver os en meget klar konklusion at reflektere over. Den uberettigede, langsigtede anvendelse af disse lægemidler bør betragtes som et folkesundhedsproblem.

Laura og historien om læge-ordineret afhængighed

Laura er 39 år gammel, har en 3-årig og en 8-årig, og arbejder for et PR-firma. Det er et godt job, med masser af pres, mål at nå, og forretninger at få på markedet. Der er dage, hvor det er uendeligt vanskeligt at gøre det hele: at være mor, en succesfuld kreativ person, alt imens man håndterer sin angst.

For et par uger siden, måtte hun blive indlagt på grund af intense afvænningssymptomer. Det hele begyndte med en ringen for ørene. Hun kunne ikke fokusere på noget andet, kun den vedvarende tinnitus. Bagefter begyndte en kilden i hendes arme og fødder, en følelse af, at hendes mund brændte, og en frygtelig overfølsomhed overfor lys.

Det ændrede hendes humør, lige med det samme. Det var der, hendes børn begyndte at blive bange for hende. Det var da verden begyndte at synke. Livet kom ud af balance. Intet passede sammen i hendes hoved. Det eneste, hun følte, var ønsket om at gemme sig et sted, hvor hun kunne forsvinde og blive opløst, til hun var ingenting.

Da det gik op for hende, at hun var afhængig af benzodiazepiner, kunne hun ikke tro det. Det er ekstremt svært at kunne acceptere det faktum, at det er muligt at udvikle en afhængighed af en type medicin, som vores læger har givet os. Men processerne af angst og depression er lange, og vores besøg på lægens kontor er kort. Under disse omstændigheder kan det sommetider være kompliceret at styre stofferne ordentligt.

Laura og hendes forsøg på at stoppe med at tage benzodiazepiner

Laura forsøgte at stoppe med at tage dem. Desværre, fandt hun hurtigt ud af det var umuligt. For effekterne er ødelæggende. Livet er ikke en lige vej, men faktisk en lang, zig-zagget kamp opad bakke. Så sommetider har vi brug for hjælp fra disse små piller. De små piller, der fjerner vores smerte og lader os sove.

Men en afhængighed af benzodiazepin ligner afhængighed af heroin, og sommetider er der intet andet valg end at tage på afvænning til behandling af senere stadier af afhængighed.

Let men farligt, billigt men så bekosteligt

Vi kan ikke lægge alt ansvaret på vores læger. For organisationen, systemet og politikken, der former vores miljø, opfordrer ikke til den personlige opmærksomhed, som en rigtig diagnose og behandling kræver.

Andre faktorer, såsom arbejdsløshed, dårlige jobs, kriser, fattigdom, følelser af ensomhed, og dårlig håndtering af følelser, kan gøre tingene værre, og skubbe os hen mod medicin.

For at konkludere, vil vi minde alle om, at benzodizepiner er effektive på kort sigt. Udover dette, har vi brug for andre strategier, andre tilgange til at binde knuden i vores liv op: psykoterapi, personlig viljestyrke og autentisk, logisk og empatisk støtte fra mennesker omkring os. Vi kan klare det.